I påsken løber Festival Internationale Neue Dramatik af stablen på Theater Schaubühne i Berlin. Her kan man opleve dokumentarisk teater fra hele verden, når 70’ernes amerikanske feminismedebat genantændes, konsekvenserne af grænselukningen mellem USA og Mexico tages op til diskussion, og et dansk krydstogtskib med kurs mod Grønland forulykker i en formørket fremtids-utopi.
Det ville være synd at sige, at tysk teater mangler bid endsige samfundsmæssig aktualitet. Med en ukuelig, nærmest fanatisk, vilje til at bore der, hvor det gør allermest ondt, lever landets scenekunst i den grad op til det naturalistiske dramas credo om at sætte samfundets sociale strukturer til debat. Fra d. 4 til 14. april åbner Theater Schaubühne i Berlin ikke desto mindre dørene yderligere ud mod verden, når Festival Internationale Neue Dramatik inviterer nye produktioner fra hele verden indenfor.
Bruxelles, Santiago, New York, London, Barcelona og Montreal er bare nogle af de 9 byer, der har leveret forestillinger til årets FIND-festival, hvor de bliver vist for første gang. Festivalen åbner med Danke Deutschland, den serbiske dramatiker Sanja Mitrovics tilbageblik på integrationen af vietnamesiske immigranter i Tyskland, og hvordan opfattelsen af flygtninge og statsborgerret har ændret sig gennem tiden.
Så er stilen lagt for en festival, der spænder tematisk vidt i undersøgelsen af verdens politiske og sociale forhold: institutionel vold, social- og sundhedssystemer, flugt, migration, patriarkalske strukturer og klimaforandringer er bare nogle af de minefelter, der betrædes og diskuteres under dette års FIND-festival.
En samtidens arkæologi
Schaubühne blev grundlagt i 1962 og er et af den tyske hovedstads mest besøgte teatre. Siden 1999 har det været ledet af instruktøren Thomas Ostermeier, som er kendt for sin ”kapitalistiske realisme” og kritik af moderne europæiske samfunds sociale og kapitalistiske værdier. At orientere sig internationalt er da heller ikke nyt for teatret, der er et af de fem i Berlin, som er statsstøttet. Udover præsentationen af mere end ti produktioner per sæson på egenscenen rejser Schaubühnes ensemble over hele verden med sine stykker og inviterer regelmæssigt udenlandske dramatikere og instruktører indenfor i sine elegante lokaler på Kurfürstendamm.
FIND-festivalen er kulminationen på dette internationale udsyn og har fundet sted hvert forår siden år 2000. Fokusset er på ny dramatik, der beskæftiger sig med samtiden, og i år løber det, chefdramaturg på teatret Florian Borchmeyer kalder en ”samtidens arkæologi”, som en rød tråd gennem festivalen. Med dén term forstås forestillinger, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med den umiddelbare fortid og vores kollektive bevidsthed for på den måde at kaste lys over nutidens udfordringer.
En ”samtidens arkæologi” lyder umiddelbart som et paradoks, erkender Florian Borchmeyer, da ISCENE taler med ham, for arkæologi er jo egentlig en art oldtidsvidenskab, som referer til fortiden. Men fænomenet eksisterer faktisk som videnskabelig disciplin – en disciplin, som beskæftiger sig med den yngre historie, fra cirka 1960’erne til i dag, og dens steder og genstande for herigennem at begribe de strukturer, vi lever under i dag. En førende forsker på området er den tyske egyptologi-professor Jan Assmann, som vil holde foredrag under FIND-festivalen.
Feminismedebat revisited
Festivalens tema fandt Florian Borchmeyer og hans Schaubühne-kolleger frem til ved at blive klar over, hvad de indbudte stykker havde til fælles; Alle beskæftiger de sig med vor tids sociale og politiske problemer ved at gribe tilbage til den umiddelbare fortid.
Et eksempel er forestillingen The Townhall Affair af New Yorker-teaterkompagniet The Wooster Group. Her er ”genstanden” fra fortiden, som sættes under lup, dokumentarfilmen Town Bloody Hall fra 1971- en live-optagelse af en paneldebat mellem en gruppe feminister og forfatteren og journalisten Norman Mailer, der blandt andet var kendt for sin ”macho-litteratur”. Debatten endte dengang i en ophedet diskussion mellem Mailer og de kvindelige debattører og blev et vigtigt indspark i USA’s feministiske politik.
The Wooster Group genspiller og dramatiserer debatten samtidig med, at uddrag fra filmen vises på en storskærm og bringer den tids spørgsmål om køn og kvinderettigheder ind i en nutidig kontekst. Stykket illustrerer, hvordan strukturerne for nutidens kønsdebat allerede blev skitseret dengang, forklarer Florian Borchmeyer – ”og samtidig bringer det de store spaltninger og spændinger hos venstrefløjen frem i lyset og viser, at selvom vi er kommet videre på mange måder, er problemerne strukturelt set de samme”.
Forestillingen Amarillo af det mexicanske teaterkollektiv Teatro Línea de Sombra er en anden af de forestillinger, som via begivenheder, der har fundet sted i den nære fortid, problematiserer og undersøger nutidige forhold. Stykket er baseret på interviews med flere hundrede flygtninge, hvis liv er direkte influeret af ”The Wall of Shame”, som grænsen mellem USA og Mexico kaldes i mexicanske folkemunde. At vise de menneskelige katastrofer bag avisoverskrifterne om illegale immigranter er den sympatiske forestillings agenda, og med Donald Trumps insisteren på en mur, der skal adskille landene, man må sige, at den er en af de mest aktuelle på FIND-festivalen.
Teatret kan stille de spørgsmål, der skal stilles
FIND-festivalen er en af årets vigtigste begivenheder for Schaubühne, og den kunstneriske udveksling med anderledes teater-traditioner har stor indflydelse på teatrets arbejde, fortæller Florian Borchmeyer. En øremærket pose støttepenge til FIND har Schaubühne dog ikke til rådighed, og festivalen er derfor en helt igennem non-profit-begivenhed.
”Festivalen er snitfladen mellem vores daglige arbejde og det, der sker på de udenlandske scener. Vi inviterer internationale produktioner til os og bruger samtidig festivalen som udgangspunkt for at indlede nye samarbejder med vores eget ensemble og de udenlandske teaterfolk. Derfor er den så vigtig.”, siger Florian Borchmeyer til ISCENE.
I årets FIND-program er der sågar blevet plads til at kaste et blik på naboerne mod nord. I fremtidsthrilleren Arctique af den belgiske instruktør Anne-Cécile Vandalem er et skib på vej fra Danmark til Grønland gennem den berygtede Nordvest-passage, der i år 2025 er blevet tilgængelig for krydstogtskibe på grund af smeltende is. Europa er blevet en krigshærget skygge af sig selv, og klimaforandringerne er fremskredne. Hvordan historien udvikler sig, da skibet forulykker, skal ikke afsløres her – men forestillingen er en af festivalens mest politisk relevante omend i den dystre ende, forsikrer Florian Borchmeyer.
I en tid hvor verden både kan føles lille og mere fragmenteret, er det ikke overraskende, at scenekunsten i stigende grad orienterer sig internationalt. Med FIND-festivalen på Schaubühne er der lagt op til nogle ambitiøse teaterdage, der uden tvivl vil oplyse, udfordre og aktivere publikum. Men kan teater, når det kommer til stykket, virkelig øve indflydelse på feminismedebatten og klimadiskussionen? Her er Florian Borchmeyers svar klart:
”Scenekunsten kan ikke løse vores politiske og sociale udfordringer, og det ville være en fejl, hvis det var det, vi ville. Men teatret som kunstform kan stille de spørgsmål, der nu engang skal stilles, og gøre strukturerne bag de politiske problemer forståelige. Når tilskuerne bliver bevidst om nutidens problemer, kan det sætte tankeprocesser i gang hos dem. Det er en af de ting, der fascinerer og driver os som teater – at vise og formulere disse spørgsmål. Og det forbinder os med de teaterskabere, vi har indbudt til festivalen”.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
Alle forestillinger på festivalen er enten på engelsk eller med engelsk oversættelse.
I et helt år dækker ISCENE den mest aktuelle, radikale, provokerende, kunstnerisk nyskabende og vedkommende scenekunst fra Tyskland. Læs mere om initiativet her