Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ This Is Christmas’ – Julens hits fortolket på ny i forrygende teaterkoncert

Sikke en julefest de har skabt på Holbæk Teater. For her synges julen ind med gamle julehits i nye formater og et livgivende greb af rå rockrytmer og fede sangstemmer – flot forløst med sans for satiren og følsomme stunder.

For pokker et fedt hold de har samlet på Holbæk Teater. Her er fyret op for musikken med et rytmisk, råt live-band, og fire fremragende skuespillere, som sammen får lagt sjæl og stemme i de gamle jule-klassikere, så ikke en følelse står urørt tilbage.

Det er ganske enkelt en teaterkoncert med alt godt fra bagkataloget af kendte julehits i nye kompositioner, fremført af fire sangstærke skuespillere i et billedeflot og digitalt foranderligt univers, som sammen giver sangene ny sjæl. Her er 24 kalenderlåger i alskens størrelser, fra hvis gemmer et væld af rekvisitter, sangere og såvel et helt hold af Holbæk-Gardens musikere folder sig ud. Der er ikke en egentlig rød tråd i forestillingen, men en perlerække af musikalske nyfortolkninger, nogle gange fremført som små fortællinger, a la et satirisk skyggespil i Jeg så julemanden kysse mor, andre gange som rene stemningsoplevelser og hele vejen understøttet af den visuelt vellykkede scenografi.

This is Christmas på Holbæk Teater 2018. Foto: Mie Neel

Sangene har fået en ny musikalsk indpakning med lån fra alskens musikgenrer og uden at miste forbindelsen til originalen, så genhørets glæde kan forblive intakt. Her er På loftet sidder nissen med Bjørn Fjæstad som storbøvsende ’nissefar’ i en usleben ’punkversion’, Søren Banjomus med festlig latin-lyd og sangerne i fri udfoldelse som julefrokost-fulde festaber. All I Wan’t for Christmas is You i et billedflot lysstofrørs-optrin og en følsom smuk fortolkning af Trine Pallesen. Let it Snow som sjælsrystende dejlig duet og på dansk, med Karoline Munksnæs og Trine Pallesen som solister, akustisk guitar og en buldrende pejs i baggrunden. Whams Last Christmas med rytmisk backup fra Holbæk-Garden og Lennons And so This is Christmas som rørende afslutningsnummer med lys på publikum og koret iført masker af verdens store fredskabere fra Mother Teresa til Mandela.

This is Christmas på Holbæk Teater 2018. Foto: Mie Neel

For skal man finde et budskab i koncerten, så handler det om julefred og kærlighed – og det er da et dejligt budskab i denne tid. Men som lanceret er forestillingen en teaterkoncert med fokus på musikken – og det er vitterligt en musikalsk fest at være med på tilskuerrækkerne. For holdet svinger suverænt med gehør for de groovy og følelsesfine fremførelser, som formår at mikse hele paletten af julestemninger fra overgearet fest-lir og syret komik til stille stunder og følsomme øjeblikke. Derfor er det også pokkers ærgerligt at lyden slet ikke spillede med denne dag. For det fungerer bare ikke, at trommerne falder ud på slutnummeret, at sangerne først får lyd på mikrofonen midt i tekstlinjen, og bandlyden flere gange lå højere end solisterne, så det var svært at høre vokalen. Man må håbe det bare var en svipser denne dag, for selve forestillingen er et vellykket overflødighedshorn af musikalsk juleglæde, skønne skuespillere og fede musikalske fortolkninger, og fortjener derfor også de fem stjerner.

Seneste

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Scenekunstens Årsmøde 2024 sætter fokus på fremtidens scenekunst

Mandag den 3. juni afholdes Scenekunstens Årsmøde som en...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan skabes nye kollektive visioner og strømninger? Det er nogle af de tematikker, som tages op...