I udflytningens navn nedlægges velfungerende institutioner i København for at etablere dem i provinsen. Nedlæggelserne er ærgerlige, men ideen om at investere i provinsen er helt rigtig. Vi har brug for, at hele landet udvikles, det er vi vist alle enige om – og det kræver investeringer. På mange forskellige områder. Natur, uddannelser, infrastruktur, kultur og meget mere.
Vordingborg Kommune og hele Kulturregion Sydsjælland har et kæmpe potentiale, men slås med en demografi og en negativ befolkningstilvækst. Man mangler tilflytning. Men med en stigende turisme, en stigende søgning efter natur og ikke mindst med en broforbindelse til Tyskland og dermed et stort opland lige om hjørnet, er der et momentum på vej. Det momentum skal dog understøttes for at komme ordentligt i gang, og snebolden skal rulle.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er nok den kommune uden for København og Aarhus med flest professionelle scenekunstkompagnier – et positivt problem kunne man sige, for lige nu er der mindst ti kompagnier, nogle med høj international karat på hver deres genre, hvoraf flere har turneer og festivaler i hele verden, og mindre, men stærkt dedikerede og spændende kompagnier og projekter.
Vinduet for fremtidens egnsteateropgave i Vordingborg Kommune er åbent lige nu. Der er flere kompagnier og projekter, der bejler efter at løfte dette egnsteateropdrag, men kommunen har sandsynligvis blot midler til at yde tilskud til et enkelt eller i bedste fald to af disse projekter og er dermed ude af stand til at løfte opgaven med at understøtte det unikke potentiale, der lige nu ligger på det scenekunstneriske felt i denne del af landet. Men den opgave ville Staten kunne løfte. Vinduet for at tænke nyt er åbent.
Staten må gøre investeringer
I disse tider er der brug for at lave nye typer af investeringer og nye typer af institutioner. Og med kommunernes tunge økonomiske situation på grund af flere alt for velkendte kriser er det Staten, der må gøre disse investeringer. Så en landsdelsscene kunne være vejen frem.
Staten yder det fulde tilskud til landsdelsscenerne – til forskel fra egnsteatre og de såkaldte små storbyteatre, hvor kommunerne yder to tredjedele af tilskuddene. Der findes landsdelsscener i Aarhus, Odense og Aalborg, men altså ikke på Sjælland. I København er der selvfølgelig Det Kongelige Teater og de fem store scener i Det Københavnske Teatersamarbejde. Men uden for København er der ikke, altså ingen landsdelssene i Region Sjælland. Og dermed er Region Sjælland den eneste region uden en større scenekunstinstitution. Hvorfor egentlig, kunne man spørge?
Måske er det på tide at rette op på dette underlige misforhold. Og måske skal en moderne landsdelsscene have et radikalt andet format, end det, vi kender fra de gode gamle, men måske ikke helt tidssvarende scener.
Landsdelsscene eller en halv km motorvej
En landdelsscene har det opdrag (som fx Odense Teater) ”at varetage særlige opgaver for scenekunst i regionen og medvirke til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende aktiviteter eller særlige initiativer, herunder internationale aktiviteter.” Og videre ”at sikre et alsidigt udbud af scenekunst inden for det felt og det område, teatret opererer i, til stadighed bidrage til et aktivt scenekunstliv med såvel dansk som internationalt islæt, medvirke til samarbejde med andre aktører på scenekunstområdet, bidrage til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende scenekunst”
Til at opfylde dette opdrag modtager en landsdelsscene som fx Odense Teater små 60 mio. kroner fra Staten og spiller for ca. 100.000 personer om året. Aalborg Teater modtager ca. 45 mio. kroner årligt og spiller for ca. 80.000 personer om året. Dette er ikke en kritik af disse teatre, tværtimod, det er et niveau til at forstå opdraget og ambitionen.
Teatrenes bevillinger svarer nogenlunde til, hvad et mindre gymnasium modtager i tilskud fra Staten, hvad ca. en halv kilometer motorvej koster – eller hvad Vordingborg Kommune i øvrigt sådan nogenlunde kommer ud med i underskud på grund af stigende priser på budgettet for i år.
Landsdelsscene uden hus
Da man skulle etablere det skotske nationalteater, skabte man en enhed uden hus. Man kunne ikke blive enige om, hvor selve teaterbygningen skulle ligge. Edinburgh og Glasgow ville begge have den, selvfølgelig. Så den salomoniske løsning blev, at man slet ikke skulle have noget hus. Men dog institutionen: Nationalteatret. ”Theatre Without Walls” blev skabt. En ressourcestærk enhed uden den store bygnings mange forpligtelser. Til gengæld kan man nu dække hele Skotland. – og gør det!
Man skaber værker i de fjerneste egne. Som da man arbejdede på en lille ø med 100 indbyggere. Der deltog 100% af børnene (27) i den tre dages workshop, de afholdt, og der var en belægningsprocent på 100 til den forestilling, Nationalteatret viste. Fordi samtlige beboere på øen så den! Det skotske nationalteater er en kæmpe succes. Man har ressourcer til at løfte meget forskelligartede opgaver fra kæmpe opsætninger, som vi forventer at et nationalteater skal kunne løfte, til spændende samarbejder i mange forskellige retninger, til helt enestående gæstespilprogrammer og helt særlige projekter i ”Udkantsskotland”. Man har relevans for hele Skotland.
Prøv lige for eksperimentet skyld at spørge dig selv, om vores nationalscene på samme måde har relevans i hele vores lille land…
Potentialet er der
I Vordingborg Kommune og Region Sjælland findes et potentiale til skabe et helt nyt format med relevans for en hel landsdel på linje med det skotske nationalteater. Og skabe og opføre værker dér, hvor mennesker er. Man kunne for en landsdelsscenes statstilskud etablere et netværk af fx otte kunstneriske, selvstændige enheder: fem højtestimerede, lokale, allerede eksisterende kompagnier og tre, der inviteres til at supplere. Alle skal drives autonomt, som man har gjort det gennem lang tid; blot nu med det organisatoriske og økonomiske fundament, hvilket vil få disse kompagnier til at kunne levere langt mere ambitiøst end hidtil.
Hertil tre enheder, der koordinerer, leder og samler: En stærk og agil administration, en dedikeret skoletjeneste, der vil koordinere kunstnernes aktive del i et ambitiøst og fra starten tilrettelagt undervisnings-community og endelig en festivalenhed, der har til opgave at videreføre og udvikle områdets små og store internationale festivaler, som fx den internationale manifestation Waves, der afholdes hvert andet år. Masser af stordriftsfordele i forhold til administration, teknik, værksted, turnéekspertise og meget mere.
Der vil blive spillet et hav af forestillinger, skabt prægnante værker i højst forskellige genrer og formater, etableret et enormt repertoire, turneret rundt i hele regionen og i samarbejder skabt særlige opsætninger til regionens store huse, i Vordingborg, Nykøbing Falster, Næstved, Maribo, Stege etc. og helt små formater til forsamlingshuse og gymnastiksale, udendørs og indendørs, stort og småt, markant, folkeligt, vildt. Man vil sagtens kunne leve op til landsdelsscenernes publikumstal. Mange mindre publikumsstørrelser, men masser af begivenheder, masser af aktiviteter.
Stærke krydsbefrugtninger
Der vil blive opbygget et helt særligt diverst og resursestærkt turneteater, der kan turnere nationalt og internationalt, skabe festivaler og gæstespil, huse residencies og kunstnerisk udvikling. Et miljø uden for storbyerne, hvor ro, natur, nærvær vil sætte en helt anden standard, og en anden type fortællinger end den evigt dominerende urbane, vil få stemmer og udtryk.
Der vil blive udviklet TGK, deltagelse og talentudvikling, i samarbejde med højskoler, ungdomskoler, gymnasier, seminarier, boostet energi i institutioner, skoler, virksomheder, branchen, kunsten, ungdommen, regionen. Der vil blive skabt stærke krydsbefrugtninger til alle andre kulturaktører, turismeaktører, erhvervsliv, ungeliv, og liv og arbejdspladser i det hele taget i et område, der besidder potentiale på så mange måder, men kræver hjælp i en svær forandringsproces. Skolelukninger og butiksdød truer udviklingen, mens området besidder masser af værdier som natur, nærvær, langsomhed, (bio)diversitet; værdier, som det moderne menneske efterspørger.
Der skal skabes scenekunst til det format, der passer til den begivenhed, scenekunstneren ønsker at skabe. Ikke kun til huse, der ligger stille og partout skal fyldes med talrige mennesker. Vi, som mennesker er kommet et andet sted hen, siden det danske kulturministerium blev skabt, og de store institutioner etableret. Vi mennesker ønsker deltagelse, vi mennesker har meget forskellig smag og appetit på mange forskellige udtryk. Også indenfor scenekunsten.
Det er således tid at skabe nogle nye institutioner, der kan favne diversiteten og deltagelsen.
Man kunne begynde med at skabe en ny sjællandsk landsdelsscene uden vægge.
Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.
