Del

Atlantis

10. sep - 31.okt 2021

Tivolis Koncertsal m.fl.

Atlantis stiger atter op i lyset i Tivoli og Mikkel Rønnows storladne genopsætning fyldt med sangere fra absolut øverste hylde i skarp, moderne instruktion. En banal og alt for lang tekst kan i denne indpakning stadig finde sit publikum og få musicalbruset til at rulle i årene.

Jeg har aldrig set Atlantis, og ville trods den gentagne hype omkring netop denne musical ikke kunne nynne en enkelt sang fra den. Men det er der mange andre, der kan. Atlantis kan med snart 30 år på bagen fortsat sælge billetter, hvilket en fuld sal af jublende die hard fans illustrerer.

Opsætningen, der skal turnere i hele landet, er også pompøs i sit udtryk og har ikke mindst et cast af guddommelige sangere, der er hele oplevelsen værd. Atlantis er en gennemkomponeret musical, hvor alle replikker synges, som i operagenren. Andrew Lloyd Webber introducerede formen i starten af 1970’erne, og den har siden vundet hævd med blandt andet megasuccesen Les Miserables, som Atlantis i passager – med et pænt ord – er meget melodisk inspireret af.  

Musicalbrus i årerne

Historien er egentlig ikke særlig kompleks. Kong Atlas af Atlantis har ingen sønner, der kan arve riget. Han planlægger derfor at gifte sin datter Adalena bort, så hun kan levere en sønnesøn. Tvangsægteskaber er aldrig godt. Pige (Adalene) møder dreng (Silvan) og forelsker sig. Hærføreren Jabbador efterstræber tronen, dræber Atlas og skyder skylden på Silvan. Alt bliver opklaret, Adalene og Silvan flygter sammen, Atlantis går under i gudernes vrede over menneskenes hovmod og sådan blev den til den mytiske by på havets bund.  

Atlantis
Atlantis i Tivolis Koncertsal. Foto: Søren Malmose.

Ja, der sker også alt muligt andet, og der synges rigtig mange sange for at nå dertil, men det er historien. Atlantis er lang – også for lang – og med fare for at støde førnævnte fans, kunne jeg sagtens have undværet en fem-syv af de trægt opbyggende scener. Versefødderne befinder sig omkring festsangsniveau, hvor ”sagen” rimer på ”plan”, og man skal ikke lede efter dybde i den banale, ungdomsfriske tekst.

En så stor opsætning af musicalen kunne have været en lejlighed til at stramme historien op – tidsmæssigt som tekstligt. Men producentduoen Tivoli og Mikkel Rønnow er tro mod originalen og har tilmed tilføjet endnu en sang. Mikkel Rønnow gør i øvrigt selv en glimrende figur som dirigent af det særdeles velspillende orkester, der mere end en gang virkelig får musicalbruset til at suse i årerne.

Moderne kvinder

Stig Rossen er en uovertruffen sanger og indtager med stor autoritet og præcist doseret følsomhed rollen som skurken Jabbador. Han får flot modspil af Jakob Zethners majestætiske Atlas, Kaya Brüels opportunistiske Miranda og Silvans blide mor Salene, der på dagen blev dubleret flot af Nynne Holmen. Jonas Rasmussen fra ensemblet giver en smuk version af signatursangen Morgen på Atlantis. Jabbadors humoristiske sidekick Zan-Zan spilles brovtende-elegant af altid gode Kim Hammelsvang, om end hans karakter nærmere hører hjemme i førnævnte Les Miserables end i Atlantis floromvundne fantasyunivers.

Johanne Millands stærke klang og Thomas Høj Falkenbergs lyriske stemme gør dem til et slagkraftigt, ligebyrdigt og charmerende ungt par i midten som Adalenea og Silvan. De stærke kvinder, der også tæller Annalouise Gomards spåkone, gør Atlantis til en dynamisk, klangligt varieret og ikke mindst mere moderne musical end flertallet. Her ser man tydeligt forskellen til mange af de importerede, amerikanske musicals med mere bedagede kønsstereotyper.  

Atlantis
Atlantis i Tivolis Koncertsal. Foto: Søren Malmose.

En hujende sal

Det moderne indtryk understøttes også af Thomas Agerholms instruktion, der ubesværet får karakterernes nuancer frem. Kim Ace Nielsens koreografi har sine momenter, men også mange virkeligt kedelige håndtegnssekvenser. Den umiddelbart lidt papmacheagtige scenografi foldes undervejs fint ud gennem lysdesignet til et bragende visuelt crescendo.  

Atlantis leverer god underholdning, energifyldt spil og særdeles skønne sangere i god musikalsk indpakning. Den endimensionelle tekst, der fik andre end mig til at trække på smilebåndet, og den unødigt lange vej til målet gjorde det dog lidt svært for mig at blive revet helt med. Men det var bestemt ikke noget problem for resten af den hujende sal. God tur til Atlantis.

Læs mere og se videoer fra forestillingen her.

Dialog og sangtekster: Thomas Høg og Sune Svanekier. Musik: Peter Spies. Iscenesættelse: Thomas Agerholm. Scenografi og kostumer: Philip Witcomb. Koreografi: Kim Ace Nielsen. Dirigent: Mikkel Rønnow. Lysdesign: Tim Mitchell. Lyddesign: Malte Oscar. Orkestrering: Jesper Riis og Wolfgang Käfer. Producent: Tivoli. Kreativ producent: Mikkel Rønnow.

Medvirkende: Johanne Milland, Thomas Høj Falkenberg, Stig Rossen, Kaya Brüel, Pernille Petersson, Jakob Zethner, Kim Hammelsvang, Annalouise Gomard, Jonas Rasmussen, Astrid Højgaard, Christina Ølgaard Thomsen, Katrine Schmidt Nørgaard, Kirstine Moses, Nynne Holmen, Anders Gjesing, Emil Asbjørn Madsen, Kenny Duerlund, Morten Lindemann Olsen, Rasmus Faartoft, René Wormark, Søren Bech-Madsen og Ulrik Aabye-Hansen.

10.09.21 – 25.09.2021 Tivolis Koncertsal

28.09.21 – 09.10.2021 Musikhuset Aarhus

13.10.21 – 16.10.2021 Musikteatret Holstebro

19.10.21 – 23.10.2021 Odeon Odense

26.10.21 – 31.10.2021 Tivolis Koncertsal