Når den internationale teaterfestival ’Contact Zones’ indtager Gudhjem i slutningen af juli er flere af de medvirkende kunstnere ikke rejst så langt for at være med. På trods af sin fjerne placering i øst, er Bornholm nemlig en ø med et spirende scenekunstmiljø, der godt nok er lille, men til gengæld er levende. ISCENE har mødt to af festivalens optrædende, en danser og en dukkefører/mager, som er stærkt knyttet til klippeøen og oplever, at der er noget i gærde med scenekunsten på øen.
En dukkemager finder inspiration i naturen
IDA MARIE TJALVE…
Er puppetier og har boet og arbejdet på Bornholm siden 2013. Hun tog sin uddannelse som dukkespiller og dukkemager på London School of Puppetry og flyttede direkte til øen, som hun lærte af kende gennem et ophold på Bornholms Højskole i 1997. Optræder med forestillingen Altar pieces.
Inspirerer øen dig?
Ja! Jeg bliver til stadighed forbløffet over de mange kreative og kunstneriske kræfter, som findes på denne lille ø – og jeg glæder mig til at lave mange flere site-specifikke performance land art-projekter i og med det talentfulde lokalmiljø i fremtiden.
Hvordan bruger du øen?
Øens mytologi og historier fascinerer mig. Det er en glæde, når det er muligt, at lave forestillinger eller projekter, der inkorporerer, fortæller eller lader sig inspirere af historier om de underjordiske eller andre af øens mytiske væsner. Fx fortalte jeg sidste år i december historien om juleaften på Bjørnegård på landbrugsmuseet Melstedgård. (Et sagn, der handler om, hvordan en mand der ved at slippe en bjørn fri skræmmer de underjordiske væk fra en gård, som deraf får navnet Bjørnegaard, red.). Bjørnegårdshistorien er usædvanlig, fordi det denne gang ikke går menneskene ilde. Jeg kunne godt tænke mig at fortælle flere af de kortere historier, som næsten kun er øjebliksbilleder, eller som mangler pointer. I det hele taget kan jeg godt lide at bruge skæve folkeeventyr, som dramaturgisk måske godt kan være lidt tvivlsomt bygget op, men som udfordrer vi nutidsmenneskers trang til sammenhæng med deres abrupte natur.
Hvordan kommer det til udtryk i dit arbejde?
Bornholm er et slaraffenland af naturmaterialer. På stranden, i skoven og i marken – og på genbrugspladserne hos BOFA (Bornholms affaldsbehandling, red.). Drivtømmer, tang, dyrekranier og knogler, fiskenet, eksotiske strandfund som polske plasticflasker, pil, grannåle, græs, mos, ellekogler, fyrrekogler, grankogler, bog, agern, bark, trøskede træstammer, fjer og meget mere. På genbrugspladser finder jeg overskuddet fra øens villahaver: Nyttige materialer som bambus, krogede grene, plantemuld. Jeg elsker at lave site-specifikke projekter: Om det er i Troldskoven ved Stammershalle (se link nederst på siden, red.), hvor det emmer af historie fra urtid, stenalder, vikingetid og ’30’erne, huskunstnerprojekter i børnehaver eller små hyggelige objektteaterforestillinger på museet Melstedgård.
Hvordan er scenekunstmiljøet på Bornholm?
Af gode grunde er det ikke så stort, til gengæld er der mange forskellige scenekunstgenrer repræsenteret herovre som fx ny-cirkus, visuelt teater, historiefortællere, dans, traditionelt taleteater og min egen genre animations- og objektteateret.
FAKTA
Filmen Bobba and the Bjørn er resultatet af et udviklingsprojekt med Helene Høm, Helena Nilsson, Dennis Gade Kofod, Rebecca Arthy og Ida Marie Tjalve. Filmen er blandt andet inspireret af sagnet om de underjordiske på Bjørnegård og er filmet i Troldeskoven ved Stammershalle på Bornholm. Se filmen her
En danser arbejder lokalt og internationalt
MANON SIV DUQUESNAY…
…er performancedanser og koreograf. Flyttede til Bornholm som barn og voksede op på øen. Har uddannet sig i Sverige og er BA i Dance Performance fra DOCH – Stockholm University of the Arts, Sverige 2015. Har for tiden bopæl i Rønne, men rejser og arbejder meget i København, Europa og Latinamerika. Optræder på festivalen med forestillingen Groundless Ground.
Inspirerer øen dig?
Bornholm er et sted, som jeg, hver gang jeg kommer tilbage til, genopdager. Og forstår mere og mere, hvordan min natur, min energi, min forbindelse med vind og vejr, vand og skov er forbundet med. Hver gang jeg kommer tilbage til øen efter at have været i Perus hellige bjerge, Brasilien, Japan, Sydfrankrig og så videre, overvældes jeg over Bornholms skønhed, diversitet i naturlandskaber og rigdom. Og præcis denne diversitet i natur fra nord til syd, og vejret som virkelig skifter ekstremt fra det ene sekund til det andet. Naturens kraft og virkeligheden i at bo på en ø, hvor man nogle gange bare ikke kan komme afsted på grund af naturens kræfter og må overgive sig til det med al sin ydmyghed og kærlighed.
Hvordan bruger du øen?
Det er et sted, jeg kommer tilbage til for at trække mig tilbage, reflektere og regenerere. At arbejde her nu er yderst inspirerende, berigende og overvældende. Jeg kan forene mit nutidige kunstneriske, internationale og personlige jeg, med de klipper, bølger, hjørner og gader, så mange af mine barndoms- og specielt ungdomsminder er knyttet til. At optræde og se gamle lærere, familie, gymnasievenner og naboer i publikum er fabelagtigt og rørende. Det giver perspektiv og forbinder, hvem jer er, hvor jeg kommer fra og bekræfter min vej.
Hvordan kommer det til udtryk i dit arbejde?
Min nuværende forestilling Groundless Ground er en kreation fra mit samarbejde DuqLav med Dasha Lavrennikov, som inkluderer fem internationale danser og performere. Her er vi blevet yderst influeret af BIRCA (Bækkelund International Residency Center for Artists, der ligger lige uden for Klemensker på Bornholm) og omgivelserne. Vi har ligefrem fundet scenografi på en tomt ved siden af, som har konkretiseret og formgivet den research, vi har arbejdet med internationalt i to år. Desuden har vi været rundt og filme både i øens natur og i Gudhjem blandt klipper, fiskere og turister.
Hvordan er scenekunstmiljøet på Bornholm?
Som ung oplevede jeg mangel af scenekunstmiljø på øen. Jeg var så heldig at komme ind på Bornholms Dramaskole og gå der i seks år med Tine Arnoldi som leder og underviser. Med hende og en gruppe unge arrangerede vi desuden kunst og kulturevents i Det Gamle Elværk i Rønne. På det seneste har jeg oplevet et voksende engagement med kunst og kultur på øen med en række nye tiltag, initiativer og festivaller.
