Populært lige nu

Vi skal være et væksthus for det folkelige teater – Mette Wolf er ny teaterchef på Folketeatret

Efteråret byder på mange nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer – nye visioner tager ISCENE pulsen på,...

Marina Mascarell: “I en tid, hvor polarisering er så tydelig, er vi nødt til at være særligt aktive”

Efteråret byder på en masse nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer - nye visioner tager ISCENE pulsen...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Det vi havde brug for – nu med dyr

Zirkus Nemo og Søren Østergaard leverer endnu en gang livsbekræftende zirkus med groteske finurligheder og en eminent sans for timing. Bager Jørgen og Smadremanden er tilbage sammen med legesyge og yndefulde artister.

Hvad er det egentlig Søren Østergaard og Zirkus Nemo kan? Her er en mand, der hverken kan danse, synge, styre dyrene eller imitere stemmer, og som til gengæld insisterer på at fremhæve alt det, han faktisk ikke kan. Så hvorfor er han blevet så populær?

Svaret må findes i Østergaards unikke sans for komik, og i kontrakten med publikum om at søge efter og fremhæve de mest gakkede påfund.

Zirkus Nemo

Som når Kim Tim, Mr. Magic fra Rødovre går på scenen og henrykker med forførende fiskedressur i et badekar, hvor publikum faktisk ikke kan se fisken. Eller når Smadremanden giver publikum fingeren og råber ”gamle kælling” efter en sød dame på forreste række.

Og så er der det vilde sproglige tempo og de medfølgende pauser. Søren Østergaard befinder sig tydeligvis godt, når han i en lang ordekvilibristisk talestrøm fortæller om forskelle og ligheder mellem minimælk, letmælk og sødmælk, hvorefter han i et kort øjeblik stopper op og kigger undrende ud på publikum. Hvad har I egentlig gang i, synes blikket at spørge?

Men vi vil gerne forføres, og i teltet eksisterer en fælles kærlighed til det meningsløse, til det gakkede og til glæden ved selve latteren.

Det gode miks

Også i år er Zirkus Nemos forestilling veltilrettelagt med en god blanding af Østergaards vanvidsnumre og imponerende cirkusartister. Hector Yzquierdo får publikum til at holde vejret med cubansk kropelegance i bar overkrop, mens Geraldine Philadelphia imponerer med sød charme og jonglering med adskillige ringe.

Zirkus Nemo

Programmet afslører, at Zirkus Nemo i år har fået undertitlen Nu med dyr, og Søren Østergaard præsenterer blandt andet et nyt show med dresserede rotter, som får publikum til at hvine, når vi tror, at de er på vej ud over scenekanten. Og vi ved jo egentlig godt, at han på et tidspunkt vil lade som om, at én af rotterne ryger ud til publikum, men alligevel høster det aftenens største bifald, da publikum på forreste række smider sig fra stolene og er ved at flygte.
Kultfiguren Bager Jørgen behøver blot at træde ind på scenen for at skabe en klukkende latter rundt i teltet. Hvad har han fundet på i år?

Zirkus Nemo

Hvor Bager Jørgen oprindelig blev kendt for sin dans med wienerbrød, har han i år udviklet sig som kunstner og valgt at danse med et halvt (man skal jo spare) franskbrød og et halvt rugbrød.
Og overskuddet er tydeligt, da Søren Østergaard midt i en scene bliver afbrudt af en tydelig sirene fra den nærliggende vej. ”Nå, kommer ambulancen allerede nu. Den plejer da først at komme senere i forestillingen,” konstaterer han.

Efter en lang vinter og et kedeligt forår skinner solen smukt over vandet ved Langelinie og på cirkusteltet i Horsens. Zirkus Nemo er kombinationen af det velkendte og det nye. Det er grin og gys samt latter og livsglæde under teltdugen – og i år også en boblende fornemmelse af at foråret er på vej.

Tak! Det var lige det, vi havde brug for.

Seneste

Nyhedsbrev

Annoncespot_img

Udforsk videre

Annonce
Lene Grønborg Poulsen
Lene Grønborg Poulsen
anmelder og skribent.
Annonce

Bora Boras nye kommercielle chef er fundet

Bora Bora ansætter den erfarne Karin Buhl Slæggerup i en nyoprettet stilling som kommerciel chef. Hun får ansvaret for udvikling af en ny kommerciel...