Populært lige nu

Udviklingsplatformen for Scenekunst kortlægger det frie felt – gisninger og myter skal erstattes af viden og indsigt

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) er netop nu i gang med at udvikle en omfattende kortlægning af det frie scenekunstfelt. UP’s udviklingsproducent Ann-Jette Caron samler...

Til seminaret Fondslandskabet indefra mødtes fonde og kulturliv i en åben samtale

Torsdag den 21. november holdt Performing Arts Platform og Midtjysk kulturakademi et seminar med titlen Fondslandskabet indefra – om fokusområder, blinde vinkler og samspil...
Annonce

★★★★★☆ Intet aftalt – improviseret satirekomik i særklasse

Specialklassen er tilbage på tour med det nye show Intet aftalt, der fremstår lidt skarpere skåret end tidligere, men stadig herligt fuld af satirebid, latrinære vers, patosfyldte musicalduetter og kropskomik i særklasse.

Annonce

Efter en varm velkomst til en anseelig mængde af alle de køn, vi kan være – og muligvis et par potentielle boblere – danser de tre velklædte herrer fra Specialklassen ind på Bremens scene. Deres smooth koreografi støder dog hurtigt på grund. For kan man egentlig starte et show med navnet Intet aftalt med et nøje indstuderet sangnummer?

Intet aftalt med Specialklassen. Foto Flemming Grøn.
Intet aftalt med Specialklassen. Foto Flemming Grøn.

Stjæler slik fra børn, der har fået frataget deres titel

Specialklassen kan, hvad den vil, og herrernes hang til svulstig musical og dansktoprefræner blandes i år også med irske trin og toner, inden vi radbrækkede af grin sender klassen videre ud på tur i det danske land. Inden da har vi fodret trioen med stikord til deres forrygende improvisationer, der denne aften også fik flettet de nylige trakasserier i kongefamilien ind i snart sagt hvad som helst.

Specialklassens koncept består af forskellige skabeloner, der fyldes med publikums input og dagsaktuelle emner. Hver aften er således forskellig og alle ideer flyver naturligvis ikke lige højt. Men i hænderne på Specialklassen, der har spillet sammen siden 2008, køres selv de mest selvdøde tåbeligheder hjem med charme, sikkerhed og stinkende musikalitet.

intet aftalt
Intet aftalt med Specialklassen. Foto Flemming Grøn.

Sig mojn til en, der er nøg’n

Aftenens musical blev henlagt til Tønder, hvor et særegent nabodrama blev krydret med solceller og jacuzzi. Energikrisen banker på, mens opfindsomme vers kulminerer med mojn/nøg’n… for der er mere end en i den jacuzzi. Den mugne DJ fra lokalradioen med de rædselsfulde jingler kigger naturligvis også forbi med sin top3, hvor særligt Kasper Le Fevres lårsvingende MGP-sang om en dysfunktionel skilsmisse tager kegler.

Annonce

Første del peaker også i børnenes verden. To sagesløse tilskuere interviewes om deres liv og materialiserer sig så på scenen som den hyperangste Jakob og den svært intimiderende Josefine fra 3B. Der bliver ikke lært meget om fotosyntese i den time. Til gengæld formår forkrampede Kasper Gattrup og fleksibelt-akrobatiske Rasmus Søndergaard at vride alt ud af tilskuernes input i en time fra Helvede, der går fra almindelig uartighed til obsternasigt kaos.

intet aftalt
Intet aftalt med Specialklassen. Foto Flemming Grøn.

Stød og myreknep

Efter pausen er det tid til endnu en klassiker. Ordet ”og” og befamling af ansigt udløser elektriske stød til to af herrerne. ”Det har ikke så meget med impro at gøre, men det er sjovt”, som Kasper Le Fevre, der går fri af stødarmbåndene, tørt konkluderer. Lidt mindre sjov er den lige så obligatoriske biltur, der denne aften bragte tre veninder på kant over ordet ”delfin”. Heldigvis fik de genoprettet ro i bilen ved at forene sig mod en fælles fjende, nemlig Josefine fra første del, deres tidligere klassekammerat. Og sådan kan alt jo hænge sammen i elegantierernes impro-univers.

Aftenens absolutte klimaks nås som ofte før med døvetolken, hvor Rasmus Søndergaard kaster lemmedaskende krop og måbende gummimimik ind i den særeste, men ikke desto mindre aldeles afkodelige tolkning ud fra de andre tos drævende samtale. Tolkningen af ordet ”myrekneppe” udløste aftenens højeste latterorkan af de vist 322, som en tilskuer møjsommeligt havde krydset af undervejs. Herfra kunne det næsten kun gå ned ad bakke, om end den afsluttende irske riverdance om fyringsrunder i al sin indøvede perfektion knyttede fint an til optakten.

Intet aftalt skal lige finde sit leje med publikum, men fremstod skarpt skåret trods sin ikke svigtende sans for det latrinære, det impulsive og det politisk ukorrekte. Specialklassen har satirebid under løjerne og leverer varen på stabilt højt niveau uagtet de tilbudte oplæg.

Fakta

Medvirkende: Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard.

På turne 29. september – 10. december 2022.

Seneste

Jytte Abildstrøm er død

Skuespiller og mangeårig leder af Jytte Abildstrøms Teater i...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Jytte Abildstrøm er død

Skuespiller og mangeårig leder af Jytte Abildstrøms Teater i...

★★★★☆☆ New Nordic Poling – begavet aktivisme-satire

KOMMA Performance Productions

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Jytte Abildstrøm er død

Skuespiller og mangeårig leder af Jytte Abildstrøms Teater i Riddersalen på Frederiksberg, Jytte Abildstrøm, er død i en alder af 90 år. Skuespiller og...