Vi har alle et forhold til kroppen. Vores egen og de andres. Fuldendt intimforestilling bringer kroppene tæt på os, og flytter vores blikke på dem.
”Fede kælling”, hvisler Dya Hauch ud af døren til det lillebitte toilet, hvor vi seks tilskuere klemmer os sammen med hende, mens hun levendegør en af karaktererne i Kunstnerkollektivets Lux Lux Lux og Teater Hunds skrøbelige, smertende og sødmefuldt sjove samproduktion om kroppe og blikke, TAM / TYK / TATOVERET.
Teater Hund deler lidt endnu lokaler med Teater FÅR302 i den lille skæve lejlighed i Toldbodgade bag Nyhavn, og i denne vandreforestilling er scenerummet bragt til live som netop en lejlighed. Vandreforestilling er måske at overdrive de få skridt, vi tripper mellem hver destination, men de små bevægelser integrerer os i fortællingen i dobbeltrollen som gæster og voyeurer til de skæbnefortællinger, der udfoldes helt tæt på vores kroppe.
Den fede kælling er Tina, der bruger ironisk kækhed som våben, når folk, der forveksler kilo med intelligens, foragter hendes krop med lede bemærkninger og elevatorblikke. Men Tina er også kvinden, der hengivent nyder sex med sin ”ven med fryns”, når rollen går videre til Karin Bang Heinemeier og Thomas Bentin i soveværelset. Hun er tanken og munden, der taler, mens han er kroppen, der snor sig omkring hende. Det er sublimt udført, hvad enten de er Tina, den gamle kvinde med de mange elskere og den blide stemme, den unge med angst for sex, eller skleroseramte Camilla i forestillingens mest skræmmende mareridtsscene.
”Flyt det ben, Camilla”, genlyder hendes desperate råb i vores ører og gentages kort efter bag døren til stuen, hvor Camillas historie siden fortsætter i et lysere leje. Anne Vester Høyer og Wahid Sui Mahmoud giver den sensuelle, gamle kvinde flere nuancer og folder med flamboyant bravour også den plasticopererede Helle ud. Hende mødte vi først ude i køkkenet, hvor hun havde følgeskab af bodybuilderen, der gavmildt delte ud af sin proteinbombe, blendet kylling. Mums – og fint orkestreret op mod Tina med (den anden) spiseforstyrrelse. Begge har de et hul, der nok ikke sidder i maven, men alligevel bliver midlertidigt fyldt af fedtemadder og monstrøse mængder af protein.
Få et glimt af karaktererne her:
Ind og ud mellem hinanden, fra rum til rum, i replik efter replik fletter karaktererne sig sammen i Petrea Søe og Trine Wisbechs rytmiske tekst, der bruger gentagelsen som form, som ledemotiv, som metafor for livets og selvets omgang med kroppen. Teksten er baseret på interview med mennesker, hvis kroppe er afsæt for en fortælling. Deres ord er bevaret direkte i teksten, men det gentagende greb, der forlænges i ekko, når to skuespillere deler en karakter, giver autenticiteten et poetisk løft, der intimt hviskende og storbralrende sniger sig ind i vores hjerter. Det er nænsomt, men insisterende. Det er hverdagssnak og løse minder, men samler sig med dramaturgisk præcision og musikalsk instruktion til en kunstnerisk refleksion over den konkrete krop og alle dens konnotationer.
TAM / TYK / TATOVERET kræver en smule af tilskuerne, der skal gå med på kontrakten om at bevæge sig rundt i lejligheden, svare på enkelte spørgsmål og holde lidt i hånd. Har man mod på det, venter en særlig oplevelse, hvor form og indhold finder hinanden, og fem fremragende skuespillere er helt tæt på, holder øjenkontakten, ligger plaider på vores knæ, koketterer indsmigrende og blidt insisterer på, at kroppe kan fortælle.
TAM / TYK / TATOVERET er udvalgt som Highlight under festivalen CPH Stage, se præsentation af de otte udvalgte forestillinger i festivalens program her
