Del

Den tyske kunstnergruppe Zentrum für politische Schönheit har igen chokeret Tyskland med en spektakulær, politisk performance i grænselandet mellem teater og aktivisme. Aktionen var designet som en såkaldt ”honey pot” – en IT-teknisk metode, som lokker folk på nettet til at gøre ting, de ikke ved, de gør – og denne gang fik de virkelighedens nazister og højreradikale borgere til at afsløre sig selv.

Atmosfæren i mødelokalet på Hotel Amano nær Berlins hovedbanegård er spændt. “Hvad har de nu fundet på?” Sætningen synes at dirre i luften mellem journalisterne og fotograferne, der trofast er mødt op til pressekonference for den nyeste aktion af den aktivistiske kunstnergruppe Zentrum für politische Schönheit denne mandag morgen i december. Vi har endnu ikke fået andet at vide, end at aktionen hedder Soko Chemnitz – inspireret af krimiserien Soko Leipzig (ZDF, 2019) – det tyske svar på tv-serien Rejseholdet.

Nogle trækker indforstået på smilebåndet, da dagens hovedpersoner træder ind i lokalet med kinderne overtværet med de karakteristiske, mørke mudderstriber. Andre ryster opgivende på hovedet. Ligegyldigt hvad ZPS har i ærmet, ved alle, at det for at stå mål med gruppens tidligere påfund må være både provokerende, originalt og højpolitisk. Meningerne om, hvorvidt dét er positivt eller negativt, er lige så delte som den tyske befolkning i et samfund, der er præget af indvandring og voksende højrepopulisme.

Ikke overraskende er det da også denne dybe, samfundsmæssige splittelse, der er omdrejningspunktet for ZPS’s nyeste aktion. Gruppen er kendt for at operere i gråzonen mellem aktivisme og performance. Og for at være aldeles ligeglade med, hvor grænsen mellem de to går. Hvad end ZPS sætter i værk, er det et spektakulært, politisk skuespil, som griber længere ind i virkeligheden, end traditionelt teater normalt hverken tør eller gør. De sidste ti år har de gang på gang holdt et ubønhørligt spejl op for den tyske befolkning – og især dens magthavere. De har ’crowdfundet’ et fly med syriske flygtninge til Berlin, opført et falsk Holocaust-monument i Alternative für Deutschland-politikeren Björn Höckes baghave og åbnet gravsteder for omkomne flygtninge ved Tysklands grænser. Alt sammen for at vise, at politiske beslutninger – eller manglen på samme – ikke må gå upåagtet hen. Og denne gang er ingen undtagelse.

Philipp Ruch på ZPS’ Pressemøde. Foto: Patryk Witt / ZPS

Nazister skal identificeres

Den kunstneriske og ideologiske leder af ZPS, Philipp Ruch, bryder den forventningsfulde tavshed i mødelokalet på Hotel Amano.

“Hvem er de problemtyskere, som trængte ind i Chemnitz i august 2018? Hvem jagede udlændinge gennem byen, angreb pressen og heilede Hitler? ZPS leverer nu svaret: Vi har analyseret tre millioner billeder af over 7.000 mistænkte med det formål systematisk at identificere højreekstremismen i Tyskland.” Sådan begynder Philipp Ruch med sin fløjlsbløde stemmeføring, der har noget uskyldigt, nærmest naivt over sig, som den smyger sig ind på det store fremmøde af pressefolk og journalister. Med en venlig imødekommenhed, der står i stærk kontrast til ordene, spiller han sin rolle perfekt. Er det hele spil for galleriet, tænker man, eller er ZPS virkelig så radikale, som de giver sig ud for?

I løbet af det næste kvarter, erfarer vi, at Ruch og hans kolleger har sammensat en enorm databank af “mistænkte” fra Tysklands højreekstreme scene og lagt deres profiler ud på en hjemmeside til offentligt skue. Mennesker, som gik til angreb på flygtninge i byen Chemnitz i Sachsen, efter at en tysk-cubansk mand i august 2018 angiveligt blev dræbt af en syrisk og en iransk indvandrer. Begivenheden udløste en bølge af protester og voldelig hetz mod indvandrere i Tyskland fra det højreradikale miljø, som helst ser landet renset for afrikanske og mellemøstlige mennesker. Nu, meddeler ZPS, skal “nazisterne” findes.

ZPS’ Pressemøde. Foto: Patryk Witt / ZPS

“Vi beder befolkningen om hjælp til at identificere disse idioter”, står der med store bogstaver øverst på hjemmesiden. “Hvor arbejder de? Hvem er deres chefer? Hvorfor har de tid til at kaste deres had på minoriteter og angribe dem med vold? For at afdække de højreradikales skinborgerlighed opfordrer vi den tyske civilbefolkning til at identificere deres arbejdskolleger og melde disse voldsmænd til politiet i Chemnitz. For hver gerningsmand, man indberetter, får man kontanter i findeløn.”

Nul tolerance med højreekstremisme

I 2018 kunne ZPS fejre 10-års jubilæum for deres politiske aktionskunst. Med deres kontroversielle performances har de skabt sig en unik plads på Tysklands politiske og kulturelle scene – eller et sted midt i mellem. ”Aggressiv humanisme” kalder de deres metode, som går ud på at trampe ind i samfundets skyggeområder med så tunge støvler som muligt, kaste lys over problemerne og stille magthaverne til ansvar. Og denne gang er det Tysklands hastigt frembrusende højrefløj, der står for skud. Med det indvandrerkritiske Alternative für Deutschlands indtog i den tyske forbundsdag er en retorik, som har været bandlyst siden nazitiden, igen blevet en realitet i Tyskland. Og siden optøjerne i Chemnitz i august 2018 har man set en decideret heksejagt på indvandrere, som også har givet sig udslag i fysisk vold. En udvikling, som ZPS ikke kan vende det døve øre til.

”Det tyske samfund befinder sig i en løgn, og den må vi bryde. Højreekstremismens fremfærd symboliserer en åben voldsforherligelse, og optøjerne i Chemnitz var langt mere organiserede, end vi troede. I stedet for at fokusere så meget på flygtningepolitik, skal politikerne sætte mere ind for at stoppe højreekstremisterne og vise, at de ikke er ligeglade med, hvad disse mennesker gør ved vores land,” forklarer Ruch om baggrunden for Soko Chemnitz.

”Afnazificering” kalder ZPS deres strategi, som går ud på at stille de mennesker, der bedriver hetz mod indvandrere, til ansvar. Der skal føres en ”nul-tolerance-politik” med nazister og højreradikale, mener gruppen og henviser til den berømte, tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas, der senest i et interview fra 2016 advarede kraftigt mod at give personer fra den yderste højrefløj taletid. Journalisterne til pressekonferencen er dog mindre interesserede i ZPS’s ideologiske og filosofiske overvejelser end i deres midler til at gøre opmærksom på dem. Hvordan har de skaffet billeder af de formodede nazister, vil de vide? Er de nu også sikre på deres identitet? Og er det overhovedet lovligt at offentliggøre dem i forhold til databeskyttelsesloven?

Fra ZPS’ aktion Soko Chemnitz. Foto: Patryk Witt

Som altid svarer Ruch og de andre med uskyldig mine, at de selvfølgelig har holdt sig inden for lovens grænser. Og lader så ellers billederne af bekendende AfD’ere tale for sig selv. ”At være tysk vil sige, at der flyder tysk blod i ens årer”, skriver en kvinde i en offentlig opdatering på facebook. På et profilbillede heiler to mænd til kameraet, mens de griller bøffer i baghaven.

”Vi vil bryde grænserne for konventionelt teater”

Ideen med at udstille civile tyskere, som, ifølge gruppens research, har bedrevet hetz mod indvandrere, er ironisk nok inspireret af Alternative für Deutschland selv. I efteråret 2018 opfordrede partiet tyske skoleelever til at offentliggøre navnene på de af deres lærere, der omtalte Alternative für Deutschland som højrepopulister eller nazister. Ved at imitere AfD og opfordre arbejdsgivere til at tage fat i medarbejdere, der er aktive på den højreekstreme scene, udstiller ZPS med tyk ironi det politiske klima, vi lever i – en slags virkelighedsteater, der ikke bare imiterer realiteterne, men stiller sig særdeles kritisk over for dem.

”Vores aktioner er performances, som er tiltænkt at indvirke på samfundet. Når man går tilbage til den oprindelige mening med teatret som samfundets spejl og noget, der skal øve indflydelse på omgivelserne, er det ikke forkert at se Soko Chemnitz som teater. Men det finder sjældent sted på en teaterscene”, siger Cesy Leonard fra ZPS, da ISCENE fanger hende på telefonen en uge efter pressekonferencen i Berlin.

”Fra begyndelsen har vi sagt, at kunst skal være en del af politik. Vi vil bryde grænserne for konventionelt teater, og til det benytter vi os af instrumentalisering af virkeligheden. Vi gør det åbent for øjnene af alle – og det gør vi for at udløse en reaktion. Man opnår ikke noget med en forblommet tale eller et tweet. Vi er nødt til at handle og få hænderne ned i skidtet, og det er det, vi demonstrerer med vores aktioner,” siger Cesy Leonard.

Ifølge hende er det netop gråzonen mellem virkelighed og teater, der er aktionernes styrke.

”Det interessante er at se, hvad der sker, når man forlader den klassiske teaterscene og den passive tilskuer og ophæver grænserne for scenen og virkeligheden. Enhver, som bliver involveret i eller bare opmærksom på aktionen, bliver en aktør i den. Man bliver en del af stykket, og det kan åbne et tankerum for, hvordan man selv deltager i samfundet”.

Noget tyder på, at ZPS’s metode virker efter hensigten. Efter Soko Chemnitz er skudt i gang, går der ikke mere end et par dage, før en ”tilskuer” melder sig som aktør i ”forestillingen”. En virksomhedsejer, som ifølge ZPS er chef for en af ”nazisterne” fra hjemmesiden, skriver et åbent brev til gruppen, hvor han tager stilling til deres opfordring om at fritstille højreradikale medarbejdere. Formanden for det tyske kulturråd kalder aktionen for en ”problematisk kunstaktion”, og en talsperson fra Bundesministeriet udtaler, at monopolet til at udøve straffeforfølgelse på mennesker, der har overtrådt loven, ligger hos staten – ikke hos kunstnergrupper som ZPS. Omtalen af aktionen i tv, radio og aviser er som altid massiv, og på den måde spiller pressen præcis den rolle, ZPS har tiltænkt den.

Aktionen var en ”honey pot”

At kunst ikke har noget at gøre i retspolitisk sammenhæng er ZPS naturligvis rørende uenige i. Philipp Ruch har flere gange understreget sit syn på kunsten som ”den femte statsmagt”, hvis opgave det er at opretholde en form for balance i samfundets magtfordeling og redde den fra totalitarisme. Cesy Leonard supplerer sin kollega over telefonen:

”Kunstnerisk frihed i Tyskland er større end de fleste steder i verden. Og vi er nødt til at bruge disse rettigheder, at gå helt til grænsen for, hvad der er tilladt, for at vise, at alle faktisk har muligheden for at gøre oprør mod magthaverne”, siger hun.

ZPS’ aktion Soko Chemnitz.

Soko Chemnitz varer i to uger, før ZPS røber aktionens obligatoriske ”ekstra twist”. ”Tak kære nazister”, skriver de et par dage før jul på deres hjemmeside og i en pressemeddelelse. ”I faldt i vores fælde og har hjulpet os til at identificere mange flere nazister, end vores egen research nogensinde havde kunnet”. Aktionen var designet som en såkaldt ”honey pot”, afslører ZPS – en IT-teknisk metode, som har til formål at få folk til at gøre ting på nettet, som de ikke selv er bevidste om ved at lokke med noget andet. Siden aktionens begyndelse er mere end 2,5 millioner mennesker således blevet fristet til at klikke sig ind på hjemmesiden og gennem søgefunktionen finde ud af, om de selv, eller nogle, de kender, var at finde blandt de mennesker, som ZPS har lagt billeder op af. På den måde har ZPS fundet frem til et langt større netværk af højreekstremister, end de i forvejen havde identificeret, idet folk typisk havde søgt på – og hermed afsløret – sig selv.

Med afsløringen af kunstaktionen som en ”honey pot” er Soko Chemnitz officielt slut. Men ifølge Cesy Leonard begynder den først rigtigt nu. Om den reelt vil have indflydelse på tysk politik, vil tiden vise. Men under alle omstændigheder har ZPS med sin nøje gennemtænkte og højst aktuelle ”performance” igen formået at kaste et ubehageligt skarpt lys over omstændigheder, politikere ofte hellere vil feje ind under gulvtæppet. Og hvis det er teatrets opgave, må man sige, at ZPS har løst den effektivt.

”Mange teatre er begyndt at bryde grænserne for, hvad et teaterrum er og kan. Man kan kalde det ”artivism”. Men siden Antikken har teatret jo været meget mere end bare en scene, nemlig et forum for samfundsdebat og en rugemaskine for samfundsmæssige ændringer. Det bliver interessant at se, hvad statsadvokaterne vil gøre med al den data om de højreradikale, som vi har indsamlet,” siger Leonard og fortæller, at det alt sammen vil blive stillet til rådighed for politikere og politiet i Sachsen.

“Vores data er den mest relevante information om højreekstremisme, vi har i Tyskland pt. Nu handler det om, hvad der bliver gjort med den. Hvis bundesministeren vil vide mere og har lyst til at drikke en kop kaffe med os, er han meget velkommen”.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.

I et helt år dækker ISCENE den mest aktuelle, radikale, provokerende, kunstnerisk nyskabende og vedkommende scenekunst fra Tyskland. Læs mere om initiativet her