Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

#DANISH vinder pris på Edinburgh Festival Fringe

Den danske showcase #DANISH har vundet prisen The Infallibles Award for National Presence på EdFringe 2022. Det er første gang, at den danske showcase foregår fysisk på verdens største festival.

Fire danske kompagnier blev godt modtaget på Edinburgh Festival Fringe. Værkerne var udvalgt af Statens Kunstfond. 

Annonce

“Det er vores mission at promovere dansk scenekunst internationalt og at bane vejen for talentfulde kunstnere. Det er af stor betydning for os, at vi fortsætter med at bygge og styrke de kulturelle bånd mellem publikum i Storbritannien og Danmark – og hvilken bedre måde end at gøre det gennem kunstneriske møder,” siger Gitta Malling, forperson for Statens Kunstfond og for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, om udvælgelsen.

Flot modtagelse

Granhøj Dans viste tre forestillinger på festivalens stærkest profilerede dansescene Dancebase: Stone-Face-Book, An Eve and an Adam og Bolero Extended (co-produktion med det litauiske kompagni Seiko Dance company). Alle forestillinger fik god respons og det kulminerede med Bolero Extended, der bl.a. fik fem stjerner i den toneangivende avis The Scotsman. 

DON GNU har været en del år på festivalen og i år viste de forestillingen Walk-Man, der også høstede både fem og fire stjerner samtidig med at en lang række internationale programlæggere så deres arbejde. 

Fix&Foxy havde deres debut på Edinburgh Festival Fringe med deres, i international sammenhæng kontroversielle, Rocky! Return of the loser. Forestillingen blev udvalgt til at være én af festivalens vigtigste af det fremtrædende branchemagasin The Stage. 

Derudover var hello!earth en del af ZOO TV – ZOO Venues digitale program – med forestillingen Tuesday Night Sleeping Club. Denne forestilling blev primært set af folk, der enten ikke var på festivalen endnu, havde forladt den eller af forskellige årsager ikke kunne deltage i år.

Insisterende energi på Edinburgh Festivalerne

Showcase producent, Karen Toftegaard, har sit 20 års jubilæum i år med at lave festivaler. Den første festival, hun var med til at skabe, var den allerførste version af Vildskud tilbage i 2002. 

“Festivalen er ikke for svage sjæle – og man skal være helt afklaret med, hvorfor man er der og hvad man vil have ud af det. Når man er det, kan man få rigtig meget ud af det, men man kan også drukne i al virvaret. Det er derfor, jeg siden 2017, har haft en vision om at skabe en støttende showcase-ramme, der kan løfte danske kunstnere på verdens største festival,” fortæller Karen Toftegaard og fortsæter:

“Det var en svær Edinburgh Festival Fringe, der var meget påvirket af, at UK er i krise, overnatningspriserne var skyhøje og 60% af branchens freelancere havde forladt feltet under corona, så der var mangel på personale. De forestillinger, der tiltrak flest publikummer på EdFringe, var generelt dem, der handlede om livet og emmede af ‘Joy and hope’. Samtidig var der også en meget insisterende energi. Folk ville dette her. De ville finde en vej til at lave festival for publikum. I stedet for at fokusere på hvor meget og hvilket overflødighedshorn, festivalen er, så er det mere den unikke, særlige oplevelse, som festivalgæster ikke vil gå glip af, festivalerne skal fokusere på – ellers er det rarere at være sammen med andre mennesker og bare tale sammen. Derfor betyder det endnu mere, at vi som dansk showcase kommer med stærke, bemærkelsesværdige forestillinger, der rammer tidsånden”.

Begyndte som research i 2017

Historien bag showcasen er, at Wildtopia tog på research-tur til Edinburgh Festival Fringe i 2017 med støtte fra Statens Kunstfond og Udviklingsplatformen for Scenekunst for at indsamle viden om, hvordan showcases fungerer på Edinburgh Festival Fringe. 

Konklusionen på den tur var, at det ville være godt med et nordisk samarbejde omkring synlighed for de nordiske kunstnere på festivalen og at en national showcase kunne give danske kunstnere et stærkere udstillingsvindue på den festival, hvor mange kompagnier hidtil har skabt deres internationale turnéer. 

I 2018 initierede Wildtopia det første nordiske samarbejde på Edinburgh Festival Fringe. I 2019 besluttede Statens Kunstfond sig for at lave en dansk showcase på Edinburgh Festival Fringe – verdens største festival. I 2020 skulle det have været debut, som blev lavet om til en digital debut og det samme i 2021, hvor showcasen faktisk fik en del omtale, fordi den indgik en samarbejdsaftale med ZOO Venues og deres digitale platform ZOO TV. Og nu i 2022 blev det så den første fysiske udgave af #DANISH. Hele rejsen belønnes med en pris til showcasen for national tilstedeværelse på Edinburgh Festival Fringe.

Vigtigt samarbejde

Samarbejde har hele vejen igennem været en kerneværdi for showcase-arbejdet. Det nordiske samarbejde med især den finske showcase From Start to Finnish og Performing Arts Hub Norway og de nordiske ambassader har været grundlæggende. 

I år har #DANISH desuden samarbejdet med Swiss Collection og Korean showcase omkring flyering for at skabe bedre arbejdsvilkår for flyering teams og hjælpe hinanden med erfaringsudvekslinger. Derudover har showcasen lavet samarbejde med Taiwan Season omkring et bæredygtighedssymposium, hvor danske Sisters Hope bidrog med deres bæredygtighedsperspektiv. Sidst men ikke mindst lavede #DANISH et samarbejde med den nye engelske showcase HORIZON i forbindelse med Nordic Newcomer’s Day – her mødte danske og engelske kunstnere/producenter hinanden. Horizon er lavet af de fem fremtrædende engelske festivaler Battersea Arts Centre, Fabric, Fierce, GIFT, MAYK og Transform – bestilt af Arts Council England.

Skotland har netop åbnet et nordisk kontor i København for at styrke samarbejdet mellem Skotland og de nordiske lande. Statens Kunstfond har netop haft deadline på Open Call for den danske showcase på EdFringe 2023.

Fakta

Showcasen er præsentereret og kurateret af Statens Kunstfond, støttet af den danske ambassade i UK og produceret af Wildtopia, der ledes af festival-entrepreneuren Karen Toftegaard.

Seneste

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere...

Alexander Mayah Larsen bliver ny direktør for Blaagaard Teater

Den 33-årige skuespiller Alexander Mayah Larsen tiltræder stillingen som teaterdirektør for...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere...

Alexander Mayah Larsen bliver ny direktør for Blaagaard Teater

Den 33-årige skuespiller Alexander Mayah Larsen tiltræder stillingen som teaterdirektør for...

★★★★☆☆ ZøvnZaun – begavet kapitalistisk drømmerejse

CuntsCollective og TBA Performance Group
Annonce
Annonce

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...

Alexander Mayah Larsen bliver ny direktør for Blaagaard Teater

Den 33-årige skuespiller Alexander Mayah Larsen tiltræder stillingen som teaterdirektør for Blaagaard Teater den 1. januar 2025. Det skriver Blaagaard Teater i en pressemeddelelse. Alexander Mayah Larsen...