Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Atlantis – store stemmer i den pompøst-endimensionelle nyklassiker

Atlantis stiger atter op i lyset i Tivoli og Mikkel Rønnows storladne genopsætning fyldt med sangere fra absolut øverste hylde i skarp, moderne instruktion. En banal og alt for lang tekst kan i denne indpakning stadig finde sit publikum og få musicalbruset til at rulle i årene.

Jeg har aldrig set Atlantis, og ville trods den gentagne hype omkring netop denne musical ikke kunne nynne en enkelt sang fra den. Men det er der mange andre, der kan. Atlantis kan med snart 30 år på bagen fortsat sælge billetter, hvilket en fuld sal af jublende die hard fans illustrerer.

Opsætningen, der skal turnere i hele landet, er også pompøs i sit udtryk og har ikke mindst et cast af guddommelige sangere, der er hele oplevelsen værd. Atlantis er en gennemkomponeret musical, hvor alle replikker synges, som i operagenren. Andrew Lloyd Webber introducerede formen i starten af 1970’erne, og den har siden vundet hævd med blandt andet megasuccesen Les Miserables, som Atlantis i passager – med et pænt ord – er meget melodisk inspireret af.  

Musicalbrus i årerne

Historien er egentlig ikke særlig kompleks. Kong Atlas af Atlantis har ingen sønner, der kan arve riget. Han planlægger derfor at gifte sin datter Adalena bort, så hun kan levere en sønnesøn. Tvangsægteskaber er aldrig godt. Pige (Adalene) møder dreng (Silvan) og forelsker sig. Hærføreren Jabbador efterstræber tronen, dræber Atlas og skyder skylden på Silvan. Alt bliver opklaret, Adalene og Silvan flygter sammen, Atlantis går under i gudernes vrede over menneskenes hovmod og sådan blev den til den mytiske by på havets bund.  

Atlantis
Atlantis i Tivolis Koncertsal. Foto: Søren Malmose.

Ja, der sker også alt muligt andet, og der synges rigtig mange sange for at nå dertil, men det er historien. Atlantis er lang – også for lang – og med fare for at støde førnævnte fans, kunne jeg sagtens have undværet en fem-syv af de trægt opbyggende scener. Versefødderne befinder sig omkring festsangsniveau, hvor ”sagen” rimer på ”plan”, og man skal ikke lede efter dybde i den banale, ungdomsfriske tekst.

En så stor opsætning af musicalen kunne have været en lejlighed til at stramme historien op – tidsmæssigt som tekstligt. Men producentduoen Tivoli og Mikkel Rønnow er tro mod originalen og har tilmed tilføjet endnu en sang. Mikkel Rønnow gør i øvrigt selv en glimrende figur som dirigent af det særdeles velspillende orkester, der mere end en gang virkelig får musicalbruset til at suse i årerne.

Moderne kvinder

Stig Rossen er en uovertruffen sanger og indtager med stor autoritet og præcist doseret følsomhed rollen som skurken Jabbador. Han får flot modspil af Jakob Zethners majestætiske Atlas, Kaya Brüels opportunistiske Miranda og Silvans blide mor Salene, der på dagen blev dubleret flot af Nynne Holmen. Jonas Rasmussen fra ensemblet giver en smuk version af signatursangen Morgen på Atlantis. Jabbadors humoristiske sidekick Zan-Zan spilles brovtende-elegant af altid gode Kim Hammelsvang, om end hans karakter nærmere hører hjemme i førnævnte Les Miserables end i Atlantis floromvundne fantasyunivers.

Johanne Millands stærke klang og Thomas Høj Falkenbergs lyriske stemme gør dem til et slagkraftigt, ligebyrdigt og charmerende ungt par i midten som Adalenea og Silvan. De stærke kvinder, der også tæller Annalouise Gomards spåkone, gør Atlantis til en dynamisk, klangligt varieret og ikke mindst mere moderne musical end flertallet. Her ser man tydeligt forskellen til mange af de importerede, amerikanske musicals med mere bedagede kønsstereotyper.  

Atlantis
Atlantis i Tivolis Koncertsal. Foto: Søren Malmose.

En hujende sal

Det moderne indtryk understøttes også af Thomas Agerholms instruktion, der ubesværet får karakterernes nuancer frem. Kim Ace Nielsens koreografi har sine momenter, men også mange virkeligt kedelige håndtegnssekvenser. Den umiddelbart lidt papmacheagtige scenografi foldes undervejs fint ud gennem lysdesignet til et bragende visuelt crescendo.  

Atlantis leverer god underholdning, energifyldt spil og særdeles skønne sangere i god musikalsk indpakning. Den endimensionelle tekst, der fik andre end mig til at trække på smilebåndet, og den unødigt lange vej til målet gjorde det dog lidt svært for mig at blive revet helt med. Men det var bestemt ikke noget problem for resten af den hujende sal. God tur til Atlantis.

Læs mere og se videoer fra forestillingen her.

Seneste

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Scenekunstens Årsmøde 2024 sætter fokus på fremtidens scenekunst

Mandag den 3. juni afholdes Scenekunstens Årsmøde som en...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan skabes nye kollektive visioner og strømninger? Det er nogle af de tematikker, som tages op...