Hårnålesvinget på Team Teatret er en komedie om vores fascination af cykelstjerner, veltrænede ben og spandexdragter i Tour de France. Her er humoristiske hug til en hel nation af cykelfanatikere, men der skal trædes hårdere i pedalerne for at få cykelsportens dybere referencer frem.
Vi bliver ledt ind i teatersalens mørke gennem et klassisk cykelhegn og med høj musik i ørerne. På scenen sidder to svedende cykelryttere, Jacob Andreasen og Kalle Rosenquist, der begge melder sig klar til at køre Tour de France. Den ene, Jacob, drømmer med stort engagement om at vinde løbet. På den anden side sidder Kalle, den chokoladespisende hjælperytter, som egentlig bare gerne vil have, at folk omkring ham skal have det godt.
Hårnålesvinget på Team Teatret.Foto: Mingo Photo
Placeret i Bjarne Riis’ fødeby Herning rammer Hårnålesvinget uden tvivl et publikum, der er interesseret i cykeltemaet. Ørnens hjemstavn var den første by, der kunne præsentere et professionelt cykelhold tilbage i 1998. For alle andre, som ikke kan deres Alpe d’Huez referencer på rygraden, tilbyder Hårnålesvinget også mere generelle diskussioner om, hvordan man skal være menneske. Skal man være kold, kynisk og gå efter målet uden at kigge sig over skulderen. Eller skal man leve livet, så der også er plads til andre – og med den indbyggede risiko, at man aldrig selv får forløst sit fulde potentiale. Og hvor er der plads til passionen i en middelmådig verden?
På den måde er Tour de France en interessant spejling af det danske samfund, som tilskuerfanatikeren Pelle også er inde på i stykket. Her ønsker vi det ekstraordinære – men samtidig skal du heller ikke være for god eller give andre baghjul i jagten efter de højeste tinder.
Skønne spillere og tunge pointer
Hårnålesvinget har flere vellykkede og morsomme scener. Som når parret Karin og Pelle diskuterer, hvor de skal stille tilskuerstolene på bakken, og de havner midt i ”danskersvinget”, eller når cykelstjernen Jacob ikke kan tisse, mens dopingkontrolløren kigger på.
Hårnålesvinget på Team Teatret.Foto: Mingo Photo
På Alpe d’Huez forvandler skuespiller Olivia Franciska Fevel Borgels sig fra bitter ’tour-kone’ med korslagte arme til jubelidiot med paraplyhat, der er klar til at heppe på de danske drenge. Det er ikke sofistikeret og dybt – til gengæld er det sjovt og genkendeligt, når passionen på asfalten og i sofaen smelter sammen. Spillestilen veksler mellem det bevidst overdrevne og morsomme, mens der i andre scener, især mod slutningen, arbejdes i en mere afdæmpet, realistisk og alvorlig spillestil.
Forestillingen ender i en noget opstillet diskussion af både doping og menneskelig præstationsevne, idet skuespillerne står foran publikum og i forskellige replikker/monologer har fået tildelt forskellige meninger. Man kan mærke idéen fra skrivebordet, men det er som om, at den ikke er nået helt op på scenen og dermed indfanget i iscenesættelsen.
Hårnålesvinget på Team Teatret.Foto: Mingo Photo
De sproglige sportsreferencer bliver til sidst for tunge at træde for det samlede hold på scenen, når de blandt andet skal diskutere, hvorvidt man skal være ”tilskuer i sit eget liv” eller ”hjælperytter.” Alt i alt er hårnålesvinget en charmerende komedie om en sport, der fascinerer en stor del af Danmarks befolkning hver sommer. Dog er det som om den spandex-beklædte cykelkomedie mister pusten lige inden mål.
