Har du nogensinde set 500 kg ler før? Jeg havde faktisk forventet, at det ville fylde mere, og alligevel blev jeg overrasket over, at det kunne fylde så meget. New-circus artisten Quim Girón fra Animal Religion udforsker leret i denne overraskende forestilling af mand og ler.
Da vi først møder leret, er det som et udstillingsobjekt. Leret er formet i en rektangel midt på den hvide firkantede scene. Lyset forsvinder og der breder sig en stilhed af spænding blandt publikum, indtil den bliver afbrudt af en rytmisk lyd af hænder, der rammer bar hud igen og igen. Du kan nærmest mærke, hvordan det svier på din egen hud bare alene af lyden. Lyset kommer på, og han står der. Hans hud bærer samme glød som leret, der ligger foran ham. Hans nøgne overkrop med et flammerødt bryst fra, hvor hans hænder har ramt. Han lader sine hænder ramme leret, overfører rytmen til den brune klump. Han intensiverer bevægelserne i takt til lydproducerens bearbejdning med en lerklump under mikrofonen. Giróns krop kaster sig mod leret i noget, der ligner et forsøg at penetrere det. Hans stærke fysik kommer til udtryk, når han fra en håndstand lader sig falde ukontrolleret ned på leret. Hans halvnøgne krop er klistret til med ler, og det bliver sværere at finde ud af, hvad der er hud og hvad, der er ler.
Som sendt fra oven falder der en gammeldags hakke, hvis klinge rammer leret i det sekund, som han trækker sig fra leret. Nu er kampen i gang. Hans bearbejdelse af leret er hård og udmattende bare at se på. Fra leret skaber han et drypstenslignende tårn, som han igen kort efter begynder at ødelægge med en jernstreng. Han hakker med rapide bevægelser i tårnet, så små lerkugler skyder ud af spidsen fra, hvad der nu mest minder om en ejakulerende pik. Fra resterne genskaber han sin krop og sit ansigt. Han klasker leret mod sit ansigt. Prikker øjne, mund og ører. Smider mere ler på og former et nyt ansigt. Igen og igen skaber han masker, som han lader os blive begejstret og forbløffet over. Det er ansigter, men ikke en mands ansigt nærmere et fortidsvæsens. Til sidst står man tilbage med undringen, hvad er ler og hvad er mand? Hvem er hvem, og hvem skaber hvem?
Forestillingen Fang er en forestilling om en mand og ler, der skaber. Mandens hænder og krop mod leret arbejder ligeså hårdt, som leret arbejder med hans krop. En osmotisk forestilling om kreation. Qium Girón arbejder fantastisk med det filosofiske ophav af kreation. Vi skaber med vores kroppe, ligesom vi bliver skabt af det, som vores kroppe møder. Hvilket vi ser i denne forestilling af urmenneskelig karakter.
