★★★★★☆ Robin Hood – Vi ta’r fra de rige, og gi’r til os selv

Robin Hood er blevet til fræk samtidssatire på Holbæk Teater. Spækket med pointer og højt humør. “Krig og korstog – det er bare so last year,” som de siger…

Så flabet og frækt kan man spille Robin Hood – og så forfriskende satirisk! I Sjællands Teaters sommerforestilling flyver pointerne i hvert fald om kap, mens publikum sidder i den idylliske bindingsværksgård ved Holbæk Museum og klukker af grin.

For revyforfatterparret Vase & Fuglsang har forvandlet den gamle heltemyte om den ædle bueskytte, der tager fra de rige og giver til de fattige – og som heldigt nok også lige vinder den smukke Lady Marian – så handlingen er blevet en sprudlende aktuel kommentar til verdens tilstand og griskhedens pris. Dramatikerne har brugt deres revytæft, så forestillingen funkler af oneliners med kommentarer til klodens situation lige nu – og til diverse populistiske politikere. Det er forrygende. 

Som en replik lyder: “Krig og korstog – det er bare so last year!” Og instruktøren Joy-Maria Frederiksen har grebet replikkerne og forvandlet dem til komiske situationer med sine fire dynamiske skuespillere sammen med seks dygtige elever fra 3. årgang af Holbæk Drama College. Som professionelt sommerteater tilsat et kærkomment strejf fra teaterfødekæden.

Svend og Svend

Skuespilleren Bente Eskesen styrer løjerne. Hun spiller en frygtløst liderlig hofsnog og sherif, der kun støtter kongen, mens hun selv venter på at få chancen for at stjæle magten. Og hun spiller også den ølglade munk Broder Tuck, der bogstaveligt talt “har le’sager med,” som hun siger det på skægt fynsk, mens hun kærligt dasker til sin ledsager i form af en fyldt øltønde, som hun bærer på ryggen.

Bente Eskesen har din drevne revytiming med sig. Hun ser ud over publikum. Nyder at samle opmærksomheden. Og så fyrer hun ellers sine pointer af – med store og skruppelløse øjne.

Christian Damsgaard spiller den ubegavede, men selvglade Kong John. Han får kongens forræderiske selvoptagethed til at funkle af lige dele blær og rædsel med skarp stemme og præcis mimik. Og straks efter spiller han også en ordskarp Lille John med politisk flair – her selvfølgelig under navnet “Lidl John”.

Ingen mansplaining her

Sjællands Teaters direktør Brian Kristensen spiller morsomt Lady Marians kammerpige, der altid er med på en lytter ved dørhullerne. Han har også snuppet rollen som Robin Hood og skyder gladelig brevduer ned med selvironiske teatertricks og skæg slowmotion. Samtidig giver han figuren en sjov enfoldighed, så bueskyttehelten også fremstår som en ret gammeldags macho med rustne værdier bag beskyttertrangen.

“Vi ta’r fra de rige – og gi’r til os selv!” siger hans Robin Hood med selvtilfreds stemme. Og så samler han ellers sine fredløse svende i Sherwoodskoven. De hedder sjovt nok alle sammen Svend, hvilket de unge skuespillerelever får en hel del morskab ud af, når de da ikke kaster sig ud i svendedanse med middelaldermuntre hofteskub. 

Maria La Cours begavede Lady Marian er oprigtigt forelsket i Robin Hood. Hun spiller på sin yndighed, men bruger sit raseri som drivkraft. Hendes Lady Marian er en retfærdighedssøgende feminist, Hun vil ikke lade sig tale ned til af sexistiske mænd – ingen mansplaining her! Samtidig får hun sat en stopper for griskheden. Til sidst får hun selv Robin Hood til at indse, at hans tyverislogan ikke holder – og at “Vi ta’r fra de rige – og gi’r til velfærd” alligevel nok er en bedre idé. Med hip til socialdemokrater og andre tvivlsomme svende.

Herlig hestekærre

Den beskedne scenografi på den lillebitte træscene består egentlig bare af et par foldevægge og en lillebitte stribe grønt kamuflagenet, der kan trækkes frem og tilbage på en snor for at fungere som den enorme Sherwoodskov. Det er humor! Og en selvvrinskende hestekærre med flaprende gummihjul til Lady Marian viser også, hvordan scenografen Kirsten Brink kun er blevet endnu mere opfindsom af museumsgårdens mange begrænsninger.

Som kapelmester sidder Lars Fjeldmose bogstaveligt talt med hofnarrehat og ferme fingre på tangenterne. Han får de mange forskellige omkvæd og melodistumper til at sidde præcis, som de skal: Den mand kan spille solen sort. Og hans potpourri er veloplagt og vittigt med sine mange musicalreferencer. Tilsat en fin, afsluttende Beatles-overraskelse om, at vi har brug for hinanden for at gøre verden bedre. Eller som alle på scenen synger det: “I get by with a little help from my Svends…”

Superduet

Denne Robin Hood har en enkelt scene, der stikker ud fra de andre scener – og stikker af fra handlingen. Heldigvis! For det er en vidunderlig scene mellem Lady Marian og Sheriffen af Nottingham, der pludselig synger mod hinanden i en konkurrenceduet med omkvædet “Det er her, man sku’ ha’ haft sin solosang”. 

Scenen kommer helt ud af det blå. Men det er her, at forestillingens musikalske vanvidskomik kulminerer. Lars Fjeldmose akkompagnerer de to kvinder, mens deres musicalstemmer skruer sig selv højere og højere op i nasal klang og absurd konkurrence: Maria la Cours lyse heltindestemme versus Bente Eskesen drevne mezzorøst. Handlingsmæssigt uforklarligt, men aldeles uforglemmeligt. 

Med denne Robin Hood som sin 10. forestilling i Holbæk Museumsgård viser Sjællands Teater i hvert fald en særlig evne til at kombinere det folkelige teater med det satiriske – og klassikerteater med nutidsafsæt. Både for de rige og for de fattige…

__

Fotos:
https://sjaellandsteater.dk/pressemateriale/

Foto: Mie Neel