Momentet er en musikalsk forestilling med en anderledes fremføring af rapperen L.O.C.’s tekster. Det er fascinerende, frastødende og interessant.
Det er ikke L.O.C.’s sange, som du kender dem, der er omdrejningspunktet for den musikalske forestilling Momentet på Aarhus Teater. I stedet er det versioner, der giver publikum anledning til at lytte til og få en ny forståelse af de ord, som flere af os kender.
Det er fedt. Det bliver nemlig tydeligt, at L.O.C.’s rå tekster handler om andet end kun pik, patter og natteliv, når de bliver talt langsomt frem uden baggrundsmusik eller opført i eksempelvis disco- og technoversioner. Også lyssætningen bidrager til fortolkningen på fineste vis og lader eksempelvis en følsom kærlighedserklæring få følge af en enkelt, skarpt lysende pære, mens en tilstand af mani tilsættes stroboskoplys.
Netop denne konstante forvandling i sindstilstand er omdrejningspunktet for forestillingens medvirkende. Karaktererne er navnløse og til dels androgyne væsner, klædt i en blanding af 1980’er-trash og -glamour: Stramme gamacher, leopardfrakker, neonfarver. Både påklædning og de konstante stemningsskift bidrager til at styrke de kontrastfyldte og grænsesøgende elementer, der gennemsyrer Momentet: Forfald over for storhed og væmmelse over for kærlighed.
Det er Studio-scenen på Aarhus Teater, der lægger ramme til Momentet, og forestillingen skriver sig derfor ind i scenens satsning på eksperimenterende og vanebrydende teater i 2017/2018. Tanken er blandt andet, at publikum skal være andet end blot passive betragtere, og det bliver vi da også, når de medvirkende klæber sig op ad flere af de publikummer, som er bænket på to rækker på den lille, cirkulære scene.
Publikumsinddragelsen skubber desuden til de grænser for forventet adfærd, som også udfordres i L.O.C.’s univers. På samme vis er blandt andet karakterernes vrikkende underliv og spredte ben både frastødende og fascinerende, når opførslen tilsættes en insisterende øjenkontakt med publikum samt den sceniske og lydlige fortolkning af L.O.C.’s tekster.
Det er nok langt fra os alle, der har eksperimenteret med alkohol, rusmidler og sex i samme kaliber som dem, vi møder hos L.O.C. Alligevel kan man fint genkende nogle af de følelser, der bliver malet frem på scenen – eksempelvis fylder kærestesorgen rummet, når skuespiller Kjartan Hansen fremfører en afdæmpet version af Hvorfor Vil Du Ikk.
Andre gange drukner budskaberne i sceniske virkemidler, som nok er underholdende, men ikke nødvendigvis mere end det. Det kan dog også være en pointe, at de svære følelser netop overskygges af lir, fest og farver, ganske som i L.O.C.’s univers. Det er med til at gøre Momentets fortolkning af L.O.C.’s tekster til en interessant oplevelse, du ikke har hørt og set før.
