Skuespiller Lars Junggreen er aktuel med monologen Bag Applausen på Teater Mikado. Med en stærk karriere bag sig vil den 81-årige skuespiller lukke op for en mere personlig historie som kunstner og homoseksuel. Han går på scenen med sit eget liv, og deler her nogle af sine overvejelser med ISCENE.
Det er et meget fast og åbent blik, der møder mig på en cafe i Middelalderbyen i København, da 81 årige Lars Junggreen kommer fra prøve på Posthusteatret. Under interviewet springer han pludselig op fra cafestolen og laver en hurtig “Gangnam Style” for at illustrere, hvor vigtigt han synes, det fysiske er i al scenekunst. Hvis jeg ikke havde bragt ham tilbage til cafébordet og selve snakken, var han forsat ud i et storstilet breakdancenummer.
Teksten til Bag Applausen er en 80-års fødselsdagsgave fra Mikkel Bundgaard og Alexandra Christensen, der fokuserer på det vigtigste, når man som han har prøvet det meste: Store hovedroller, sjove biroller, lærer på Aarhus Teater skuespillerskolen og senere leder samme sted.
“Kernen i forestillingen Bag Applausen er, hvad der betyder mest i dit liv. Selvfølgelig kan man som skuespiller gå ind i en anden verden, og det var jo det, jeg selv gjorde. Hvor jeg kunne få lov at være den, jeg var som homoseksuel. Jeg oplevede en frihed i teatret, men i dag er det vigtigere for mig at se, hvem der er bag applausen,” fortæller han.

Ikke skuespilleren, men sygdommen
Forestillingen bevæger sig fra 1960’ernes tavshed og skjulte forelskelser til et samfund, hvor synlighed, rettigheder og frihed gradvist får en anden betydning for homoseksuelle. I 60’erne fik Lars Junggreen som helt ung en mulighed for at studere i Frankrig.
“Da jeg kom til Paris, fandt jeg ud af, at jeg er lidt tiltrukket af drenge og mænd. Mine forældre accepterede det og sagde, at hovedsagen var, at jeg fik et godt liv. Men det var bestemt ikke accepteret i samfundet som sådan. Jeg husker, at politiinspektør Jens Jersild gik rundt på Hovedbanegården og proklamerede “Den grimme lov”, der satte en særlig lavalder på 21 år for homoseksuelle. For andre var det 18 år, så vi kaldte ham onanipatruljen.”
Bøsserøven fra teatret
Det blev heldigvis ændret, men i 80’erne kom AIDS, som også var en periode med store udfordringer ikke mindst i teaterverdenen.
“Jeg var en af de heldige der slap, men jeg var ofte på hospitalet for at blive tjekket. Det fortalte jeg aldrig på teater-arbejdspladserne,” fortæller han med et skævt smil.
I en af scenerne i Bag Applausen ser Lars Junggreen på sit ansigt, om det er forandret. Det er det ikke: “Det, jeg egentlig var mest bange for, var, at andre kom med et ord, som de så satte i forbindelse med mit navn, så jeg blev ham Bøsserøven fra teatret. Ikke skuespilleren, ikke mennesket, men sygdommen. Og så blev jeg til en kolonne i Sladderbladene.”

Ej blot til lyst
Allerede som dreng var Lars Junggreen optaget af teater. Af sine forældrefik fik han Priors dukketeater med Det Kongelige Teater i kartonmodel og det ikoniske motto: Ej blot til lyst.
“Drivkraften var nysgerrigheden fra jeg var helt lille. Jeg gik i en katolsk børnehave i Kolding, hvor man havde sit eget toilet og sin egen håndvask. Det var meget fornemt, men også rigtig godt for et dampbarn, som mig. Og det var et sted, der var meget kunstnerisk interesseret. Min mor fandt nogle store papkasser, og hun lavede nogle små scener, hvor vi legede og spillede med små biler og figurer.”
Drivkraften var nysgerrigheden
Som 17-årig arbejdede Lars Junggreen i et stormagasin, og her blev han “opdaget” af lederen, der fik ham indstillet til et Tuborglegat og sendte ham på studietur til det danske studenterhus i Paris:
“Da jeg kom hjem, ville jeg være skuespiller og begyndte at læse med Olaf Ussing.”

Skuespiluddannelse
Det Kongelige Teaters og privatteatrenes skuespilskoler var nedlagt, så Lars Junggreen forsøgte nogle gange at komme ind i Odense og Aarhus og kom til sidst som 21-årig ind på skuespilskolen i Aarhus. Efter uddannelsen fik han et tilbud fra Aalborg Teater, hvor Ebbe Langberg var leder:
“Men det handlede om det, jeg fortæller om i forestillingen, altså om seksualitet. Han bad os om at komme i sådan noget stramt tøj, og jeg tænkte, hvad sker der? Så det sagde jeg nej tak til.”
Han bad os om at komme i sådan noget stramt tøj, og jeg tænkte, hvad sker der?
Lars Junggreen blev derimod en del af Aarhus Teaters faste ensemble i mange år og brillerede i roller som Hamlet i Marowitz’ Hamlet-collage, konferencier i Cabaret, Scrooge i Et Juleeventyr og Pinneberg i Lille mand, hvad nu? Det førte til instruktionsopgaver blandt andet Rocky Horror Show på Aarhus Teater, og senere blev han leder af skuespilskolen. Hans erfaring og indsigt gjorde ham i en periode til medlem af det daværende Teaterrådet (i dag Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst).

Alder ingen hindring
Anmeldere har beskrevet ham, som en skuespiller med forandringen som varemærke:
“Jeg blev senere i livet inspireret til at gå en anden vej – mod de mindre scener. Frem for de store teatre, hvor scenografien var fucking stor, med det ene kostume efter det andet og tonsvis af mennesker. Jeg søgte at fortælle en historie på en mere simpel måde.”
Det blev i de senere år til engagementer på Svalegangen, Jomfru Ane Teatret og Cafeteatret. Når Lars Junggreen går på scenen i Bag Applausen er det ikke en afskedsforestilling, men en livsfortælling. Han har lyst til at vise publikum, at alder ikke er en hindring:
Jeg søgte at fortælle en historie på en mere simpel måde
“Som 81-årig går jeg ikke længere i fitnesscentret, men jeg løber nogle gange 10 kilometer, og jeg spiser grønt og sundt,” fortæller han om sit liv i et hus med sin søsters familie med nevøer og niecer og siger afslutningsvist:
“I Bag Applausen møder jeg en læge, der siger: Okay, hvad er forskellen på at være i live og leve? Jeg svarer, det ved jeg sgu ikke. Han svarer, at være i live, det gør kroppen selv. Men at leve, det vælger man.”
Bag Applausen er produceret af Teater Mikado. Manuskript: Mikkel Inal Bungaard og Alexandra Christensen. Instruktion: Alexandra Christensen. Premiere på Posthus Teatret i København 27. november. Spilleperiode 27. november – 6. december 2026.
Medvirkende: Lars Junggreen.




