Dicte C. Houmøllers Udstop mor når hun dør og Nana Anine Jørgensens Fluxin drops viser spændvidden i de nye, debuterende dramatikere fra Den Danske Scenekunstskole. Det kunne man forvisse sig om på Aveny-T, hvor de to dramaer blev læst i en fuld længde reading. Den ene en sort sædekomedie, den anden et tværæstetisk møde mellem dans, teater og sci-fi.
Forleden dimitterede to nye skrivende scenekunstnere fra Den Danske Scenekunstskole med en afgangsreading på deres nye stykker. Bag de to værker står dramatiker Dicte C. Houmøller, der er bachelor i iscenesættelse/dramatisk skrivekunst, og koreograf og tekstforfatter Nana Anine Jørgensen, kandidat i scenekunst/writing.
Satire over kunstscenen
Aveny-T i København lagde hus til de to readings og dagen begyndte med Dicte C. Houmøllers satiriske drama Udstop mor når hun dør. Teksten er en grotesk fortælling fra den københavnske kunstscene i helaftenslængde på en time og tre kvarter. Vi følger den unge Amund i hans nyåbnede galleri. Amund har tidligere været en del af mor-søn performanceduoen Beamund, hvis uhyrligheder vi først får kendskab til senere, nemlig at al almenmenneskelig omsorg og respekt er sparket til vægs til fordel for en fed kunstkarriere – altså morens.
Vi følger samtalen mellem den lille familieduo og deres påhæng af en ung trækkerdreng og debuterende kunstner til den årlige gallerifest. Amunds mor fylder op med spydige indspark og sarkastiske kommentarer. Her er ingen fine fornemmelser for pli og respekt, alt er kunst og bliver til værker med personlige beretninger om den første orgasme og pinagtige referencer fra verdenskendte kunstnere som selvforstillet blær og forsvar for grov ageren.
Sort sædekomedie med #metoo-magtspil
Her er #metoo-magspil for fuld udblæsning med mor-monsteret i front og en kastrationstrang i galopperende vanvid. Sønnen Amund tøffer i teenageårene rundt med en tyrepik hængende ud af gylpen, og klipper den af foran tilfældige forbipasserende, når han altså ikke lige skal ammes på en offentlig cafe – alt sammen som del af morens performance.
Dicte C.Houmøller har skrevet en sort sædekomedie, der fungerer fremragende. Fortællingen er underholdende med en syret groteskhed, der langsomt afdækkes uden at tabe troværdighed inden for fortællingens rammer. Replikkerne er mundrette og driver fortællingen godt i et let og levende flow. Karaktererne er skåret skarpt med satirens lette stereotypi, som fremmer fortællingens groteske komik. En underholdende kritik af kunsten og kulturelitens forstillede verden. Og et fint indspark i den igangværende debat om magtspil på tværs af køn og kulturer.
Tværæstetisk værk skruer op for fantasy og sci-fi
I den helt modsatte boldgade er årets anden dramatiker Nana Anine Jørgensen, der dimitterer som kandidat, og har en baggrund med sig som koreograf. Hendes værk Fluxin drops er et tværæstetisk værk med både dansere og skuespillere på scenen, som i programmet præsenteres som ”Når dans og teater møder sci-fi”.
Og jeg skal love for, at her var skruet op for både fantasy og sci-fi. Første billede var en goth-agtig danser, hvis sko var sømmet fast til en træpalle, hvilket gav en fed oplevelse af total vægtløshed. Vi er i en verden, hvor flere virkeligheder er spil på samme tid, og folk fra forskellige dimensioner mødes på kryds og tværs.
Plottet er komplekst med et væld af fortælletråde i et rendyrket sci-fi univers med ditto terminologi. Her er Lenny fra supermarkedet NeonNu, som drømmer om at eje en tattoo-biks. Her er dimensionssurferne fra Pluriverset, søskendeduoen Parker og Brendon, som det gode mod det onde. Her er Fluxin-dråber, en slags transcenderende tattooblæk, der styrer rejser gennem dimensioner, og en kamp om at blive Dronning af Pluriverset.
Din, min, vores og nye verdener
Fortællingen foldes ud med dans, mængder af fancy fantasy/sci-fi-termer, en masse boblende tyggegummi og knasende chips-spisning. En særlig oplevelse og et univers og en form, der ikke så ofte bliver præsenteret i teatret.
I programteksten fremgår det, at Fluxin Drops undersøger: ”din, min, vores og nye verdener set gennem forskellige linser. Når vi lærer at afkode, hvordan vi finjusterer mellem vores mange individuelle og fælles virkelighedsopfattelser, bliver vi Dimensions Surferer af Pluriverset. Dimensions Surferer af dine, mine og vores Relative Realiteter.”
En spændende oplevelse og super interessant at se fantasy og sci-fi udfoldet i samspillet mellem dans og dramatik.