Populært lige nu

Månedens Kunstnerportræt: Man skal kunne trives i usikkerheden – men det kan jeg heldigvis også

Månedens Kunstnerportræt. Igen i år danner det unikke Odd Fellow Palæ rammen om en af dansk teaters mest traditionsbårne institutioner: Grønnegårds Teatret. Den enes tradition,...
Annonce

Kirsten Dehlholm modtager Karl Mantzius Pris 2023 

Selskabet for Dansk Teaterhistorie uddelte i går aftes på Husets Teater den årlige Karl Mantzius Pris for syvende gang. Bestyrelsen havde enstemmigt valgt Kirsten Dehlholm fra Hotel Pro Forma som årets prismodtager. 

Annonce

Selskabets forperson, Alette Scavenius, begrundede i sin tale valget med Kirsten Dehlholms ukuelige og utrættelige indsats for at tilføre scenekunsten nye dimensioner ved at arbejde ”tværæstestisk, tværmedialt, tværkulturelt – alt muligt, der starter med ’tvær’ – men uden at være tvær, derimod ofte på tværs”.

Kaleidoskop af viden og indsigt

Talen fortsatte: 

“På tværs i forhold til det gængse scenekunstsprog, på tværs i forhold til hvor man normalt skal møde scenekunsten, og på tværs i forhold til hvem man trækker helt ind til sig i et tæt samarbejde. Dine forestillinger har fundet sted alle vide vegne; det er rummet, der er vigtigt; rummet, som kan være ude i fri luft, inde på et museum, op og ned ad en trappe på Axeltorv, inde i en kirke – alle steder, som giver mening i forhold til at udfordre publikum og give dem et ekstra lag i deres sansning. For sansningen er afgørende for dig: det, som øjet ser og opfatter, er styrende for deres oplevelse. 

Oveni det kommer hele det kaleidoskop af viden og indsigt, som du forkæler og udfordrer dit publikum med; længst glemte klassiske værker får nyt liv i dine hænder, men der følger ingen brugsanvisning med; publikum må åbne op for alle sanser og stille sig til rådighed for din kunst.” 

Annonce

Kirsten Dehlholm kvitterede ved at bekræfte at det er rummet, der er styrende for hendes kreative proces samt de tekster, som samtidens danske forfattere gennem tiden er blevet opfordret til at skrive til Hotel Pro Forma – lige fra Ib Michael, Inger Christensen og Per Højholt til Helle Helle og Harald Voetmann. Herefter læste hun udvalgte tekster op fra forskellige forestillinger og gav lidt baggrund til hver især. 

Karl Mantzius (1860-1921) var skuespiller, instruktør, maler og teaterhistorisk forsker og grundlægger af Selskabet for Dansk Teaterhistorie 1912. 

Prisens fundats lyder: Prisen uddeles til et teatermenneske, det være sig ‘kunstner, administrator, forsker eller ildsjæl, som gennem sit unikke arbejde for dansk teater har bidraget til teaterhistorien’ 

Tidligere modtagere: 

• 2016 Skuespilleren Ghita Nørby 

• 2017 Instruktøren Elisa Kragerup 

• 2018 Tidl tv-teaterchef (DR) Bjørn Lense-Møller 

• 2019 Forfatteren og oversætteren Niels Brunse 

• 2021 Dramatiker og teaterleder Michael Ramløse 

• 2022 Forlægger Henrik Borberg, Forlaget Multivers 

• 2023 Performancekunstneren Kirsten Dehlholm, Hotel Pro Forma 

Med prisen følger en kopi af Axel Lochers statuette af Karl Mantzius i rollen som Andreas Blegnæb i  Shakespeares Helligtrekongersaften på Det Kongelige Teater 1892.

Seneste

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation....

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30. juli under Passage Festival i Helsingør, står Marie Dahl Assembly over for en milepæl. Det...

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro,...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for at genoplive revytraditionen i Kerteminde, og tager et syvmileskridt med den mission i den allerførste...