★★★★☆☆ Last Christmas – en rå og magisk december

Odsherred Teater byder december velkommen med teaterkoncerten Last Christmas, der med enkle midler og musikalsk overskud skaber et eget univers af julelængsel og kærlighedssmerte.

Last Christmas er en lillebitte forestilling, men rammer rent i et stramt teaterkoncertkoncept. Fire forslåede sjæle bevæger sig rundt i et abstrakt landskab løseligt bygget af elementer fra et juletræsudsalg med stjernehimlen spændt ud over. De synger julens sange. Ikke altid dem, vi kender, men ofte dem, hvor kærlighedstabet associeres sammen med julens indbyggede nostalgi.

Julefred og stjernehimmel

Teaterkoncerter har ikke en gennemgående fortælling, men skaber et univers af sange af en bestemt kunstner eller som her tematisk. Musiker Martin Ullitsdahl har arrangeret det lydlige univers i en fin blanding af blødhed, bankende rytmer og klingende harmonier. Som den klon, han også er kendt som, spiller han selv alle instrumenter med guitar og tromme som de fremherskende i lydbilledet. Han twister og sampler i enkelte tilfælde kendte julesange som Mariah Careys All I want for Christmas is you og den uundgåelige Driving home for Christmas med Chris Rea, men blander også mindre kendte sange ind i flowet.

Kate Bush’ December will be magic again åbner håbefuldt og magisk rummet med de tre skikkelser, der i deres glinsende oversize-jakker og tynde ben i strømper både ligner pingviner, posemænd/-kvinder og lidt den faldskærm, som vinterlandskabet beskues fra i Bush’ vers. Første del afrundes med et overraskende julefrit, men godt valg med Love Shops En dag bliver det sommer, der i Henrik Ipsens fint-sprøde fraseringer peger mod lysere tider, mens julefred og stjernehimmel sagte sænker sig.

Gnistrende hvide, bluesblå og piskende hårdtoner

Henrik Ipsen får også lov at runde anden del af med en cool udgave af Futures Turn on the Lights og får undervejs lokket de blå toner frem i Dolly Partons Hard Candy Christmas. Martin Ullitsdahl er selv i front på Bush-sangen og brillerer blidt med Joni Mitchells River og blæret hårdtspillende i Stewie Wonders Someday at Christmas.

Isa Marie Henningsen lægger charmerende ud med en talt udgave af Mc Einars rap-klassiker Jul Det Cool, som hun får givet et herligt småfornærmet vrid. Mei Oulund står stærkt i en sorgfuld version af Princes Another Lonely Christmas og i den ligeledes smertedryppende version af titelsangen.

Sammen er de tre fjollet-mekaniske i Paul McCartneys Wonderful Christmastime, der eskalerer til maskinnedbrud for at glide over i Bing Crosby alltime-klassiker White Christmas i et barberet, visuelt rum, hvor kun enkelte pærer lyser kort op. De fire stemmer supplerer hinanden fornemt i både gnistrende hvide, bluesblå og piskende hårdtoner.

Magisk december

Jeg ved godt, at pausen er vigtig for socialisering og barsalg, men en lille fortættet sag som Last Christmas ville stå sig bedre som enakter med en sang eller to mindre. Universet er stærkt, men man skal lige ind i det igen efter en pause, hvor der dog også klogt er indlagt en enkelt fortællende sekvens om julenatten i 1914, hvor tyske og engelske soldater indstillede skydningen og sang julen ind på tværs af skyttegravene.

Last Christmas gør, præcis hvad den siger, den vil, og december bliver magisk i denne rå, koncentrerede juledrøm, der skaber sit univers med enkle midler og musikalsk overskud.