★★★★★★ Cirkusrevyen 2023 – fuld plade på forrygende forynget sværvægter

Cirkusrevyen 2023 er genfødt i Joy-Maria Frederiksens konsekvente greb, der går lige ind i tiden lige nu. Alt spiller i en frisk, fræk, sylespids og sanselig revy, der beviser, at revyen som genre sagtens kan følge med tiden.  

“Det’ en revy, der passer til den tid, vi lever i
Det er nu og her
Det i 20’erne, det sker”

Benjamin La Cours helt overvældende smukke art deco-inspirerede scenografi er i sig selv nok til at lægge vejen forbi Cirkusrevyen i år. Som en lige dele poetisk og burlesk forvandlingskugle skaber det visuelle look den helt perfekte ramme for Joy-Maria Frederiksens perlende genfødsel af Cirkusrevyen. Frisk og fræk, sylespids og sanselig varsler årgang 2023 en ny æra for revyen på Dyrehavsbakken.

Flabet som bare fanden

Tekstniveauet er højt og selv de svagere af slagsen løftes tilsyneladende legende let af et formidabelt hold, der supplerer hinanden perfekt i Frederiksens karakteristiske timing-blærede instruktion, der både mestrer farcens tætte ping-pong, alment gakkeri, fløjlsbløde hymner og fuldt smæk på shownumre.

Niels Olsens Lang tid på kapelmester Joakim Pedersens bossa nova-rytmer er flabet som bare fanden. Det handler om de fem, danske børn i syriske fangelejre, men synges så smooth-lækkert, at skammen bliver desto større, når ordene synker ind.

Skarp er også Vase & Fuglsangs Med rumklang på, der kommer længere i københavner-bashing og Inger-tilbedelse end de fleste Dansktopparodier. Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg charmerer diabolsk som de to bondske Radio Viborg-stjerner.

Er det nu, der er skihop?

Afskaffelsen af Store Bededag fylder en del. Mest muntert i det apokalyptiske krisemøde hos Forenede Danske Fri- og Helligdage, hvor 1. maj, Grundlovsdag og diverse religiøse dage kæmper med at definere deres berettigelse ud over Påskebryg og varme hveder, mens Nytårsdag i Bodil Jørgensens tømmermandsdesorienterede skikkelse har mest fokus på skihop.

Niels Olsen gør en fin newspeakende Troels Lund Poulsen i sin egen Man har et standpunkt, mens Merete Mærkedahl atter brillerer med sin Mette Frederiksen-karakter. Hun har i år dog tabt lidt af suveræniteten og ærgrer sig over samarbejdet med en ”flok bønder, en brugtvognsforhandler og en bande moderate amatører” i Carl-Erik Sørensen og Thomas Pakulas fejende flotte ode Giv mig en krise.   

Merete Mærkedahl og de to sangere Jasmin Dahl og Vibeke Zederkof stikker kniven i konsekvenserne af brugtvognsforhandlerens beslutninger som sundhedsminister i Jacob Morilds Jobgaranti, mens Niels Ellegaard med passende nonchalant selvfedme udstiller vores klimahykleri i Carl-Erik Sørensens Mig og mine ski.

Omfavner den tid, vi lever i

Tidsånden får også plads med Bodil Jørgensens konspirationsrablende mormor i Jacob Morilds sprogekvilibristiske svada Der er da noget mærkeligt noget. Alt hænger sammen fra Hillary til puff bars og månelandinger. En anelse mere alvor har vi i den underfundige cadeau til tv-serien Dansegarderobens omskrivning af Cirkusrevyens historie. Revyens tre herrer i meget lidt tekstil, men til gengæld med meget hud giver bambi-versionen af brødebetynget fortrydelse i Niels Olsens stilsikre omdigtning af Hvad skal vi med kvinder.

Jon og Lizette – efternavne er ikke længere nødvendige – mødes naturligvis også kort, men temaet forfølges også i ensemblets burleske hyldest Kom nu og vær lidt queer. Endnu et kraftigt statement, der cementerer en ny tid – ikke kun i Cirkusrevyen, men som en omfavnelse af den tid, vi lever i her og nu – og som man fint kan lave satire på uden at begræde, at man ikke må flirte mere. Det er jo ikke det, det handler om.

En genfødt svane

Ensemblets andet nummer er en dårende smuk udgave af Dansevise, hvor nat møder daggry i Benjamin La Cours skønne billedunivers, der udstrækkes til salen, når sneen drysser over os i Vase & Fuglsangs afklædning af Irma-kunders hykleri. De gider jo alligevel ikke købe ”krænkefri, kønsløse æg fra unghaner, der identificerer sig som høns”.

Niels Ellegaard er på toppen i år. Ikke altid med de bedste tekster, men med et spilleoverskud uden lige med glansnummeret som hjemløs bi, der sælger “Bikuben Forbi” og ranter over sit insekthotel. Mads Knarreborg synger røven ud af bukserne på os, mens Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl er herlige i skænderi om deres egne roller i Badehotellet. Ananas i egen juice? Javist, men hylende selvironisk morsomt.  

Cirkusrevyen 2023 er som en genfødt svane – og her sigter jeg ikke til ensemblets fjerprydelser. Alt spiller i et konsekvent greb om at gå ind i tiden lige nu. Ligesom Aarhus Revyen og Odense Sommerrevy har Cirkusrevyen sluppet piveriet over en ny tids toner og beviser, at revyen som genre sagtens kan følge med tiden.