Er det mennesket, der styrer kunsten eller er det kunsten, der styrer mennesket? Plock! er en nycirkus forestilling for børn og deres voksne om den kunstneriske proces, men ‘plock’ er også lyden af en klat maling, der rammer en hvid beskyttelsesdragt.
Alex sidder ved sit store, tomme lærred i sit værksted. Iført hvide heldragter lister publikum ind – lister for ikke at forstyrre hans kunstneriske tanker. Alex har nemlig sat sig for at genskabe et maleri af den amerikanske kunstner Jackson Pollock – og Alex ved helt præcist, hvordan det skal se ud.
De første strøg er vigtige
“No!” siger Alex til sig selv og lægger den sorte pensel til side. Han griber den hvide: “Better” og han begynder forsigtig at male. Hvid maling kan heldigvis ikke ødelægge noget i starten og Alex ønsker fuld kontrol over sit arbejde, men bliver så i tvivl om udførelsen; skal det være med pensel, rulle, plastikrør eller noget helt andet? Han vil ikke sætte fodaftryk og pludselig står Alex i spagat med en fod på hver side af det næsten to meter brede lærred.
Hvad er det han laver?
To gæve gutter på 5 år på første række begynder en dialog om Alex’ kvalifikationer inden for kunstmaling, da bøtten med sort maling vælter og begynder sit eget liv på maleriet. Flere børn går med på et kommentatorspor med ‘åhh’ og ‘Ihh’ og latter. Nu er Alex kommet ud af den og skynder sig at overmale hele fladen med mørkeblå farve. Her lægger publikum måske mærke til, at der foruden Alex’ tanker (han taler højt med sig selv) og børnenes kommentarer, også findes et 3. lydspor i højtalerne, først af klirrende glas med rørepinde og nu af en meget dyster mørk lyd.
Scenelyset leger også med
Der er blevet halvmørkt i malerværkstedet og nu skruer det 4. lydspor op for volumen. Det er lyden af maling, der pustes ud af plastikrøret, sprøjtes med pensler og ruller, imens Alex laver et spring og en flot salto. Plock, plock lyder farveklatterne når de rammer lærredet. Hvis publikum ikke havde gættet, hvad de hvide heldragter var til for, så går det vist op for alle nu. For ‘plock’ – den sad lige på skulderen af en kvinde. Og måske behøver man heller ikke kun holde sig til lærredet, når man er en meget stor kunstner på næsten to meter. Alex maler ud på gulvet og videre op og ned af børnene på første række.
Nycirkus er et mix af kunstarter
Alex er uddannet akrobat, ikke billedkunstner og det interessante i denne forestilling er, at akrobatik, lydside, scenelys, Alex’ tanker og børnenes kommentarer alle er ligestillet med det formål at vise den kunstneriske proces med at male et billede. Et billede, der som kunstværk er underordnet for det virkelige billede eksisterer bare i Alex’ fantasi.
Processen er det vigtigste
Alle voksne med børn kender nok situationen med at male sammen ved køkkenbordet. Der startes så fint og pludselig eksploderer alt. Det gavner ikke glæden ved kreativ udfoldelse at skælde kunstneren ud. Heller ikke Alex, da han bliver træt af sit malerværktøj og afsøger værkstedet for nye objekter at male sit store kunstværk med. Han kigger interesseret ud på publikum – vil han til slut her for alvor inddrage nogle af os i sit kunstværk?
Forestillingen er af belgiske Grensgeval. Camiel Corneille er erstattet af Alex på C!CAF i Danmark.
