K:Selekt – højt ønsket og foreløbig vel modtaget åben scene

I 2021-24 inviterer Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater frie kompagnier og kunstnere ind på teatrets Lille Scene i 20 uger årligt under initiativet K:Selekt. I efteråret blev konceptet testet med seks forestillinger i en pilotfase, der netop er blevet evalueret.

ISCENE har spurgt en række af aktørerne om muligheder og udfordringer i samarbejdet og vi kan konstatere, at K:Selekt overordnet er kommet godt fra start – det har med en af aktørernes egne ord været ”Vildt, voldsomt og fantastisk”.

Baggrunden for K:Selekt

”Der har i al den tid, jeg kan huske, været et ønske om en åben scene i København”, siger Lars Seeberg, leder af Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS), da jeg spørger til motivationen bag initiativet K:Selekt. Et samarbejde mellem udvalget og Det kongelige Teater, der de kommende fire år vil åbne dørene i 20 uger årligt for det frie felt af uafhængige kunstnere og kompagnier inden for scenekunsten. 

Lars Seeberg fortæller, at initiativet blev konkret, da han og teaterchef Kasper Holten talte sammen på kulturministerens Røddingmøde i 2019. Han pointerer, at K:Selekt ikke er en erstatning for en åben scene i hovedstaden, men et supplement, der skal ses i sammenhæng med to af udvalgets andre initiativer: den åbne, musikdramatiske scene, der er forankret hos Teater S/H og de netop udnævnte kuraterede gæstescener på Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning. ”Udvalget ønskede fra start at placere det frie felt i nærmere kontakt med resten af scenekunstfeltet”, siger Lars Seeberg og peger på, at ”de tre initiativer giver samlet set en klar styrkelse af tilstedeværelsen og synligheden af det felt, som udvalget deler ud til”. 

Synlighed 

Svalholm Dans var med danseforestillingen PRIMUS de allerførste til at indtage Skuespilhusets Lille Scene under K:Selekt. I pilotfasen blev der i efteråret udsendt et OPEN CALL på K:Selekt via Statens Kunstfonds nyhedsbrev. På trods af en kort ansøgningsfrist og kort tid til at koordinere spilleperioder, producere og markedsføre er Nønne Mai Svalholm overrasket over den synlighed, kompagniet fik: ”For mig var det en væsentlig mulighed for at præsentere mit kunstneriske arbejde i København i en interessant ramme. Jeg fik mulighed for at invitere særlige kunstfaglige personer, professionelt netværk og samarbejdspartnere, som jeg ønsker, ser mit kunstneriske arbejde netop nu”.

Producent Sigrid Aakvik, der deltog i pilotfasens anden del med Granhøj Dans-forestillingen THIS IS NOT SWAN LAKE, slår med ét ord også fast, at det vigtigste i samarbejdet er ”synlighed”.

Ylva Kihlberg, der stod bag VOX HUMANA – en hybridforestilling med opera, moderne dans, ny musik og human beat box – har også haft en god oplevelse med K:Selekt. ”Det kom virkelig i ret tid for os, da det, vi skulle have spillet, blev aflyst på grund af corona. Vi fik utrolig travlt, for forestillingen var ikke færdig, men alle kunne og kastede sig ind i det. Det var vildt og voldsomt, men fantastisk”, siger Ylva Kihlberg. 

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) har opgaven som bindeled mellem Det Kongelige Teater, PUS og kunstnerne, og står altså for koordineringen af K:Selekt. Kunstnerisk udviklingschef Rikke Juellund synes, pilotprojektet er gået ”overraskende godt” trods en ”hovedkulds” start. Hun fortæller: ”Planen var, at pilot-perioden kun skulle præsentere to forestillinger, men fordi de fleste af de forestillinger, PUS havde kurateret, faktisk var færdigproducerede og derfor kun havde behov for en spilleperiode og ikke en prøveperiode, lykkedes det os at få puslespillet til at gå op, så publikum fik glæde af hele seks forestillinger. Det Kongelige Teater var åbne overfor at tredoble antallet, og det lykkedes, fordi både teatret og ikke mindst kompagnierne var fleksible og tålmodige i forhold til de kalenderøvelser, vi måtte igennem”.   

Inspiration og synergi?

Når det kommer til PUS’s formålsformulering om, at K:Selekt skal ”skabe rammer for gensidig inspiration” og ”muligheder for synergi”, mener Rikke Juellund ikke, der ”har været luft til at fokusere på det i pilotfasen. Det handler i nogen grad, tror jeg, om, at grupperne ikke havde reelle prøveperioder på teatret og derfor i højere grad mindede om et gæstespil end en del af et skabende scenekunsthus”.

Gensidig inspiration og synergi opstår dog heller ikke automatisk gennem et længere ophold, mener Rikke Juellund, idet hun peger på, at ”selvom forudsætningerne og resultatkravene er meget forskellige for Det Kongelige Teater og det frie felt, er begge pressede på tid og ressourcer”, så ”her er der en opgave som vi på Udviklingsplatformen, forhåbentlig kan være med til at løse”.

Blandede publikumsgrupper

Pilotfasen blev evalueret midt i december og overordnet er alle involverede tilfredse. ”Grupperne har følt sig gennemgående godt modtaget af Det Kongelige Teater, hvor både gæstespilsafdelingen og Lille Scenes tekniske personale har taget godt imod dem, og Det Kongelige Teater har været glade for at kunne præsentere et så bredt udvalg af scenekunstværker for deres publikum”, fortæller Rikke Juellund. 

Lars Seeberg fremhæver i tråd med formålsformuleringen, at PUS håber mest på, at K:Selekt kan inspirere publikum på tværs af de frie og de traditionelle miljøer. ”Det, vi ser med K:Selekt, er, at det publikum, der kommer på Det Kongelige Teater får øjnene op for andre typer for scenekunst. PUS støtter jo meget dans, performance og blandingsformer – og hvis de typer dukker op på de faste scener som Det Kongelige Teater og landsdelsscenerne, er det jo en nærmest en didaktisk måde at bryde op i publikums vaner”, mener Lars Seeberg. 

Rikke Juellund håber ligeledes, at K:Selekt ”kan gøre et nyt publikum interesserede i den frie scenekunsts arbejde. Hvis du er vant til at give forestillingerne i Skuespilhuset en chance og måske endda føler dig som et stampublikum dér, så vil du måske også købe billet til K:Selekts forestillinger, og dér møde en anden slags scenekunst”.

Ylva Kihlberg mener, at den ambition blev indfriet med hendes hybridforestilling, der tiltrak et meget blandet publikum, både traditionelle operagæster, men også tilskuere, der kom for dansen eller de forskellige musikgenrer. Hun forestiller sig, at K:Selekt spiller ind i Det Kongelige Teaters ønske om at være teater for hele Danmark, ikke bare geografisk, ”men at de frie grupper kan tiltrække nye publikumsgrupper også til dem. Mange mennesker tror stadig, at Det Kongelige Teater er et meget fint sted, hvor man kun kan gå med minkpels. Men sådan er det jo ikke, så hvis K:Selekt kunne åbne nysgerrigheden, ville det være fantastisk”, siger hun. 

Eksponering 

Ylva Kihlberg kender i modsætning til de andre grupper Det Kongelige Teater godt efter 16 år som operasanger samme sted, og helt lavpraktisk synes hun, det fungerede fint med billetsalg via link på Det Kongelige Teaters hjemmeside til kompagniets Billetto-side. ”PR og synlighed skal mere i system, men det ved de. Når man får så fantastisk mulighed, så skal det ud”, siger hun. Grupperne står ud over omtale på Det Kongelige Teaters hjemmeside selv for PR og billetsalg, og da tiden var knap, og alt var nyt for alle involverede, er aktørerne bredt enige om, at disse områder kan udvikles. 

Sigrid Aakvik nævner således, at en del af infrastrukturen ikke var på plads, at deadlines var korte og at pilotprojektet ikke hvilede på de eksisterende strukturer, fx med finansiering af billetrabat til studerende. Hun hilser samtidig ”ordningen meget velkommen, og glæder sig over at have været en del af dette pilotprojekt”, og fremhæver atter, at det er vigtigt for jyske kompagnier, ”at være til stede på de københavnske scener, og gennem K:Selekt har vi fået rigtig god synlighed gennem media”. Granhøj Dans styrkede dog også selv den eksponering, projektet gav, gennem et pressesamarbejde med en ekstern partner, Wildtopia. 

En egen identitet

Rikke Juellund siger mere overordnet om synlighedsaspektet, at ”der skal arbejdes fokuseret på K:Selekts synlighed i Skuespilhuset – både helt konkret udadtil mod publikum, men også ind i teateret. Vi skal finde nogle gode måder at gøre det på, hvor vi for få midler kan løfte K:Selekt og på den længere bane få projektet til at være en del af det Kongelige Teater på en måde, så der både er et meningsfuldt og inspirerende samarbejde parterne imellem, og K:Selekt samtidig har en egen identitet”. 

Det handler om at finde balancen mellem ”… på den ene side klare, umisforståelige aftaler, og på den anden side gensidig generøsitet fra både Det Kongelige Teater og det gæstende kompagni, uden at nogen af parterne føler sig udnyttede eller pressede” opsummerer hun de næste skridt efter evalueringen af pilotfasen. Det kommer ikke bag på hende, at forventningsafstemning fylder meget, og at der er ”… plads til forbedring. Vi var i anden del af pilotfasen i november heldigvis allerede et helt andet sted, end vi var i august, hvor der var en del åbne ender. Næste gang vil vi have en klar fremdriftsplan fra start”, siger hun. 

En åben scene

”Det er afgørende, at ingen tror, at behovet for en åben scene for den frie scenekunst er løst med K:Selekt. Det er det ikke, og det har både Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater pointeret, da de lancerede ordningen”, siger Rikke Juellund. Ordningen er ligesom de to andre initiativer, de åbne musikdramatiske og kuraterede scener, fireårig. Ylva Kihlberg opfordrer derfor også PUS til at sikre, ”at det kan fortsætte, når de er væk. For det er så vigtigt for hele scenekunsten”. Hun håber, det ”varer ved som et grosted for at vise sine ting og mærke et stort produktionssted også” og hun ”er helt vild med, at de tre institutioner som ved så meget om branchen åbner op og laver noget sammen”.

Nønne Mai Svalholm fremhæver som Sigrid Aakvik, at ”for os, der har base andre steder i Danmark, er det afgørende at kunne vise sit arbejde i København, hvor der er større kritisk masse og hvor kollegaerne er”. Hun vægter derfor også ordningens mulighed for ”netværk, synlighed og nye samarbejder”. Selvom K:Selekt ikke i sig selv løser det mangeårige ønske om en åben scene i København, mener Nønne Mai Svalholm, at ”det er et skridt på vejen” og at ”jo flere, der spiller der, jo bedre vil vi kende rummet og jo flere vil kende til muligheden”. Det vil ifølge hende betyde, at man som uafhængig kunstner vil begynde at ”orientere sig efter K:Selekt, og tænke det ind i sin fundraising og produktionsplan”.  Hun glæder sig til at se, hvordan initiativet udfoldes, og peger på, at det er vigtigt at tænke produktionstid ind i fremtiden, hvor processen bliver længere og mere struktureret end i pilotperioden. Rikke Juellund fremhæver også det, at kompagnierne i fremtiden ”får cirka en måned til deres rådighed på Lille Scene, og således ikke kun spiller der, men også udvikler og færdiggør forestillinger i Skuespilhuset” som et af de gode perspektiver i ordningen.

Det samlede initiativ

Det vigtigste for Lars Seeberg er, at brugerne har taget godt imod K:Selekt, at Lille Scene fungerer godt til formålet og at der er stor interesse fra de frie grupper. Han ”har ikke hørt nogle mislyde overhovedet”, siger han, mens han med glæde noterer sig, at der generelt er ”en stor interaktion og samarbejdsvilje i dansk teater lige nu”, hvor større scener arbejder sammen med mindre scener og det frie felt, fx Aarhus Teater med Teater Momentum/Teater S/H, Republique med fx Fix&Foxy og Hotel Pro Forma og Folketeatret med bl.a. Shakes og Hils din mor. 

”Her kan man se vores initiativer som blot endnu et eksempel på den strømning”, siger han og uddyber: ”Nogle af de nyere grupper har sværere ved at komme ind, og nu har de så tre nye steder, hvor de kan lægge billet ind. Så mulighederne er forbedret markant i København”. Lars Seeberg understreger også, at de tre initiativer har det internationale aspekt med i deres opdrag i form af fx satsninger på co-produktioner og gæstespil, for ”Det mangler i hovedstaden, synes jeg og udvalget”. 

Et blik på fremtiden

Rikke Juellund ser som nævnt gode udviklingsmuligheder i at interessere publikum på tværs af hele scenekunstfeltet, men nævner også, at initiativet kan bygge bro på tværs af branchen til gensidig inspiration. Hun ser således K:Selekt som en ”åbning for, at den frie scenekunsts kunstnere og deres teams møder ikke kun den kunstneriske ledelse, men også kunstnere og teams, der arbejder på Det Kongelige Teater, og på den lange bane udveksler erfaringer, viden og tanker og måske i fremtiden finder nye samarbejdsmuligheder eller måder at udveksle kompetencer på”. 

De logistiske udfordringer fra pilotfasen har UP som nævnt en klar plan for i fremtiden, så Rikke Juellund nævner i stedet på et par mere strukturelle faldgruber i ordningens fremtid. Dels er det vigtigt, at ”Statens Kunstfond ikke automatisk uddeler lavere bevillinger til de kompagnier der gæster K:Selekt”, da der fortsat vil være udgifter forbundet med produktionerne og ingen mulighed for at forlænge en succes. Dels kan der i princippet være en ”en potentiel risiko for”, at PUS prioriterer støtte til relativt klassiske formater i forhold til fx publikumsplacering og interaktion, hvilket kan medføre, at ”det frie felt hermed så at sige bliver mindre ”frit” i sin udtryksform. Men det kan jo afvejes i forhold til deres øvrige bevillinger”, afslutter Rikke Juellund.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst med fuld redaktionel frihed for ISCENE.