Populært lige nu

Annoncespot_imgspot_img

BREAKING! Crazy Christmas Cabaret lukker og slukker!

I 35 år har Vivienne McKee gjort julemåneden til et humoristisk højdepunkt for et stort og trofast publikum med sine Crazy Christmas Cabareter, men nu er det slut. Dette års Crazy Christmas Cabaret er den endegyldigt sidste i rækken, og der kommer ikke flere.

Det er tid til at stoppe mens legen er god, og de sidste par år har budt på et væld af roller i andre genre, som også skal plejes i fremtiden. ISCENE spurgte derfor Danmarks ukronede crazy-komedie dronning om, hvordan hendes show har udviklet sig, og hvordan hun holdt gejsten i så mange år.

Annonce

”Mine Crazy Christmas Cabareter er blevet vildere og sjovere med årene, fordi verden omkring os er blevet vildere og er mere vanvittig nu, end nogensinde før. Sidste år gjorde jeg grin med Trump, da jeg skrev ham ind i stykket som sheriffen af Nottingham, der byggede en stor mur rundt om Sherwoodskoven. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at han ville blive valgt til præsident. Så i år fortsætter jeg mit satireshow med Trump som hovedperson og har også Harvey Weinstein og Brexit med, samt fokus på de mange løgne der er fulgt i kølvandet på disse mænd og de magtfulde begivenheder, som har udspillet sig.”

Hvad er din inspiration?
”Jeg begyndte, da jeg var ti år, og nu – hvor jeg har besluttet at stoppe – tror jeg endelig, at jeg har knækket koden. Jeg får idéerne til mine shows ved at følge med i politik, være på de sociale medier og se blockbuster-film. 2017 var året, hvor science fiction film blev genoplivet, og særligt Star Wars slog igennem igen, så det virkede som et perfekt valg til showets satiriske motor.”

Hvad har drevet værket i alle de år?
“Det sjoveste, og det som har drevet energien i alle de år, har altid været samspillet med publikum. Igennem årene har jeg fået opbygget en trofast fanskare, der er med hvert år, og nogle af dem kommer og er klædt ud som min faste karakter Dr. van Helsingør. Det er fantastisk og ren kult, helt som var det et Rocky Horror Picture Show, vi lavede!”

Planet Rump – The farce awakens. Foto: Thomas Petri

Hvad har været den største udfordring?
”Den største udfordring har været, at jeg altid er ansvarlig for det hele, lige fra at skrive showet til at instruere det og stå på scenen hver aften. Så vidt jeg ved, er jeg der ingen andre, som besidder alle tre jobs i underholdningsbranchen. Der er normalt en dramatiker til at skrive teksten, en instruktør til at iscenesætte og skuespillere, der gør det sjovt. I mit tilfælde er jeg alene og har også kun mig selv at bebrejde, hvis publikum ikke får en sjov aften.”

Hvilket af dine shows holder du mest af?
“Mit favoritshow er Who Shot the Sheriff (2004). Det havde et cowboytema og handlede om, hvordan Bush blev USA’s præsident, ved at snyde med stemmerne. Jeg var meget forsinket med teksten, fordi min mor pludselig døde, og jeg slet ikke kunne finde gejsten til at skrive komik. Men jeg havde ikke noget valg, så en dag satte jeg mig ned og skrev. Jeg er sikker på, at min mor sad på skulderen og dikterede, for det blev det sjoveste show, jeg nogensinde har skrevet.”

Hvilket af dine shows holder du mindst af – hvad gik galt?
”Noget går altid galt i mine shows, men det er også halvdelen af det sjove. Og selv når jeg er lidt skuffet over mine egne tekster, så får mine umanerligt dygtige og morsomme skuespillere altid givet publikum en god aften.”

Hvad er du mest spændt på om lykkes i år?
”Jeg har kaldt showet Planet Rump, the Farce Awakens, fordi jeg føler, det er min opgave at bruge satire til at vise, hvor inkompetent og farlig Trump er som præsident. Så jeg håber, at publikum vil forlade Glassalen efter at have haft en fantastisk morsom aften og med lidt stof til eftertanke.”

Men nu er det slut. Efter 35 år lukker og slukker Crazy Christmas Cabaret Show, og dette års forestilling er den ultimativt sidste.

Planet Rump – The farce awakens. Foto: Thomas Petri

Seneste

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i...

Odysseen set fra kvindens perspektiv – interview med Out of Balanz

Out of Balanz har givet Odysseen et twist og...

Navnenyt – Anna Lawaetz er ny seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek har udnævnt Anna Lawaetz til seniorforsker...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i...

Odysseen set fra kvindens perspektiv – interview med Out of Balanz

Out of Balanz har givet Odysseen et twist og...

Navnenyt – Anna Lawaetz er ny seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek har udnævnt Anna Lawaetz til seniorforsker...

Dansk satire på tysk – interview med Mille Maria Dalsgaard fra Bühnen Halle

Mille Maria Dalsgaard tiltrådte som teaterleder for Bühnen Halle...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i perioden 2025-2028. To andre teatre får støttemidler fra en anden pulje, et teater tages helt...

Odysseen set fra kvindens perspektiv – interview med Out of Balanz

Out of Balanz har givet Odysseen et twist og reaktualiserer fra 7. marts den græske myte om kong Odysseus som performancekoncert på AFUK Scene....

Navnenyt – Anna Lawaetz er ny seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek har udnævnt Anna Lawaetz til seniorforsker pr. 1. marts 2024. Dermed styrker biblioteket indsatsen i forhold til fagområdet scenekunst. Anna Lawaetz er...