Pladderhumorister mangler revygenrens egentlige væsen – tidsaktuelle udfald og dagspolitiske kommentarer. Omvendt skal det siges til forestillingens ros, at den er gennemført. Intet, ud over partiet Venstre, udsættes for nogen form for politisk indsigelse eller satireangreb.
Flemming Jensen og co. leverer desværre kun en halvhjertet revy på Cafe Liva i København. For dét, som er revygenrens egentlige væsen – tidsaktuelle udfald og dagspolitiske kommentarer – gøres nemlig kun ensidigt i denne forestilling. Væk er i den forbindelse revygenrens traditionelle bid i haserne på den til enhver tid siddende regering, og væk er de skamløse udfald på toppen af poppen inden for dansk politik.
Udelukkende Venstre-kritik
I stedet koncentrerer forestillingen Pladderhumorister – der ellers kalder sig en satirisk, politisk revy – sig udelukkende om at angribe oppositionspartiet Venstre, herunder deres interne magtkampe. Det ‘tidsaktuelle’ ligger i, at selv Anders Fogh Rasmussen og hans regeringsperiode, der sluttede for 11 år siden, kommer under angreb. Hvis det er nødvendigt at gribe 11 år tilbage for at finde et politisk emne, man kan angribe i en revy, fortæller det for mig at se mere om afsenderen end om både emnet og modtageren.
Flemming Jensen og co. går ikke i clinch med den siddende regering. Mette Frederiksen fremstår nærmest med et floromvundent skær, for intet synes at være forkert, og revyen angriber i hvert fald ikke landets leder for noget som helst. Det er mildt sagt lidt ensidigt og kedeligt. Så heller ikke her lever denne revy ikke op til genrens inderste nerve; at fremhæve de løftebrud en regering altid er behæftet med, garneret med udfald på den til enhver tid siddende regering, ligegyldig hvilken politisk fløj det end måtte være.
Det eneste lille pip i forestillingen er Sebastian Dorsets parodi på kulturminister Joy Mogensen, hvor kulturministeren i dette indslag overvejer at ændre ministeriets navn til Balleministeriet, fordi kulturministeren så kan vippe fra den ene side af bagdelen til den anden, alt efter hvornår hun skifter mening. Kors hvor banalt!
Omvendt skal det siges til forestillingens ros, at den er gennemført. Intet, ud over partiet Venstre, udsættes for nogen form for politisk indsigelse eller satireangreb. Udfaldene mod Venstre er ofte ualmindeligt velplacerede og morsomme, men lidt større spændvidde inden for den politiske skala, ville klæde revyen.
Med sig på scenen har Flemming Jensen komikerne Sebastian Dorset, Michael Schøt og Omar Marzouk, hos hvem man finder lidt nuancerede bid. Her er det ikke de politiske temaer, der gør sig gældende, men derimod det mere alment menneskelige og genkendelige. Her får vi fx en fuldstændig fantastisk version af De små synger, der i satirisk omskrivning og med galgenhumoristisk kant favner nuværende problematikker som corona, samfundssind og parforhold. Men indslaget er for kort til rigtigt at få fylde i forestillingens samlede to timer, der overordnet savner den politiske aktualitet og satiriske spændvidde, som kunne få revyen til rigtigt at fænge.
Læs mere om forestillingen her.
