Teatret ved Sorte Hest var ved at gå konkurs, da en skuespiller blev syg og resten af spilleperioden måtte aflyses. Kommunen stillede krav om forsikring, men måtte trække i land. Forsikringsselskaberne vil ikke dække – så hvad skal der ske?
Teatret ved Sorte Hest har længe råbt vagt i gevær. Teaterbranchen er under hårdt pres, når det gælder bæredygtige arbejdsvilkår. Stadigt flere arbejder i prekære ansættelser, og når sygdommen rammer, står arbejdsgiverende med hele regningen. Budgetterne er små, så det er svært at lægge penge til side til sygdom og aflyste forestillinger. Derfor er teatrene ilde stedt, når sygdom pludseligt lægger en forestilling ned.
Teatret er en sårbar arbejdsplads
“Hvis det betyder, vi skal lukke, sætter det forhåbentlig fokus på, hvor sårbart teatret er som arbejdsplads”, lød det fra Maria Vinterberg, da jeg talte med hende efter aflysningen af teatrets store publikums- og anmeldersucces Hvem er bange for Virginia Woolf?
Det var i efteråret 2024. Teatret blev reddet på målstregen af en øget driftsbevilling fra Københavns Kommune. En bevilling, som teatret selv havde søgt om i Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler. Der var dog krav om, at teatret skulle tegne en forsikring, for at få bevillingen udbetalt. Kommunen måtte siden frafalde kravet, da forsikringen var så dyr, at det ikke gav mening at oprette den i forhold til ekstrabevillingens størrelse.
”Mange brancher med kortere ansættelser er ramt af udfordringer, når en medarbejder bliver langtidssyg. Prekariatet (arbejdstagere i midlertidige ansættelser, red.) vokser, så det rammer jo langt bredere end bare teaterbranchen”, siger Theresa Bro, der er teatersekretær og produktionsleder på Teatret ved Sorte Hest.
Da kommunen stillede kravet om forsikring, kontaktede hun flere forsikringsselskaber. Men afslaget var nogenlunde enslydende. ”Forsikringsselskaberne vil ikke tegne forsikringer for prøveforløb og spilleperioder. De kunne simpelthen ikke se muligheden for en sund forretning, hvis de skulle tilbyde dækning for aflyste forestillinger”, forklarer Theresa Bro.
Eksisterende forsikringer mangler fleksibilitet
De fleste større forsikringsselskaber tilbyder sygedriftstabsforsikringer, ”men de mangler fleksibilitet. De dækker langtidssygdom, men kun ved fastansat personale og først efter tre ugers sygdom. Men der er forestillingen jo for længst spillet færdig”, forklarer Theresa Bro.
Hun fik et forsikringsselskab til at give et hypotetisk bud på udgifterne til en forsikring, og dækningen ville svare til 1/5 af forestillingens pris. ”Det er fuldstændig urealistisk for teatrene at dække, og selvom det kun er en hypotetisk pris, ville det fortsat kun dække det fastansatte personale og ikke skuespillerne”, fortæller Theresa Bro.
Så hvad skal der gøres?
Brancheorganisationen Dansk Teater anerkender, at det er dyrt for teatrene, når forestillinger bliver ramt af aflysninger pga. sygdom, men tror ikke på, at løsningen er at forsikre sig ud af det.
”Teatrene har samme mulighed for at forsikre deres medarbejdere som andre brancher, og alle teatre har de lovpligtige forsikringer. Derimod har vi ikke hørt om nogen, hvor det har kunnet betale sig at forsikre sig mod aflysninger. Det er bare rasende dyrt. ”
Dansk Teater peger derfor på, at løsningen enten er at øge tilskuddene, producere mindre eller hæve billetpriserne for at kunne budgettere med aflysninger.
”Udfordringen for mange teatre er, at grundøkonomien for teatrene er så spinkel, at man ikke har råd til, at medarbejdere lægger sig syge. Det er også derfor, Dansk Teater politisk arbejder for at få grundbevillingerne til landets teatre op, så der er råd til både at have et trygt arbejdsmiljø og producere fantastisk kunst. Hvis der kommer en scenekunstreform, er det førsteprioritet at få nok midler til at skabe bæredygtige produktioner. Ellers skal vi simpelthen producere noget mindre teater i Danmark, men det vil gå ud over publikums muligheder,” lyder det fra Dansk Teater.
På Teatret ved Sorte Hest arbejder de videre og tager fortsat chancen. En risiko, som de – og langt de fleste andre danske teatre – lever med hver eneste dag.
