Den tyske scenograf og kunstner Philipp Fürhofer kan ikke være med til prøverne på Det Kongelige Teaters Hamlet, som får premiere til september. Her fortæller han på afstand om sit illusionsskabende koncept, der trækker tråde til fake news og det moderne menneskes svigtende realitetssans.

Der er ikke tal på, hvor mange gange Hamlet er blevet iscenesat, og alligevel er scenografen Philipp Fürhofer ikke bange for at binde an med en klassiker af den kaliber. For den 38-årige tysker er det mindst lige så udfordrende at udvikle scenografi til et nyt, moderne stykke. Og han føler aldrig noget pres for at skulle finde på noget, der aldrig er set før. 

“Jeg tænker ikke “nu må jeg udvikle noget helt nyt og originalt”, for det kommer som regel af sig selv. Jeg finder det langt mere udfordrende at finde ud af, hvad et stykke som Hamlet siger mig personligt”, røber Philipp Fürhofer, da jeg taler med ham om arbejdet med Det Kongelige Teaters forestilling, der er instrueret af Morten Kirkskov og har blandt andre Esben Smed og Iben Hjejle på rollelisten. Stykket får premiere til september, og holdet har netop tager hul på prøverne – over Zoom. Philipp Fürhofer bor i Berlin og kan derfor ikke være med, men han håber at kunne slutte sig til troppen til august, når grænserne mellem Danmark og Tyskland måske vil være åbne.  

Det Kongelige Teaters opsætning af Hamlet har premiere til september 2020. PR-foto

Heldigvis har konceptet til scenografien været klar siden slutningen af sidste år og er under konstruering i et værksted i Polen. Lige så uvant det er for skuespillerne at holde prøver over nettet, lige så antiklimatisk er det for en scenograf ikke at kunne være med i processen og få afklaret, om ens ideer holder i praksis.

“For mig føles det som om, der slet ikke er en prøveproces til denne forestilling. Det er meget sælsomt, for jeg plejer jo også at se byggeprocessen af scenografien over skulderen. Det er en mærkværdig situation”, siger Philipp Fürhofer over telefonen.

En kaleidoskopisk situation

Siden 2008 har den succesfulde multikunstner kreeret scenografi til teater og opera over hele verden. Men hans værker tæller også malerier, skulpturer og installationer, ofte med moderne materialer sat sammen med historiske elementer fra operaer. Som færdiguddannet fra Universität der Künste i Berlin lå den unge kunstner på hospitalet i månedsvis med hjerteproblemer – og historien er siden blevet kendetegnende for hans kunstneriske stil. Fra sygesengen studerede han sine røntgenbilleder og fandt inspiration i deres transparente kvalitet. Et gennemgående tema i hans arbejde er en leg med illusioner og opløsning af realitet, udefinerbare motiver og sammensmeltning af mennesker og natur – ofte fremarbejdet med hvidglødende lyspærer og bugtende rør.

Således er Philipp Fürhofers scenografi til Hamlet da også repræsentativ for hans stil. Han beskriver den som et “kaleidoskopisk, fragmenteret rum”. Og selvom han ikke stræber efter originalitet som et gode i sig selv, har de fleste nok alligevel ikke set et scenebillede til klassikeren, der minder om Fürhofers. Fire vægge, som på den ene side afbilleder en typisk slotsarkitektur fra indersiden og på den anden et transparent spejlkompleks, er konstanter på scenen. “Nogle gange ser det ud som et helt normal slotsmiljø, men når man vender væggene om, spejler de hele rummet og opløser elementerne”, forklarer Philipp Fürhofer og uddyber.

“Det fragmenterede rum er en visualisering af Hamlets situation. Et royalt menneske, som pudselig bliver kastet ud i at skulle agere politisk, mens hans fornemmelse af realiteterne svigter. Han tøver altid for længe med at handle og har aldrig den rette timing. Som publikum ved man aldrig om det, der sker, er virkelighed eller vanvid. Det har jeg forsøgt at vise ved, at væggene nogle gange ligner et helt normalt slot men lige pludselig forvandler sig til spejlbilleder”. 

Tilskuerne skal gerne opleve teateraftenen som en “forvandling” i hvilken de “aldrig kan begribe, hvad de ser”. Projektionerne af realistiske landskaber, der også er malet ind i væggene, opløses, når de bliver spejlet – “som en diamant. Noget æstetisk skønt, men altid uhåndgribeligt”, siger Philipp Fürhofer

Fake news og moderne spøgelser

Med Hamlet er det 3. gang Philipp Fürhofer arbejder på en dansk produktion. Første gang var i 2015 med Les Vepres Siciliennes, og sidste år var han med på holdet til Drot og Marsk af Peter Heise. Idéen til Hamlet-scenografien er inspireret af det arbejde, han påbegyndte på denne forestilling og samarbejdet med instruktør Kasper Holten. En succesfuld scenografi beskriver kunstneren som det at kreere et “mangesidet og flertydigt billede med så enkle midler som muligt”. Han sammenligner scenekunsten med film, hvor man teknisk set har mange flere muligheder til rådighed og kan skifte billeder og situationer meget hurtigere, end man kan på teatret. 

“På trods af Netflix og alle mulige andre digitale og virtuelle virkeligheder, er det for mig stadig meget magisk, når jeg på scenen ser noget, der kan tryllebinde mig, og som jeg ved, er lavet af mennesker med relative analoge midler. Jeg forsøger i mit arbejde altid at skabe en mangesidet scenografi med relativ indskrænkede midler. Min udfordring som scenograf er, at publikum ikke skal kede sig, og at scenografien skal fungere hele stykket igennem. I bedste fald mærker man i løbet af teateraftenen, at scenografien rummer flere lag – den skal forvandle sig sammen med teksten eller musikken”, siger Philipp Fürhofer.

Til Det Kongelige Teaters Hamlet har han skabt mere end 30 forskellige scenebilleder ud af de fire vægge og et par protektioner. Et evigt skiftende og illusionsskabende bagtapet til historien om prinsen af Danmark, som forvandler sig fra idealistisk humaniststuderende til forbitret morder. Og hvad er det så ved den ikoniske fortælling, der rører scenografen på det personlige plan?

“Det, der fascinerer mig ved historien om Hamlet, og som jeg synes er relevant for vores samfund i dag, er vanvidstemaet. Tag bare fake news-konceptet: Er det, vi præsenteres for, virkelighed? Bliver vi overvåget, og af hvem? Hvad er egentlig realitet i denne verden, der er spækket med digitalt affald og reklamer? Følelsen af at være fortabt i en uhåndgribelig verden kan jeg genkende”, siger Philipp Fürhofer.

Kan du beskrive nærmere, hvordan du ser disse temaer i Hamlet?

“Hamlet er jo blevet fortolket så mange gange. Alene spørgsmålet om, hvem spøgelserne i stykket er, bliver fortolket forskelligt hver gang – er det fx Hamlet selv, der taler med sit spejlbillede? Min pointe er, at teksten er åben og rummer uendeligt mange betydninger. Derfor har jeg valgt at bibeholde denne åbenhed gennem spillet med illusioner, som man ser i scenografien”.

Publikum må hele tiden spørge sig selv, hvad der er reelt, og hvad der er illusion. Det ligger i teksten og er relevant i dag, hvor vi også har “spøgelser”, der bare ser anderledes ud, mener scenografen. 

Man kunne indvende, at der også er noget spøgelsesagtigt ved at afholde teaterprøver over det nok så anvendelige men også abstrakte redskab, som internettet er – og for Philipp Fürhofers vedkommende slet ikke at være med til prøverne på et stykke, han har udviklet scenogafien til. Han glæder sig gevaldigt til at komme til Danmark op til premieren på Hamlet, hvor det vil vise sig, om hans illusionsskabende spejlkabinet har den forvandlingseffekt på publikum, som han håber. Indtil da forbliver det for ham – uhåndgribeligt.

Læs mere om forestillingen her

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.

Mediesamarbejdet er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Læs mere om det her