Populært lige nu

Kære branche, vi har et fundamentalt problem!

Jeg vil gerne sige undskyld. Undskyld til min branche og mine kollegaer. Dem jeg har gået i skole med, dem jeg har arbejdet med,...

Endnu et stort tab for den danske dansescene

Flytningen af danseuddannelsen fra København til Holstebro blev - trods heftige protester fra såvel studerende og undervisere som dansemiljøet i Danmark - en realitet...

★★★★★☆ Grease – en upoleret, fejende forførende hyldest til fællesskabet

Det handler ikke kun om Danny og Sandys lovestory, når One and Only Musicals præsenterer en overdådig Grease i Frede Gulbrandsens sprudlende iscenesættelse, der...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Atlantis – store stemmer i den pompøst-endimensionelle nyklassiker

Atlantis stiger atter op i lyset i Tivoli og Mikkel Rønnows storladne genopsætning fyldt med sangere fra absolut øverste hylde i skarp, moderne instruktion. En banal og alt for lang tekst kan i denne indpakning stadig finde sit publikum og få musicalbruset til at rulle i årene.

Jeg har aldrig set Atlantis, og ville trods den gentagne hype omkring netop denne musical ikke kunne nynne en enkelt sang fra den. Men det er der mange andre, der kan. Atlantis kan med snart 30 år på bagen fortsat sælge billetter, hvilket en fuld sal af jublende die hard fans illustrerer.

Opsætningen, der skal turnere i hele landet, er også pompøs i sit udtryk og har ikke mindst et cast af guddommelige sangere, der er hele oplevelsen værd. Atlantis er en gennemkomponeret musical, hvor alle replikker synges, som i operagenren. Andrew Lloyd Webber introducerede formen i starten af 1970’erne, og den har siden vundet hævd med blandt andet megasuccesen Les Miserables, som Atlantis i passager – med et pænt ord – er meget melodisk inspireret af.  

Musicalbrus i årerne

Historien er egentlig ikke særlig kompleks. Kong Atlas af Atlantis har ingen sønner, der kan arve riget. Han planlægger derfor at gifte sin datter Adalena bort, så hun kan levere en sønnesøn. Tvangsægteskaber er aldrig godt. Pige (Adalene) møder dreng (Silvan) og forelsker sig. Hærføreren Jabbador efterstræber tronen, dræber Atlas og skyder skylden på Silvan. Alt bliver opklaret, Adalene og Silvan flygter sammen, Atlantis går under i gudernes vrede over menneskenes hovmod og sådan blev den til den mytiske by på havets bund.  

Atlantis
Atlantis i Tivolis Koncertsal. Foto: Søren Malmose.

Ja, der sker også alt muligt andet, og der synges rigtig mange sange for at nå dertil, men det er historien. Atlantis er lang – også for lang – og med fare for at støde førnævnte fans, kunne jeg sagtens have undværet en fem-syv af de trægt opbyggende scener. Versefødderne befinder sig omkring festsangsniveau, hvor ”sagen” rimer på ”plan”, og man skal ikke lede efter dybde i den banale, ungdomsfriske tekst.

En så stor opsætning af musicalen kunne have været en lejlighed til at stramme historien op – tidsmæssigt som tekstligt. Men producentduoen Tivoli og Mikkel Rønnow er tro mod originalen og har tilmed tilføjet endnu en sang. Mikkel Rønnow gør i øvrigt selv en glimrende figur som dirigent af det særdeles velspillende orkester, der mere end en gang virkelig får musicalbruset til at suse i årerne.

Moderne kvinder

Stig Rossen er en uovertruffen sanger og indtager med stor autoritet og præcist doseret følsomhed rollen som skurken Jabbador. Han får flot modspil af Jakob Zethners majestætiske Atlas, Kaya Brüels opportunistiske Miranda og Silvans blide mor Salene, der på dagen blev dubleret flot af Nynne Holmen. Jonas Rasmussen fra ensemblet giver en smuk version af signatursangen Morgen på Atlantis. Jabbadors humoristiske sidekick Zan-Zan spilles brovtende-elegant af altid gode Kim Hammelsvang, om end hans karakter nærmere hører hjemme i førnævnte Les Miserables end i Atlantis floromvundne fantasyunivers.

Johanne Millands stærke klang og Thomas Høj Falkenbergs lyriske stemme gør dem til et slagkraftigt, ligebyrdigt og charmerende ungt par i midten som Adalenea og Silvan. De stærke kvinder, der også tæller Annalouise Gomards spåkone, gør Atlantis til en dynamisk, klangligt varieret og ikke mindst mere moderne musical end flertallet. Her ser man tydeligt forskellen til mange af de importerede, amerikanske musicals med mere bedagede kønsstereotyper.  

Atlantis
Atlantis i Tivolis Koncertsal. Foto: Søren Malmose.

En hujende sal

Det moderne indtryk understøttes også af Thomas Agerholms instruktion, der ubesværet får karakterernes nuancer frem. Kim Ace Nielsens koreografi har sine momenter, men også mange virkeligt kedelige håndtegnssekvenser. Den umiddelbart lidt papmacheagtige scenografi foldes undervejs fint ud gennem lysdesignet til et bragende visuelt crescendo.  

Atlantis leverer god underholdning, energifyldt spil og særdeles skønne sangere i god musikalsk indpakning. Den endimensionelle tekst, der fik andre end mig til at trække på smilebåndet, og den unødigt lange vej til målet gjorde det dog lidt svært for mig at blive revet helt med. Men det var bestemt ikke noget problem for resten af den hujende sal. God tur til Atlantis.

Læs mere og se videoer fra forestillingen her.

Seneste

★★★★☆☆ Brøl – poetisk og forførende akrobatik

Cantabile 2 har tidligere haft succesfulde samarbejder med det...

Vi siger også ”ja tak” til større åbenhed og mere dialog

Denne kommentar er skrevet af udvalgsleder Gitta Malling, på...

★★★★☆☆ Familien Addams – visuelt overflødighedshorn i morbidt-charmerende musical 

Uhyggen er løs på den sjove måde på NørregadeTeatret...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Brøl – poetisk og forførende akrobatik

Cantabile 2 har tidligere haft succesfulde samarbejder med det...

Vi siger også ”ja tak” til større åbenhed og mere dialog

Denne kommentar er skrevet af udvalgsleder Gitta Malling, på...

★★★★☆☆ Familien Addams – visuelt overflødighedshorn i morbidt-charmerende musical 

Uhyggen er løs på den sjove måde på NørregadeTeatret...

Kære branche, vi har et fundamentalt problem!

Jeg vil gerne sige undskyld. Undskyld til min branche...

★★★★☆☆ Hus på hus – sorgfuld erindringspoesi

Teater Asterions Hus rækker ind i smerten med den...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet Sport & Kulturchef i DGI Byen & Øksnehallen, fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★☆☆ Brøl – poetisk og forførende akrobatik

Cantabile 2 har tidligere haft succesfulde samarbejder med det prisvindende franske dansekompagni Libertivore. Brøl er blevet til gennem co-produktioner med flere aktører og havde...

Vi siger også ”ja tak” til større åbenhed og mere dialog

Denne kommentar er skrevet af udvalgsleder Gitta Malling, på vegne af Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Scenekunst, som svar på en artikel bragt på ISCENE. I artiklen...

★★★★☆☆ Familien Addams – visuelt overflødighedshorn i morbidt-charmerende musical 

Uhyggen er løs på den sjove måde på NørregadeTeatret i Maribo, der har inviteret den gale Familien Addams indenfor i en billedskøn og topmusikalsk...