Danmarks Teaterforeningers Teaterseminar 2024 blev afviklet i Odense i weekenden. Her præsenterer producenter og kunstnere deres turneforestillinger til teatre og teaterforeninger over hele landet. ISCENE var med og dykker i denne reportage ned i et par af seminarets forskellige indslag.
“Der sker noget magisk, når det er live. Når vi er sammen i teatret lige præcis på denne ene aften.”
Sådan sagde rådmand Søren Windell fra Odense Byråd i sin velkomst til Teaterseminar 2024 i Odeons store sal. Teatrets magi vender vi tilbage til, for den fyldte også i debatterne på seminarets sidste dag, hvor scenekunstens rolle i samfundsdebatten var dette års temaindslag.
Men først satte konferencier Kristian Holm Joensens opfordrende “Køb, køb, køb” seminaret i gang med sin summende 48 timers maraton i en blanding af standområde, tour de force-pitch på hovedscenen, længerevarende repertoirepræsentationer på intimscenesessions og branchesnak i alle hjørner og kroge.
De fremsynede teaterforeninger sørger samtidig for at inddrage unge, når de lægger repertoire
Program og rammer var således kendte, og der er stadig lidt vej til et bredt gennembrud for de såkaldt smallere genrer som performance og dans og måske især for den diverse repræsentation. Udviklingsplatformen for Scenekunsts fællesstand for frie producenter, der er blevet et fast indslag på seminaret, sørger dog sammen med en række andre aktører for, at opkøberne år for år oplever et bredere udvalg af scenekunstens mange varianter, temaer og aktører.
De fremsynede teaterforeninger sørger samtidig for at inddrage unge, når de lægger repertoire, og som det blev nævnt af de unge paneldeltagere i sidste dags debatter, ønsker de sig “relevante temaer, der fylder hos ungdommen”, og forestillinger, som de “kan spejle sig i” med den turnerende LGBTQ+ gruppe Hils din mors forestillinger om kønsidentitet som eksempel.
Længsel efter fællesskaber
Folketeatrets turneafdeling er en af seminarets helt store spillere med ikke mindre end seks forestillinger på programmet. Mette Wolf er ny i direktørstolen og har videreført teatrets tradition for dialogmøder med teaterforeningerne i sit arbejde med at udvikle turnerepertoiret med nutidige temaer, ny dramatik og overraskende greb.
“Vi og foreningerne har en fælles interesse i at sælge billetter, så jeg brugte møderne til at undersøge, hvor deres udfordringer er, og hvor vi kan hjælpe hinanden. Jeg er blevet taget vanvittigt godt imod, og tænk at vi har 62 frivillige foreninger, der viser teater i hele landet, fordi de interesserer sig for teater og gerne vil have andre til at opdage det,” siger hun imponeret, da vi mødes lidt møre af indtryk begge to sidst på lørdagen.
Vi og foreningerne har en fælles interesse i at sælge billetter
Dialogmøderne blev også brugt til at forberede foreningerne på en ny retning i Folketeatrets repertoire, hvilket blandt andet har ført til en test af fælles markedsføring af næste års første forestilling Stolt, som foreningerne gerne vil have hjælp til at promover.
Det samme gælder for Wikke og Rasmussen-forestillingen Hannibal & Jerry, der bygger på tv-serien af samme navn. Den bliver nu næppe så svær at sælge, kunne man konstatere ved Folketeatrets præsentation på seminaret, hvor en fuld sal stemte i på hittet Brug dit hjerte som telefon. Præsentationen sluttede med endnu en fællessang fra den kommende Stine Pilgaard-dramatisering Meter i sekundet.
“Syng med-elementerne er en del af min overordnede drøm om, at man oplever at være en del af et fællesskab på Folketeatret. Den drøm ligger i tiden, men jeg tror også på, at teatret står over for en renæssance, fordi vi alle – også de unge – længes efter fællesskaber,” afrunder Mette Wolf håbefuldt.
Få Folk i Teatret!
Et andet initiativ for at øge salget og måske især nå nye målgrupper gennem mere eksperimenterende forestillinger blev skudt i gang på sidste års seminar. Produktionsfællesskabet prfrm og foreningerne TEATERHaderslev, Teaterforeningen Bornholm og Teaterforeningen Lolland har i det forløbne år afprøvet salgs- og kommunikationsmetoder gennem initiativet Få Folk i Teatret!, der støttes af Bikubenfonden.
Fælles var erkendelsen af, at det tager tid at tiltrække publikum til det smalle repertoire
Erfaringerne er opsamlet i den lille håndbog 8 anbefalinger til at formidle og sælge scenekunst, som parterne satte lidt flere ord på under et af seminarernes intimsceneindslag for mindre grupper, hvor det blandt andet handlede om målgrupper, samarbejde med skoler og et delt ønske om “at give folk det, de ikke er vant til,” fordi det “tit er det smalle, der giver debatter”.
De tre teaterforeninger har meget forskellig erfaring med opgaven, men fælles var erkendelsen af, at det tager tid at tiltrække publikum til det smalle repertoire – tid, som kan være en mangelvare som frivillig – og at det også handler om at presse på for en kulturpolitisk indsats for at skabe mere ensartede standarder i landets kommuner.
Læs mere om indsatsen Få Folk i Teatret! her.
Scenekunsten har et ansvar i samfundet
Søndag står altid i et aktuelt temas tegn på Teaterseminaret og i år satte byrumsteatret Teatergrad med afsæt i deres forestillinger dagsordenen for temaet scenekunst i samfundsdebatten.
“I morgen skal publikum gå herfra med bevidstheden om, at scenekunst kan skabe debat og er forpligtet på at gøre det,” siger Christine Worre Kann, da jeg fanger hende på teatrets stand lige ved Odeons indgangsdør. Hun og resten af holdet har gennem længere tid arbejdet med bruge scenekunsten som greb i debatter og talks på fx Roskilde Festival og Folkemødet.
I morgen skal publikum gå herfra med bevidstheden om, at scenekunst kan skabe debat og er forpligtet på at gøre det
“Meget politisk debat er meget abstrakt og taler kun til hovedet, mens scenekunst taler til følelserne,” forklarer hun, der er glad for, at Danmarks Teaterforeninger har valgt at sætte emnet på programmet. “Det er lidt en mangelvare, men vi står ved, at vi er et politisk – ikke politiserende – teater, for vi mener, det også er scenekunstens ansvar,” slår hun flere gange fast.
Søndag står konceptet sin prøve i et format, der kombinerer korte uddrag af Teatergrads forestillinger med paneldebatter og publikumsinddragelse. Panelerne, der bestod af repræsentanter fra teaterforeningerne og producenterne, kom vidt omkring, men også dybere, end man ofte oplever i den type debatter. “Det var dælme et svært dilemma,” sagde én paneldeltager om de eksistentielle overvejelser, der opstod, da publikum agerede dommer over oprøreren Antigone, mens de fleste var enige i, at “politisk teater er godt, når vi stiller spørgsmål og beder publikum om at finde svarene”.
Anne Gry Henningsen fra Mærkværk, der var med i andet panel, fik dog nok af det nuancerede, da klimakrisen blev et tema. “Vi synes ikke, der er så meget at tage stilling til der, så vi opfordrede til aktivisme i vores forestilling. Det blev mange provokerede af,” fortalte hun.
Andre argumenterede for, at teater skal bevare magien
Andre argumenterede for, at teater skal bevare magien, som også her blev defineret som det magiske nu, hvor “mennesker siger noget lige nu og kigger på os, mens de gør det”, eller som styrken i den nonverbale dans, “hvor alle kan opleve en abstraktion, som ord ikke kan skabe”, som kunstnerisk leder af Holstebro Dansekompagni Marie Brolin-Tani definerede det.
Debatterne affødte flere gode pointer. Om at man bliver socialiseret til teater, som andre kan blive det til fodbold. Om at det ikke altid er dem, der har mest brug for at se (politisk) teater, der møder op. Og om at man ikke altid sælger til sin målgruppe, men til fx deres lærere. Således fik de panelerne forholdt sig til temaet – scenekunsten i samfundsdebatten – fra mange forskellige vinkler, og formatet gjorde indtryk, som man kunne aflæse på den begejstrede snak på vej ud af salen i seminarets sidste minutter.
Tænk på en sang
Med 73 pitch på hovedscenen gjaldt det om at skille sig ud, mens de myreflittige teaterforeninger og andre opkøbere koncentreret satte krydser på indkøbssedlen. Performancekunstner Filip Vest brugte underspillet onelineren som greb med den uforglemmelige sætning “Det er fedt, hvis der er en sø” som krav til spillested, mens Ellen Friis fra Live Art Danmark gav fluxus (eksperimenterende antikunst-bevægelse fra 1960-70’erne, red.) nyt liv, da hun satte sin sko på hovedet og fik alle til at synge hver sin sang i kor. Kein Hexerei, nur happening.
Andre gik mere traditionelt til værks, mens vi fløj fra genre til genre i det kakofoniske, mangefacetterede danske scenekunstlandskab. Fra dans, cirkus, revy, opera og musical til drama og virtual reality – og samarbejder på tværs af genrer, der fik instruktør Tue Biering til at udbryde “Jeg er også lidt bange” om co-produktionen mellem hans fix&foxy og Uppercut Danseteater.
Effektiv deling af salgsmateriale
Danmarks Teaterforeninger havde også selv en nyhed med, der med bestyrelsesmedlem Hans Lottrups ord skal gøre det lettere at få solgt flere billetter. Kunderne køber billetter stadig tættere på spilletidspunktet, hvilket er en udfordring for både producenter og teaterforeninger.
Det er således vigtigere end nogensinde at have opdateret materiale om forestillingen liggende nemt tilgængeligt, og det skal det nye tiltag hjælpe med. Det er en digital platform, hvor alt materiale kan lægges op og hentes fra, og som giver besked, når der er nyt materiale.
Platformen tages i brug i sæson 25/26 og vil være gratis for medlemmerne, mens producenterne skal betale for brug per forestilling.
Se video om platformen hos Danmarks Teaterforeninger her.
