Med premiere 1. december skyder årets Xmas Cabaret på Teatret Svalegangen julemåneden i gang. Og selvom kabareten aldrig samles til en harmonisk helhed, så er resultatet alligevel en fin og underholdende aften på teatret.
I bølger strømmer latteren frit fra publikumsrækkerne ned over aktørerne på scenen i Ny Sal øverst oppe under taget på Teatret Svalegangen under premieren på årets udgave af Xmas Cabaret.
Xmas Cabaret byder på både dystre og morsomme elementer samt en række gentagelser fra tidligere shows. Her er fald-på-halen-komik, imponerende sang, platte jokes, trylleri og stand-up i en stor sammenblanding.
Musikalsk velklang
Rent musikalsk er kabareten virkelig velklingende. Kapelmester Jacob Danielsen leverer både sang og saxofonspil i samspil med de øvrige tre musikere på scenen, der – allerede når publikum træder ind i salen – er i fuld gang med swingende julenumre.
Også sanger Nana Cecilie Gaardsted Bøvling imponerer med sine præstationer i Xmas Cabaret. Både i den alternative version af Band Aid-sangen Do They Know it’s Christmas fra 1984, og især i en smukt præsenteret udgave af Susanne Sundførs The Silicon Veil. Iført en hvid, engleagtig kjole med markante skuldre står Gaardsted Bøvling i en lyskegle midt på den sorte scene, mens hendes fyldige stemme ubesværet bevæger sig op og ned af toneregistret.
Burlesque og fulde-komik
Mette Rønne står for tre burlesque-inspirerede sangnumre. Blandt andet hendes udgave af Big Spender, som hun også optrådte med i Xmas Cabaret i 2019 og helt tilbage i 2013 i A Wolf River Tale på Ambassaden.
Udstyret med en Thonet-stol og en – som udgangspunkt – god portion selvtillid indtager Mette Rønne scenen i rollen som den sensuelle Lulu L’Amour. Det første nummer kikser mod slut, det andet endnu tidligere og tredje gang, hun træder frem, er Lulu plørefuld.
Selvom Mette Rønne spiller beruset med stor overbevisning, så er det bare ikke for alvor sjovt at se på. Måske det ville være morsommere, hvis man selv indtog et par juleøl forud for kabareten, men personligt ville jeg langt hellere have set Mette Rønne blot en enkelt af de tre gange gå all in på burlesque og sang.
Trylleri, musik og stand up
I rollen som aftenens vært står (som i 2019) skuespiller Holger Østergaard. Han præsenterer musikerne, fortæller vittigheder, synger og kommer med stikpiller til samfundsaktuelle temaer om alt fra sexisme på TV2 til Europas misbrug af verdens fattige arbejdere. Der er også hans (lidet misundelsesværdige) opgave at forsøge at kontrollere den berusede Lulu L’Amour.
Også den aarhusianske stand up-komiker Niels-Peter Henriksen optræder igen i Xmas Cabaret iført sin muntre, mønstrede julecardigan. På sin egen tørre facon tager han publikum på en tur gennem alle årets højtider set i daginstitutionsperspektiv, som åbenbart betyder, at man stikker ungerne nogle skabeloner, de kan klippe efter.
Den kejtede tryllekunstner Mortenn Christiansen har også fået en fast plads i årets kabaret. Hans tryllerier og tricks er overraskende, men hans scenepersona, der er en glemsom og usikker tryllekunstner, virker for usleben i kanten og får desværre hans ellers imponerende trylleevner til at træde i baggrunden.
Genbrug kan være godt
Genbrugstanken, der primært fokuserer på kulisser og kostumer, har for alvor gjort sit indtog på teatrene. Der er bestemt heller ikke noget i vejen med helt eller delvist at genbruge gode numre. Det kan jo være en del af traditionen. En del numre i Xmas Cabaret er de samme som for to år siden, men 2019-udgavens artister og sangerinde er udskiftet med Nana Cecilie Gaardsted Bøvling og tryllekunstner Mortenn Christiansen.
Det er dog ikke rigtigt lykkedes at skabe sammenhæng mellem de forskellige scener, der umotiveret skifter stemning og retning. Der er langt fra Holger Østergaards gemytlige værtsrolle, der i hyggelige omgivelser med juletræer og -lys serverer småplatte jokes, til Jacob Danielsen og Nana Cecilie Gaardsted Bøvlings temmelige mørke sange om krig og død, der ledsages af projektioner med dystre sort/hvide tegninger (som ligner noget fra Halfdan Piskets hånd).
Der kan ikke sættes en finger på præstationerne, men kontrasterne mellem de forskellige scener bruges ikke aktivt. Selvom kabaretformen kalder på et alsidigt varitéshow, er Xmas Cabaret alligevel lidt for fragmenteret og usammenhængende til at føles som en samlet oplevelse. Der mangler simpelthen en rød tråd, som kan binde de mange forskellige numre sammen.
