Populært lige nu

Morten Lundgaard: “Jeg arbejder altid ud fra min intuition”

Med forestillingen Håbet giver instruktør og dramatiker Morten Lundgaard stafetten videre til ungdommen. En campingvogn bliver hovedkvarteret for et nyt scenekunstnerisk koncept, hvor titusinder...

Ørkenens Sønner er klar med nyt show i helt ny konstellation

Ørkenens Sønner præsenterer i 2027 et nyt show, der tager publikum med på en rejse til Sydamerika. Traditionen tro byder showet på lummer skønsang,...
Annonce

Udviklingsplatformen giver tid i rum til kunstnerisk udvikling på Folketeatret

I alt fem honorerede scenekunstneriske udviklingsforløb skydes i gang på Folketeatret i efteråret 2021 under Udviklingsplatformens Tid i rum-initiativ, der giver frie scenekunstnere adgang til prøvefaciliteter og faglig sparring.

Annonce

Gennem et Open Call har Udviklingsplatformen udvalgt fem scenekunstneriske undersøgelser fra den frie, uafhængige scenekunst blandt et bredt og stærkt felt af ansøgere. 

De honorerede udviklingsforløb er af én uges varighed, og de udvalgte scenekunstnere og kompagnier får tilknyttet en ekstern sparringspartner til at give feedback undervejs i forløbet. Formålet med de kunstneriske udviklingsforløb er netop at give frie scenekunstnere og kompagnier mulighed for at fordybe sig i den kunstneriske proces og udvikling sammen under gode forhold.

LÆS OGSÅ: Tid i rum – samarbejdsprojekt, der handler om meget mere end ledig scenekapacitet

De udvalgte kunstneriske undersøgelser er repræsenteret ved en bred faglighed, metodisk tilgang og genrediversitet, som alle bidrager til udviklingen af dansk scenekunst. Her får du et overblik over de fem.

Annonce

ENSEMBLE

Ved danser og koreograf Ellen Kilsgaard i samarbejde med de medvirkende.

Med et stort ensemble bestående af børn, professionelle dansere, live musik og scenisk lys, vil danser og koreograf Ellen Kilsgaard med projektet ENSEMBLE arbejde frem mod et koreografisk udtryk, hvor aldersforskelle mellem voksne og børn co-eksisterer, og hvor både individer og gruppen, personlige samspil og flokfænomener kommer til syne.

Annonce

Den kunstneriske undersøgelse har fokus på at afprøve forskellige koreografiske rammer sammen med en børnegruppe og undersøge børnenes fysiske og poetiske samklang med de voksne dansere.

Hr. X

Out of Balanz v. musiker og komponist Bebe Risenfors,  forfatter & dramaturgisk konsulent Harald Voetmann, deviser og skuespiller Troels Hagen Findsen, samt deviser og instruktør Katrina Bugaj.

Hr. X er et eksperimenterende og sorthumoristisk værk om stress, depression og omsorg. Værket bliver skabt gennem en kollektiv proces, der opererer i krydsfeltet mellem nykomponeret musik, tekst/litteratur og fysisk teater, og undersøger sammenhængen mellem den massive udbredelse af depression og stress i Danmark og den måde, som vi har indrettet samfundet på. Fokus for den kunstneriske undersøgelse er på improvisation og afprøvning af materiale på gulv, samt udvikling af manuskript og lydunivers. 

udviklingsplatformen tid i rum
Out of balanz. Foto: Katrina Bugaj

Kansas, er du død?

Ved Kunstnerkollektivet FAMILIEN.

Performancen Kansas, er du død? er tredje del af kunstnerkollektivet FAMILIENS triologi, der undersøger om Danmark er et klassesamfund. Fokus for den kunstneriske undersøgelse er indsamling af empiri og teori fra den såkaldte arbejderklasse.

På baggrund af bl.a. interviews skabes scenisk materiale og en række forskellige genre og udtryk afprøves ud fra spørgsmålet: Hvordan fortæller vi hverdagsekspertens historie som performance, installation, lydværk eller noget helt fjerde? 

LOVE/HUNGER/HURT

Ved Kunstnerkollektivet HER.

LOVE/HUNGER/ HURT er en musikdramatisk monolog om kvinden Marie, der lige er blevet forladt af sin angivelige one and only. Forestillingen er en poetisk, humoristisk, rå og tåkrummende beretning om selvudslettelse, kærlighedsafhængighed, frygten for at miste sig selv, sin forstand og i sidste ende livet, som man kender det. Gennem en blanding af nyskrevne tekster, kendte musikstykker og filmscener, portrætteres den skrøbelige og længselsfulde fantasi, som Marie færdes i.

Fokus for den kunstneriske undersøgelse er en videreudvikling af den musikdramatiske forestilling – herunder at undersøge det foreliggende manus, skrive nye tekster og udvikle lyduniverset til forestillingen.  

The Mirror Project

Ved koreograf og danser Antoinette Helbing i samarbejde med de medvirkende.

The Mirror Project er et koreografisk værk, der handler om forholdet mellem den virkelige krop og afbildningen af kroppen. I en dans mellem to kæmpestore spejle og to performere forplanter koreografien sig som en kinæstetisk oplevelse hos tilskueren. Gennem billeder og bevægelse udfolder The Mirror Project relationen mellem billeder af kroppen og kroppens sanselige potentiale.

Fokus for den kunstneriske undersøgelse er videreudvikling af det koreografiske materiale gennem improvisationer og opstart af samarbejde med lysdesigner Carina Backmann. 

Læs mere om Tid i rum her.  

Seneste

★★★☆☆☆ Mann – Dramatiske eksperimenter

Det trækker op til jul, og det er tid...

★★★★☆☆ Surkov er så skræmmende, fordi den er realistisk

PACEMAKER på Teatret ved Sorte Hest

★★★★☆☆ Sig jeg er din – Ærligt og vedkommende ungdomsteater

Tabu Teater vil med dramatiseringen af Xenia Svenssons roman...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★☆☆☆ Mann – Dramatiske eksperimenter

Det trækker op til jul, og det er tid...

★★★★☆☆ Surkov er så skræmmende, fordi den er realistisk

PACEMAKER på Teatret ved Sorte Hest

★★★★☆☆ Sig jeg er din – Ærligt og vedkommende ungdomsteater

Tabu Teater vil med dramatiseringen af Xenia Svenssons roman...

På Teaterseminar 2026 kan du møde den maskuline sårbarhed i en sauna

Kan mænd, der råber og græder i en sauna...

★★★☆☆☆ Mann – Dramatiske eksperimenter

Det trækker op til jul, og det er tid til traditioner. På Aarhus Teater kan man igen i år opleve to enaktere, skrevet af...

★★★★☆☆ Surkov er så skræmmende, fordi den er realistisk

PACEMAKER på Teatret ved Sorte Hest

★★★★☆☆ Sig jeg er din – Ærligt og vedkommende ungdomsteater

Tabu Teater vil med dramatiseringen af Xenia Svenssons roman Sig jeg er din sætte fokus på grooming blandt jævnaldrende, hævnporno og en digital virkelighed,...