Populært lige nu

Annonce

Cantabile 2 sætter fokus på ritualer i ny publikumsinddragende performance

RE(W)RITE! hedder Cantabile 2s nye performanceinstallation, der handler om ritualets indre væsen og afgørende effekt på vores liv. En performance, som publikum kan opleve på Den Frie Udstillingsbygning i København.  

Annonce

Hvilke ritualer savner vi i vores liv i dag? Således spørger Cantabile 2 i forbindelse med deres nye performance RE(W)RITE!, der sætter fokus på vores behov for ritualer i en moderne tid, og hvor publikums aktive deltagelse gradvist sætter deres præg på hvert et rum og værkets udfoldelse. 

Performance i et krydsfelt

RE(W)RITE! er opstået på initiativ fra Den Frie Udstillingsbygning, der i 2018 inviterede Cantabile 2 til at skabe en publikumsengagerende forestilling, som skulle indgå i deres flerårige satsning på eksperimenterende formater i krydsfeltet mellem billed- og scenekunst. 

Cantabile 2’s kunstneriske leder, Nullo Facchini, har gennem længere tid arbejdet sammen med i alt 23 internationale performere, der samlet har skabt i alt 35 ritualer, som publikum kan være med til at indgå i. Ritualer kan både handle om at sige farvel til noget, eller om at vende blikket mod lige præcis det, vi har foran os her og nu. Hver opførelse af værket udgør en særlig sammensætning af disse nye ritualer, og hvert besøg varer omkring 2 ½ time, hvor man deltager i 2 – 4 ritualer.

RE(W)RITE! Cantabile 2
RE(W)RITE!, Cantabile 2. Foto: Nullo Facchini

Cantabile 2 beskriver selv værket således:

Annonce

RE(W)RITE! er et sanseligt, gådefuldt og udfordrende møde mellem scenekunst, spil-design, billedkunst og menneskets eksistentielle vendepunkter. I performancen fusioneres billedkunstens og scenekunstens mulighed for til fulde at udnytte det virkelige møde mellem mennesker i et fysisk, emotionelt og intellektuelt samvær, der sigter mod at række dybt ind i deltagernes indre”.

Performanceinstallationen RE(W)RITE! kan opleves fra d. 19. maj.
Læs mere her.

Annonce

Nat-ritual og morgenritual

For publikum, der har besøgt RE(W)RITE! én eller flere gange, vil der blive mulighed for at deltage i et nat-ritual. Hemmelige adgangskrav afgør, hvem der er klar til at møde udfordringerne ved at gå dybere ind i det rituelle univers, og dem, der har levet op til adgangskravene, vil blive inviteret til at købe billet til det særlige nat-ritual.

Som en sideaktivitet i relation til RE(W)RITE! tilbydes et morgenritual i perioden fra 21. maj til 12. juni. Det er performancekunstnere fra RE(W)RITE!, der med udgangspunkt i egen praksis står for hver deres morgenritual. Hvert morgen-ritual har plads til maksimum 20 deltagere.

Nyheden er udgivet i et mediesamarbejde med Cantabile 2

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Sådan fik luminariet MYRIAD et bæredygtigt, kulturelt samarbejde til at vokse på tværs af kommunegrænser

Et luminarium er en meget stor oppustelig skulptur fyldt med lyd, lys og farver. Tre aktører fra forskellige kommuner er gået sammen om at...

★★★★★☆ Ny dramatik frisk fra tryk spidder sprogekvilibristisk samtiden i 3 SKUESPIL

Johan Sarauw og Jo Hedegaard har gennem tre sæsoner kørt parløb på Teatret Slotsgården som instruktør og scenograf, men også som dramatikerduo. Det samarbejde...