Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Sopran Frederikke Kampmann vinder Aalborg Operapris 2022

I 2003 blev Aalborg Operapris stiftet i et samarbejde mellem Aalborg Operafestival og Det Obelske Familiefond. Torsdag aften blev prisen uddelt for 19. gang i Musikkens Hus. Uddelingen var samtidig startskuddet på Aalborg Operafestival, der løber indtil på søndag. 

Udover den traditionsrige Aalborg Operapris er Aalborg Operapris – Juniorkategorien tilføjet til uddelingen som noget helt nyt i år. Sopranen Frederikke Kampmann blev afsløret som årets modtager af Aalborg Operapris og Nana Schmidt Olsen som vinder af Aalborg Operapris – Juniorkategorien.

Annonce

International Operastjerne

Torsdag aften dannede Musikkens Hus rammerne for Aalborg Operafestivals officielle åbningskoncert med den internationale operastjerne Elsa Dreisig som hovednavn.

Elsa Dreisig tilÅbningskoncerten. Foto: Nicolas Cho Meier

Efter åbningstale af rådmand Jes Lunde og festivalleder Peter Rønn, kunne talentprisen Aalborg Operapris 2022 overrækkes til Frederikke Kampmann, hvor salen efterfølgende kunne lade sig imponere af sopranen på scenen med værket Quel guardo il cavaliere af Donizetti. 

Også vinderen af Aalborg Operapris – Juniorkategorien Nana Schmidt Olsen fik salen fornøjelsen af. Schmidt Olsen kvitterede med Æbleblomst af Carl Nielsen. Begge solister flankeret af Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Giordano Bellincampi.

Vinderen af Aalborg Operapris 2022

Juryens formand og festivalleder Peter Rønn uddyber efter klapsalver valget af Frederikke Kampmann med ordene:

”Frederikke Kampmann er ikke blot en sanger med en lysende klar sopran, som hun behersker med suveræn teknik; når vi oplever hende på scenen, bliver vi hver gang slået af den sceneudstråling, der gør hende til det helt naturlige midtpunkt – uanset, hvilken rolle eller hvilken genre, det drejer sig om.” 

aalborg operapris 2022
Peter Rønn taler for Frederikke Kampmann. Foto: Nicolas Cho Meier

Frederikke Kampmann er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Margrete Enevold og har tidligere optrådt som solist ved flere af landets symfoniorkestre, herunder også Aalborg Symfoniorkester. I 2013 modtog hun prisen for Årets Unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival, og i 2012 var hun modtager af tredjeprisen i Operaens Venners konkurrence for unge sangere. Nu kan hun så tilføje Aalborg Operapris 2022 til cv’et.

Aalborg Operapris består af et legat på 25.000 kr., en personlig operavase af glaskunstneren Anne Flohr samt et engagement med Aalborg Symfoniorkester.

Ny vigtig pris: Aalborg Operapris – Juniorkategorien

For allerførste gang i Aalborg Operafestivals levetid er Aalborg Operapris – Juniorkategorien blevet uddelt. En pris, som festivalen er stolt af at have iværksat for at kunne styrke fødekæden inden for den musikdramatiske scene. Aalborg Operapris – Juniorkategorien er en pris, der gives til en ung sanger under 19 år, som har gjort sig særlig bemærket.

aalborg operapris 2022
Nana Schmidt Olsen vinder Aalborg Operapris – Juniorkategorien 2022. Foto: Nicolas Cho Meier

Sopranen Nana Schmidt Olsen blev allerede som 12-årig optaget i ungdomskoret ved Dronninglunds Slotskirke, og siden 2021 har hun været sangelev hos sopran og tidl. lektor Annette Bo Nielsen. Nana er overbevisende med et modent udtryk – og er kommet langt i sin musikalske forståelse.

Aalborg Operapris – Juniorkategorien består at et legat på 5.000 kr. og en personlig glasvase fra kunstneren Christine Bové.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...