★★★★★☆ Joyous + 4 Horsemen – flyvende og udtryksfuld dans åbner galaksen

Aveny-T viser dobbeltforestillingen Joyous + 4 Horsemen koreograferet af Lene Boel. De hører sammen som dag og nat. Joyous er en hæsblæsende hyldest til lys, liv og håb, mens 4 Horsemen skildrer dystopisk mørke og lidelsesfulde skæbner. Forrygende artister ophæver tyngdekraften og sætter nye standarder for fysisk formåen. Boel sætter endnu engang barren op med et vildt stjernehold.

For Lene Boel er grænser til for at bliver brudt, overskredet og udvidet. Nye zoner skal udforskes, som hun har gjort det siden etableringen af kompagniet Next Zone i 1997. Det er både poetisk, sanseligt og åndeløst elegant leveret. De fem dansere i Joyous flyver, flipper, drejer og spinder fulde af livsglæde.

Annonce

Lige så grænsebrydende er 4 Horsemen med sine overnaturlige bevægelser fra svingende gummiarme til creepy fingre og hoveder, der næsten kan rulle. De små historier er ladet med stemning, men frie for fortolkning. Lyset tilføjer de små soli en filmisk skulpturel karakter af en anden verden.

Artikuleret festfyrværkeri

Danserne er alle internationale profiler med hver deres styrker. Sammen udgør de et næsten overjordisk kompagni af teknikker og stilarter. Oussama Elyousfis flyvende entre sætter øjeblikkelig barren for aftenens niveau med et konstant smil på læben og en forbilledlig publikumsrelation. Letheden og vægtløsheden er slående også for Habid Bardous svævende flikflak og ustoppelige drejninger i luften.

Stilarterne står i kø, og Micael Anigbe er break-kongen med rul og spind på gulvet som fundament for de mere luftige stunts. Juliet Telliers graciøse bevægelseskvaliteter gennemsyrer både svimlende piruetter og klassisk hiphop. Takeo Ishii twister sin krop som en pastaskrue og mestrer den langsomme butoh med nærvær og smidighed.

De naive, glade kostumer med røde og gule blomster skaber en legende verdensfjern stemning af overjordisk lethed. Rex Casswells elektroniske musik er selve motoren i rejsen. Med animerende pulseringer vekslende med langsomme stemningslandskaber smelter musik og dans sammen. De poetiske landskaber folder sig ud under Jesper Kongshaugs symbolladede lysdesign af stærke, fotogene farver. 

Anekdoter og poesi

Alt synes at kunne ske, og overraskelserne står i kø i denne ode til glæden. Fra publikum høres gisp, tilråb og spontane klapsalver. Glæden har mange ansigter, men mest af alt er den her fortolket boblende, svævende og eksplosiv. Under det hele ligger den følelse, glæden giver i krop og sind. 

Anekdoterne udfolder sig i grupper, trioer, duoer og soli i både partnerarbejde med timing og tempo. De ubesværede transitioner mellem bevægelser i forskellige niveauer giver kroppens timing en helt ny dimension. Tellier kommer ind iført en kjoleudgave af kostumet, og med stive robotarme skabes en komisk karakter, der senere bliver til leddeløst vægelsind. Måske en større livsbeslutning. 

Poesi er der også i en klassisk pas de deux med vellykkede, høje spring, løft og sving. Eller da tre mænd holder hænderne knyttede ved hjertet. Små historier, som enhver frit kan tillægge betydning, men som giver glædestemaet farver og personlighed. Joyous slutter med vilde soli fra balancer og spin på toppen af hovedet til vibrerende gummiben, der sætter salen i kog.

Af en anden verden

I 4 Horsemen skal vi ind i skyggernes rige i fire forskellige, skulpturelle soli inspireret af de fire dommedagsryttere fra apokalypsen. I Jordi Oliveiras elektrodans ser vi svingende lange arme rundt og rundt med stor præcision og kraft. De vikles sammen i forskellige formationer, der skaber flourescerende, røde fartstriber i lyset. 

Telliers store, krøllede hår lyser rødt, mens kroppen er grøn som et rumvæsen. De velartikulerede bevægelser transcenderer tid og rum. Der er creepy og kriblende fingre i Martin Karlshøjs solo, mens hovedet næsten triller rundt på toppen af den store krop. Takeo Ishii har vilde, glasagtige øjne og groteske butoh-bevægelser. Hver især er de sublime udtryk for sygdom, hungersnød, krig eller død.

Værkerne er tidløse sci-fi-lignende universer som fra en fjern galakse. Dansen er ikke bare grænsebrydende i sin blændende fysikalitet, kontrol og artikulering. Der åbnes også døre til syrede og poetiske billeder godt understøttet af symboleffekter i kostumer, lys, og lyd. Værkerne er kompromisløse helt ind til benet.