★★★★☆☆ Besked fra AULA – veldrejet komedie om alt og ingenting

I en co-produktion mellem Parkteatret og Syddjurs Egnsteater rettes sigtekornet mod alle forældres skræk i forestillingen Besked fra AULA. Mette Ovesens uhøjtidelige iscenesættelse er som en revy over dårskaber og udstiller absurditeten i det selvskabte helvede. 

Med inspiration fra Instagram-profilen @beskedfraaula, der har 200.000 følgere, bringer dramatiker Caroline Cecilie Malling Jørgensen hverdagsdramaet over dem alle på scenen. Rænker smædes, slag kæmpes, og tid – uendelige mængder af tid – sløses bort i ligegyldighedens navn. Velkommen til livet i den teknologi-evolutionære blindgyde, AULA!

Frisk form

I Mette Ovesens iscenesættelse er der ikke tale om en egentlig sammenhængende fortælling, men snarere om en “kakofoni af notifikationer, forpligtelser og altopslugende aftaler” – som det hedder i programmet – oversat til rablende monologer, sketches og sange. De enkelte scener er skarpt instrueret, og variationen bevarer forestillingens friskhed hele vejen igennem.

Med skoleåret som dramaturgisk bue går vi fra skolestart henover motionsdag og juleklip til fastelavn, og fra fnat til feriekoloni, som det abstrakt tager sig ud, hvis livet leves gennem beskeder fra AULA. Trods de mange bratte overgange er der fint flow i foretagendet, og man er underholdt fra start til slut. 

Der er ikke så mange dikkedarer i iscenesættelsen. Det er bare sikkert og veludført, og det passer uden tvivl til målgruppen, som må tænkes at være et bredt udsnit af AULA’s 900.000 brugere.

Struttende spilleglæde

Forestillingens tre skuespillere udstråler en struttende spilleglæde, og selvom Besked fra AULA overordnet set er i dur, er der også plads til underspillet sårbarhed. Et godt eksempel på spændvidden er Karen Nielsens mørke, men muntre monolog om, hvor “BENhårdt” forældreskabet er. I sin essens dybt tåbelig, i sit udtryk sært skrøbelig.

Det får næsten form af klassisk stand-up, når Anders Kristian Aamodt smertefuldt botaniserer over søvnens lyksalighed efter 14 år med småbørnslivet. I det hele taget leverer han en fornem præstation, og mange scener spilles hjem af hans komiske timing.

Endelig passer Stina Mølgaards indestængte energi glimrende ind i et univers, hvor en vulkansk frustration lurer lige under hvert eneste febrilske interaktion med Satans egen app. Hun virker til tider næsten bristefærdig af raseri og kedsomhed, og da hun går amok til en sommerfest, ser vi hvorfor.

Melodien der blev væk

En af Danmarks mest erfarne teaterskjalde, Kenneth Thordal, leverer musikken, og det tilføjer kæmpe værdi til forestillingen, hvad end det drejer sig om underlægning eller de små stilsikre popperler. Navnligt den fine ballade om den desillusionerede matematiklærer Mille, der vakler i troen på matematikkens magi, er et glimrende indslag, der vækker mindelser om Bowies Hunky Dory. 

Besked fra AULA hører til i den lettere ende af skalaen, og man skal ikke forvente bidende satire eller stor scenekunstnerisk innovation a la Skolekomedien. Det er derimod et fint eksempel på et princip, der er så gammelt som komedien selv – vi kan kun holde livets elendighed ud, hvis vi i det mindste kan få lov til at grine af det.