★★★★☆☆ Platform: LIVE – drømmen om at blive kendt

Limfjordsteatrets teenageforestilling Platform: LIVE viser sårbarheden hos mange unge, der drømmer om at blive kendte på SoMe. Men som typisk farer direkte ind i mindreværdet undervejs.

“Mit navn er Asger, og jeg er en ukendt skuespiller”.

Annonce

Sådan siger skuespilleren Asger Kjær som velkomst til Limfjordsteatrets forestilling Platform: LIVE. Ærligt, undrende og ret selvironisk. Skuespilleren Pernille Nedergaard Haugesen introducerer sig på nøjagtig samme måde – og så er stemningen sat. 

Nu skal de finde ud af, hvordan de kan blive mere kendte og beundrede. “Jeg kunne godt tænke mig at blive så kendt, at jeg kunne komme med i Vild med Dans,” siger Pernille. Derfra tager det ene ord det andet i de to kunstneres forsøg på at nå til toppen på de sociale medier. Ved hjælp af et live videokamera og en masse dirty tricks…

Drømme om filmstudiets virkelighed

Det er instruktøren Steen Nedergaard Haugesen fra Limfjordsteatret i Thy, der har skrevet teksten og skabt et uhøjtideligt konkurrenceunivers mellem de to skuespillere. Scenografen Nana Andrea Tiefenböck har designet fire høje bænke med matteret glas på den ene flade. Disse bænke forvandler sig opfindsomt undervejs også til reoler og en flashy catwalk – og de samles ikke mindst til skærme for de heftige videobilleder, som de to skuespillere efterhånden gejler hinanden op til at optage.

Ved siden af står der garderobestænger med et nødvendigt udvalg af alt fra sportstrøjer til catwalkkåber og pailletkjoler i Lene Bek Nielsens sjove udvalg. Drømmen om filmstudiets virkelighed er dunkende tydelig og suppleres af effektive musikhits, der brydes af tænksomme bølgeskvulp.

Kræver et aktivt publikum

Publikum bliver hele tiden inddraget. Vi bliver spurgt om alverdens ting. Vi vælger hele tiden mellem to svarmuligheder, og vi bliver tilsyneladende mere og mere modige. Efterhånden svarer vi ikke bare, som det måske forventes af os, men mere det, vi mener. Det er virkelig forfriskende. For skal man virkelig være pæn for at få venner? Er det okay at lyve for at gøre sig interessant? Og er det overhovedet sejt at være feminist?

Forestillingen har en skøn dynamik, som umiddelbart river de unge med i begejstring. Selv da de to skuespillere på skift forlader lokalet for at indhente autentiske – og måske ærlige – reaktioner fra intetanende folk uden for i sollyset, sidder alle tålmodigt og stirrer på videoskærmen og venter på, at de kommer tilbage.

Herfra virker det dog, som om stykket smuldrer. Idéerne ebber ud, og replikkerne bliver slaskede. Helt galt går det, da begge skuespillere forlader rummet. Her styrtdykker energien. Skuespillerne både live og analogt har klart mere kraft end live og digitalt.

Opfindsom men inkonsekvent

Platform: LIVE har en ung energi og masser af mod til at se sit teenagepublikum i øjnene. Derfor ser de unge tilbage – og er tydeligvis vilde med skuespillerne. Forestillingen viser den sårbarhed, der fremprovokeres af perfekthedskulturen på SoMe. Og det mindreværd og den selvkritik, som typisk bare vokser, jo mere de fake idealer på nettet får overtaget.

Alligevel savner forestillingen en dramatiker, der kunne gøre teksten lige så stram og konsekvent, som iscenesættelsen er opfindsom. Især i sidste halvdel. Forhåbentlig dukker der dramaturg op undervejs, inden forestillingen går på turné. Det fortjener forestillingen. Det gør det unge fremtidspublikum også. Emnet om at peake på de sociale medier er uhyggeligt relevant for de unge – også for de unge, der ellers påstår, at helt står de ræset på de sociale medier. 

Pernille Nedergaard Haugesen og Asger Kjær har i hvert fald et glimt i øjet, som lader til at kunne tø selv de mest tillukkede teenagere op til et smil. For som spørgsmålet lyder fra en af dem, inden de ender i drastisk stagefight med hinanden om at være mest kendt: “Kunne jeg bare være mig selv – og så komme op ad rangstigen?”