★★★★☆☆ Kvindsomhed kalder hemmeligheder frem med musikken som ledsager

Hanne Uldal sætter sit eget liv i spil i sin charmerende familiekrønike Kvindsomhed på Café Liva. Hun fortæller med stort nærvær og brillerer i kabaretens musikalske del af viser og jazzstandards stærkt sekunderet af Jesper Thorns medlevende bas.

Ugen stod i det levede kvindelivs tegn. På Teatret ved Sorte Hest er morrollen i tre generationer omdrejningspunktet i en fin, ny tekst af Rikke Wölck. På Café Liva får vi også tre generationer, men her som fortælling om Hanne Uldals liv og formødre.

Hvorfor er lykken så lunefuld?

Auto-fiktionen er således mærkbart til stede i historien om den handlekraftige farmor fra Belle Epoque-tiden omkring 1900, den voldsramte mor fra 1920’erne, og Hanne selv, der blev født som “en svipser” i 1950. Det er barske, men også – især for Hanne og farmor – rige kvindeliv.

Det handler om familiens hemmeligheder, som skal frem i lyset. “Vi skal tale om dem,” siger Hanne Uldal, der også har skrevet dem ned i en stor bog. Kvindsomhed er dermed både en krønike og en helingsproces, hvor lyset kastes på de sorte huller i fortællingen. Det, der blev gemt. Det, man vendte ryggen til.

De tre kvinder har alle sammen boet i det samme hus på Frederiksberg – dog ikke samtidig. Huset bliver en metafor for familien. Et magisk sted med både tryghed og omklamring på samme tid, for de ældre generationer blander sig gerne i de yngres sager og arrangerer giftemål, hvor det nok havde været bedst at lade være. “Hvorfor er lykken så lunefuld,” spørger Hanne om forældrenes gruelige ægteskab.

Pige, træd varsomt

Musikken binder fortællestykkerne sammen fra åbningens fint undrende fortolkning af Volmer Sørensen og Otto Franckers Jeg snakker med mig selv til slutningens accept af, at livet aldrig er enkelt i Joni Mitchells Bothe Sides Now. Repertoiret veksler mellem danske viser og jazz standards. Hanne Uldal brillerer især i de sidste, hvor hun overlegent leger med fraseringer og jammer med bassen.

Det er simpelthen så lækkert, når hun med sødme og smæk i stemmen fylder rummet med forelskelsesfornemmelser med Meredith Wilsons Till There Was You, eller skruer op for sexfaktoren i en virkelig veltuneret udgave af klassikeren Summertime.

Men smukt og smertefuldt er det også, da hun fortæller om ungdommens stormende forelskelse i britisk-ghanesiske Lesley. Han er hendes hemmelighed, og selvom hun ikke skulle med ham til Afrika, har hun hele livet fortrudt, at hun ikke sagde farvel, før hun stak af til Danmark.

Kvindsomhed er fuld af disse små koncentrerede øjeblikke af savn og sorg, der spiller uendeligt godt sammen med sangrepertoiret, der overvejende er i mol som den fine udgave af filmvisen med omkvædet Pige, træd varsomt / thi scenen er skrå.

Levet liv og vågent håb

Hanne Uldal har selv skrevet teksten, der fletter de tre skæbner ind og ud mellem hinanden, så man af og til skal holde ørerne stive for at skille den ene fra den anden. Det skyldes til dels, at teksten ikke sad i skabet til premieren, hvilket medførte hop og huller. Hanne Uldal charmede sig igennem og tog klogt bogen med tekster med i hånden efter pausen, hvor kabareten for alvor fik nerve og intensitet.

Jeg sniger mig op på fire stjerner, for Kvindsomhed er en virkelig velkomponeret rejse i kvindeliv, som Hanne Uldal leverer med bragende nærvær stærkt sekunderet af Jesper Thorns medlevende bas. Når teksten lige om lidt sidder, som den skal, kan forestillingen folde sig helt ud med sit unikke greb, hvor det autentiske og det kunstneriske smelter sammen i indkapslingen af levet liv og vågent håb.