Del

Udviklingsplatformen kører i denne og næste sæson pilotprojektet Tid i rum, der matcher faste scener med ledig kapacitet med frie scenekunstnere og projektstøttede grupper. Otte teatre og 25 grupper deltog i det første netværksmøde om projektet 12. april, og der er allerede aftaler på vej rundt i landet. ISCENE har spurgt en række aktører om deres forventninger til initiativet. 

Det kan være temmelig uoverskueligt for den enkelte producent at kontakte alle teatre i landet for at finde prøverum de tre uger i september, de har til at gøre en forestilling klar til turné, fortæller leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst, Mikkel Harder. Samtidig er kortlægningen af ledig scenekapacitet og efterfølgende matchning med grupper, der mangler prøverum, en relativt let opgave at løse sammenlignet med at flytte på andre af de strukturelle udfordringer i dansk scenekunst, mener han. 

Den konkrete udfordring er her ifølge Mikkel Harder, at det frie felt af scenekunstnere har svært ved at finde lokaler til at udvikle deres forestillinger i, når de har opnået produktionsstøtte fra fx Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Han peger på, at det særligt i de større byer er blevet sværere, fordi de fleste gamle værksteds- og lagerlokaler er forsvundet eller blevet renoveret med højere leje til følge i forbindelse med den generelle byudvikling. 

”På den anden side har vi over årene fået skabt en masse fantastiske egnsteatre, spredt over hele landet, som ofte har ret gode faciliteter, godt hjulpet på vej af engagerede kommunalpolitikere og de danske fonde, som har ydet tilskud til renovering og udstyr. Egnsteatrene er vildt gode til samarbejde med talenthold, lokale kor og orkestre og lægger i stor stil scene til turnerende forestillinger”, fortæller Mikkel Harder, og peger samtidig på, at egnsteatrene har et økonomisk tilskudsloft, der gør det svært for dem at producere ret mange forestillinger selv. Derfor har nogle af dem af og til ledig kapacitet på scener og i prøvesale.

Tid i rum er ikke en mirakelløsning

Mikkel Harder er selvfølgelig klar over, at det kan være udfordrende i sig selv at flytte dele af produktionsforløbet til Kolding eller Thy, hvis man bor på Nørrebro i København og har familie og andet forestillingsarbejde, der skal passes. ”Tid i Rum er ikke en mirakelløsning, der fixer alle problemer, men det kan for nogen være lige det, der skal til, for at de kan få enderne til at mødes”, mener han og håber, at Udviklingsplatformen med tiden kan udvikle en enkel kontaktdatabase, hvor teatrene kan melde ledig kapacitet ind, og hvor grupperne tilsvarende kan melde ind, hvilke behov de har, hvad de arbejder med og hvad de kan tilbyde et teater af kunstnerisk input i forbindelse med et prøveforløb.

Det handler nemlig ikke kun om tid i ledige lokaler, men også om at udveksle på andre parametre. Kolding Egnsteater deltog i det første netværksmøde og har allerede fået fem henvendelser fra frie grupper, fortæller souschef Sophie S. Villsen. Timingen af initiativet er perfekt for teatret, der for tiden sparer op til et stort projekt og derfor ikke producerer selv. De er gået ind i ordningen af forskellige årsager, der dog alle handler om at invitere andre ind. ”Vi er som ledelse meget optaget af at give folk mulighed for at udvikle sig. Så vi vil gerne have andre ind for at inspirere, og så er det en måde at opfylde vores egnsteateraftale, der forpligter os på at udnytte lokalerne bedre – og det betyder så for os at åbne dørene”, fortæller hun. Teatret har allerede en strategi, hvor de involverer lokalt og arbejder målrettet med publikumsudvikling, og Tid i rum føjer sig dermed til det vækstmiljø, teatret overordnet arbejder mod. 

tid i rum kolding egnsteater
Kolding Egnsteater, januar 2021. Foto: Kolding Egnsteater

Det glæder mit scenekunsthjerte

”De færreste mindre aktører er så privilegerede rent pengemæssigt som os, så vi kan godt give andre mulighed for at komme ind og bruge vores lokaler. Jo flere, der vil lege med os, jo sjovere bliver det”, siger Sophie S. Villsen. Hun forventer, at de nye samarbejder kan inspirere, udfordre og udvikle teatret, og håber, at teatret gennem denne type samarbejder over årene kan blive kendt som et godt udviklingsmiljø og dermed tiltrække mange forskellige samarbejdspartnere. 

Sophie S. Villsen mener, de fleste jyske teatre gerne vil åbne dørene, men at det kan være svært at finde samarbejdspartnere. Hun er derfor glad for, at Udviklingsplatformen for Scenekunst byder ind med et initiativ, der ikke nødvendigvis handler om co-produktioner: ”Det glæder mit scenekunsthjerte, at snakken har flyttet sig fra co-produktioner til et meget bredere samarbejde om udviklingsmuligheder”, siger hun og peger på, at det for Kolding Egnsteater, der arbejder meget med ny dramatik, vil være spændende at invitere nogle mere fysiske spillere ind, mens de som fast scene kan byde ind med sparring på fx markedsføring og administration. 

Udviklingsplatformen for Scenekunst har som udgangspunkt netop heller ikke lagt op til, at Tid i rum skal munde ud i et kunstnerisk samarbejde, men alene til at værtsteatret og den gæstende gruppe har en åben og nysgerrig tilgang til hinanden, fortæller Mikkel Harder: ”Det handler om, at begge parter er generøse. For så bliver oplevelsen så meget bedre for begge parter og kan bane vejen for andre. Og hvis der opstår ideer undervejs i forløbet, hvis gæster og værter får en god dialog om kunst og publikum, så er der jo intet, der forhindrer dem i at arrangere ting i fællesskab”.

Det handler ikke om lokaler

Morten Moesgaard er producent på projektteatret Teater Jævn, der holder til i Herning. Han deltog også i netværksmødet i april og tog imod opfordringen til at tage kontakt til nogle af de repræsenterede teatre, hvilket Teater Jævn nok ikke ville have gjort uden initiativet fra Udviklingsplatformen.  For dem handler det ikke om lokalerne, men om at det er interessant for dem som projektteater at komme på besøg hos et §5- eller et egnsteater: ” Vi er meget optaget af en bestemt niche, mens de har en bredere palet. Som projektteater skal vi lære at få en bred vifte af aktiviteter i vores portfolio. Vi søger midler til vores projekter fra gang til gang, men vi kunne jo også have mere kontinuerlige aktiviteter og samarbejdspartnere. Det tror jeg, vi kan lære af egnsteatrene”, siger Morten Moesgaard. 

Han peger samtidig i tråd med Sophie S. Villsens forventninger på, at projektteatrene i lige så høj grad kan bidrage den anden vej, ”hvis vi er oprigtigt interesserede og nysgerrige på, hvordan vi hver især arbejder”. Teater Jævn arbejder med site specific-forestillinger inspireret af det lokalområde, de foregår i. ”Vi er derfor meget tæt på publikum og specialiserede i at lukke borgerne ind i det kunstneriske rum og at have publikumsudvikling med i den kunstneriske proces”, fortæller Morten Moesgaard som eksempel på, hvad Teater Jævn ville bringe med ind i et samarbejde. Udvekslingen vil med hans øjne altså blandt andet kunne udspille sig mellem projektteatrenes specialistviden om nichepublikummer og egnsteatrenes bredere og mere kommercielle arbejdsgange. 

Mikkel Harder peger også på, at det frie felt har en stor betydning for scenekunstens udvikling, og  at den udvikling med fordel kan inviteres ind i rammerne af institutionerne: ”Alle teatre – store som små – bedriver kunstnerisk udvikling. Men ofte er det, som de frie grupper arbejder med, højt specialiseret inden for et givent udtryk. Det kan derfor være til stor inspiration for et teater at få en gruppe, der har specialiseret sig i et givent udtryk i huset. Det kan skabe kontakt til nye publikumsgrupper, det kan føre til gode diskussioner om kunsten, og teatrene kan på deres side  understøtte prøverne med teknisk støtte, udstyr, værkstedsfaciliteter eller administrativ sparring”. 

Mikkel Harder ser dog det vigtigste potentiale i Tid i rum i ”muligheden for at nedbryde fordomme om hinanden og for at forstå diversiteten i den kunstform, begge parter brænder for. Man kan godt lære en masse om hinanden bare ved at spise frokost sammen, ved at tale om praktiske løsninger på sceniske udfordringer, uden at man har det samme kunstsyn. Dialog fremmer forståelsen og åbenhed nedbryder fordomme. Scenekunsten er mangfoldig, og der er et nysgerrigt publikum til både lystspil og performance, uanset hvor i landet man er”, afslutter han med håbet om, at initiativet på længere sigt kan trække endnu flere kunstneriske samarbejder med sig. 

tid i rum limfjordsteatret
Forvandling, Limfjordsteatret. Foto: Lars Horn / Baghuset

Afhængige af at blive inspireret 

Gitta Malling, der er teaterleder på Limfjordsteatret i Nykøbing Mors, har lang erfaring med samarbejder på tværs af teatertyper og genrer. Hun er helt enig i præmissen om, at det i høj grad handler om at lære af hinanden: ”Vi er afhængige af at blive inspireret, at sikre sig, at man ikke lukker sig om sig selv. Så det er udviklende at have disse samarbejder, hvor vores gave er at trække folk væk fra deres hverdag, når de er hos os, mens det for os kan medvirke til faglig udvikling”. Hun griber fx medarbejdernes specifikke ønsker om at lære mere om masker, teknik eller børn og workshops, og prøver at bringe samarbejdspartnere med disse eller andre nye ekspertiser ind i teatret, så det bliver en udveksling, der også giver udvikling med langt perspektiv. 

”Det er interessant for os at åbne teatret op, fordi det er sjældent, at de frie grupper kommer spontant forbi og besøger os på Mors. Når de kommer herop for at arbejde på teatret, så bliver det lidt højskoleagtigt, væk fra hverdagen med natur og arbejde i døgndrift”, fortæller Gitta Malling. Det er ikke vigtigt for hende, hvor de besøgende grupper kommer fra, men hvad de kan bidrage med. Linfjordsteatret laver nogle gange co-produktioner, men også mange andre former for udveksling, hvor de selv fx bidrager med PR eller konsulentopgaver, mens de residerende grupper eller kunstnere bidrager med workshops eller undervisning. Koreografen Gunilla Lind var på visit med sin forestilling og kom ind til undervisningen på gymnasiets drama A-hold for at fortælle om sin vej ind i dansen. ”Det er jo guld værd for de unge sammenlignet med en traditionel talk på teatret”, siger Gitta Malling. 

Få forventningerne på plads fra start

Limfjordsteatret arbejder både sammen med danske aktører som Glimt og Kitt Johnson, men har også netop afsluttet et større internationalt Erasmus+ støttet projekt med skoler og teatre i Grenada, Bologna, samt en skole i Nykøbing Mors om at integrere kunsten i skolen. Projektet udsprang ligesom en forestilling med en spansk gruppe og et institutionsteater fra Mallorca af en workshop i Limfjordsteatrets improvisationsmetode og et mangeårigt samarbejde med en spansk festival. 

Så omfattende udvikler alle samarbejder sig ikke, men i alle tilfælde gælder det om at have forventningerne på plads fra start, mener Gitta Malling. Limfjordsteatret har udarbejdet en personalehåndbog, som besøgende grupper også får udleveret, så de kan orientere sig i konkrete regler for fx alarmer og brandsikkerhed og for mere generel adfærd på teatret. ”Jeg har været i situationer, hvor jeg synes, der er lovet et mindre samarbejde, men hvor det udvikler sig og bliver for meget for medarbejderne. Så derfor vil vi hellere være lidt firkantede fra start”, siger hun. Typisk er det hende, der laver forventningsafstemningen på et møde før besøget og derefter lukker aftalerne i en kontrakt. ”Så taler vi om resten, når de kommer”, runder hun af. 

Der bliver altså taget godt imod initiativet i både Kolding, Herning og på Mors, og tanken er da heller ikke helt ny. Limfjordsteatret tog sammen med Team Teatret, Carte Blanche, Bornholms Teater, Thy Teater og Teatret OM i 2015 initiativ til projektet Åbne Rum, der resulterede i en erfaringskortlægningsrapport omkring samarbejdet mellem egnsteatrene og andre scenekunstaktører baseret på kvantitative og kvalitative data fra egnsteatrenes perspektiv. Rapporten kan læses her.

Læs mere om initiativet på Udviklingsplatformens hjemmeside.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Tid i rum er et initiativ, hvor frie grupper og aktører kan udnytte ledig kapacitet af prøvelokaler og scenerum på faste scener. Formålet med initiativet er primært at skaffe tid i rum for prøveforløb og kunstnerisk udvikling for den frie scenekunsts aktører, mens det for teatrene handler om at bidrage til scenekunstbranchen ved at give adgang til rum, som ellers ville stå ubenyttet hen. Det er ikke formålet med initiativet, at samarbejdet ender ud i en co-produktion eller et gæstespil. Udviklingsplatformen for Scenekunst har samlet et overblik over ledig kapacitet i hele landet og faciliterer på netværksmøder den første kontakt mellem parterne, der derefter selv indgår videre aftale. Denne artikel handler om initiativet, hvor §5- og egnsteatre stiller tid i rum til rådighed.