Lige nu kan børn og deres voksne møde selve bageren fra Nørregade og den lille Ole med paraplyen på Skuespilhusets Store Scene, Det Kongelige Teater. De velkendte børnesange er nemlig blevet vakt til live i Stine Schrøder Jensens ret magiske iscenesættelse af sangbogen De små synger.
Præmissen er simpel. Drengen Emil, spillet af Niels Skovgaard Andersen, falder i søvn til lyden af bedstemors godnatsang og befinder sig pludselig i en fantasifuld drømmeverden, hvor alt kan ske. Her møder han Liva, spillet af Mathilde Eusebius, som er en eventyrlysten pige, der viser ham, at bedstemorens sange er mere end bare ord.

Lyst til at lege med
Fortællingen består herfra af en masse små finurlige historier, hvor der er taget mange virkemidler i brug for at opretholde spændingen. Eksempelvis fremkalder Astrid Lynge Ottosens scenografi deciderede “wauw”-reaktioner fra salens yngste publikum, når scenen pludselig transformeres fra mystisk skov til sukkersyntetisk bageri eller stjernehimmel.
Som en julekalender, der hele tiden afslører nye låger
Scenen er generelt som en julekalender, der hele tiden afslører nye låger at åbne og små detaljer at gå på opdagelse i, så man får lyst til at lege med. Her falder æbler ned fra himlen, det regner med glimmer fra Oles paraply, og der er sat lydeffekter til selv de mindste bevægelser.

I øjenhøjde med både børn og voksne
Selvom De små synger har en ung målgruppe, er den en mindst lige så underholdende oplevelse for de voksne. Det skyldes i høj grad drømmeverdenens skæve karakterer spillet af Cecilie Bogø Bach, Rikke Bilde og Joen Højerslev. De er både sjove og nærværende og tipper aldrig over i det overforklarede.
For forestillingen taler aldrig ned til hverken voksne eller børn. Der er både små subtile budskaber og glimt i øjet, som når jægeren fra På en grøn bakketop får byttet sit gevær ud med en elguitar. Der er dog også masser af pruttejokes, som selv de mindste kan være med på.
Forestillingen taler aldrig ned til hverken voksne eller børn
Samtidig er det musikalske niveau tårnhøjt. Musikken spiller bogstavelig talt en hovedrolle i form af folkemusikeren Hal Parfitt-Murray, som har flere meget fine momenter på scenen. Hans smukke spil på alt fra violin til gambe giver åndehul og ro. Han og pianisten Michael Engelbrecht er en organisk del af drømmeverdenen, der gør musikken levende og legende.

Klassikere i nye klæder
Det er helt tydeligt, at De små synger er en kærlighedserklæring til den danske børnesangskat. Men forventer man, at man skal ind og høre alle de gamle klassikere, så skal man forberede sig på at blive overrasket.
For Laus Høybye har omarrangeret og givet sangene sjove twists, der gør dem tilgængelige og relevante i en moderne kontekst. Her er Oles nye autobil eksempelvis blevet hip hop og “kritttevittevit bum bum” fungerer godt som hooket i en technosang.
Gør dem tilgængelige og relevante i en moderne kontekst
Der er dog nogle gange, hvor popificeringen gør de gamle smukke melodier lidt mere flade og uspændende. Jeg savnede for eksempel alle krummelurerne i melodien til Den lille Ole med Paraplyen. Jeg var heller ikke helt overbevist om, at I skovens dybe stille ro fungerede så godt i mol.
Men musikkens makeover giver alligevel ny inspiration til, hvordan man kan gå hjem og lege med de sange, vi troede, vi kendte så godt i forvejen. Og der er flere af de nye versioner, som jeg havde lyst til at gå direkte hjem og høre på Spotify.
Iscenesættelse og dramatisering: Stine Schrøder Jensen. Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen. Lysdesign: Andreas Buhl. Lyddesign: David Andreas Hjerting. Musik: Laus Høybye. Koreografi: Sebastian Kloborg.
Medvirkende: Niels Skovgaard Andersen, Cecilie Bogø Bach, Rikke Bilde, Joen Højerslev, Mathilde Eusebius, Hal Parfitt-Murray, Magnus Engelbrechtsen.
De Små Synger spiller i Skuespilhuset, Store Scene, Det Kongelige Teater 13. november – 30. december 2026.
Anbefales fra 4 år. Varighed: 55 minutter.




