Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

Revyernes Revy – festlig fejring viste også bredden i de danske revyer

Jan Schou fik prisen som Årets Æreskunstner, mens Cirkusrevyen tog flere store priser, da årets udgave af Revyernes Revy traditionen tro lukkede sæsonen af med et prisshow pakket med højdepunkter fra dette års forestillinger.

Den sene augustsol strålede mildt ned over Dyrehavsbakken, mens teltet blev fyldt til dette års Revyernes Revy, der både er en perlerække af numre fra sæsonens revyer og en prisfest. Syv priser bliver uddelt, de fleste for præstationer i sæsonen. Skuespillerforeningen af 1879 står bag priserne, mens dette års jury bestod af Rikke Rottensten, Søren Vinterberg, Michael Søby og Lars Wallenberg.

Martin Knudsen holdt tungen lige i munden og smilet på læben som aftenens konferencier instrueret i fint flow af Michel Castenholt, mens Mickey Pless’ orkester med skiftende kapelmestre sejlede showet flot musikalsk afsted.

Revyernes Revy 2023
Bodil Jørgensen blev Årets Revykunstner. Foto Revyernes Revy.

Det var Cirkusrevyens år

Årets revy gik – både fortjent og forventet – til Cirkusrevyen, der i år blev genfødt i Joy-Maria Frederiksens sikre, men også legesyge hænder, og trak seksstjernede anmeldelser i læssevis. Juryen begrundede prisen 360 grader rundt for politisk skarphed, musikalitet, Benjamin La Cours stilsikre og originale scenografi og integrationen af spil, dans og sang. Scenografien fik aftenenes publikum også glæde af, da showet udfoldede sig i telten på Bakken.

Revyernes Revy 2023
Carl Erik Sørensen blev Årets Revyforfatter. Foto Revyernes Revy.

Bodil Jørgensen fik prisen som Årets Revykunstner, også kaldet Årets Dirch, for sine præstationer i Cirkusrevyen. “Der er 1000 personer i Bodil Jørgensen,” mente juryen, og to af dem fik vi at se, nemlig som Nytårsdag med bagskid i Vase & Fuglsangs herlige støttesang Vore dage er talte om Bededags-gate, og som en slags sig selv i Cirkusrevyholdets selvudleverende meta-sketch Den bedste serie.

Revyernes Revy 2023
Gi’ mig en krise fra Cirkusrevyen ved Revyernes Revy 2023. Foto: Revyernes Revy.

Carl Erik Sørensen trak indirekte endnu en pris til Cirkusrevyen, da han fik Årets Revyforfatter for den fabelagtige Mette Frederiksen-musicalsang Gi’ mig en krise, som Merete Mærkedahl leverede fra scenen med næsten mere patos og aktualitet end på premieren. Hun er enestående som statsminister, kan knalde en sang som denne langt ud over teltdugen og trak aftenens største bifald udover prismodtagerne.

Revyernes Revy 2023
M som i musical fra Nykøbing Falster Revyen ved Revyernes Revy 2023. Foto: Revyernes Revy.

LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af Cirkusrevyen 2023

Musical, viser, blues og grædende venstremænd

Mere musical fik vi fra Nykøbing Falster Revyen, der var på scenen med M for musical, der både involverer kongehusets Margrethe og en hyldest til Matadors Lise Nørgaard, og med Årets Talentpris, der gik til den storsyngende Teit Samsø i Rasmus Krogsgaards søde enmands-medley Teit-fever (tænk Night Fever med Bee Gees).

Revyernes Revy 2023
Teit Samsø fra Sønderborg Sommer Revy Show fik Årets Talentpris. Foto Revyernes Revy.

Johann Gustav fra Bornholms Sommerrevy løb med prisen som Årets Revykomponist i et stærkt felt, der også bestod af Henrik Silver fra Odsherreds Sommerrevy og Joakim Pedersen fra Cirkusrevyen. Juryen motiverede prisen med Johann Gustavs brede musikforståelse og -nysgerrighed og hans evner som performer.

Revyernes Revy 2023
Årets revykomponist blev Johann Gustav fra Bornholms Sommerrevy. Han får her prisen overrakt af formand for Skuespillerforeningen af 1879’s formand Steen Stig Lommer. Foto Revyernes Revy.

I den musikalske afdeling fik vi blandt andet også lov til atter at nyde Vase & Fuglsangs skønne Når venstremænd græder, genialt iscenesat af Tom Jensen i Odense Sommerrevy. Vi fik Leif Maibom og Nicolai Mailands barnligt-blide vise Elefanten i rummet med Le Münster-Swendsen og William Jacobsen Halken fra Revyen i Helsingør. Vi fik Rasmus Krogsgaards fashionabelt-flabede IRMA-parodi, En blues, fra Nykøbing Falster Revyen, og vi fik Kristian Holm Joensens vidunderligt dadaistiske Did you do dhat? fra Odsherred Sommerrevy.

LÆS OGSÅ: Bornholms Sommerrevy 2023 – bundcharmerende lokalt udsyn med kant

Revyernes Revy 2023
Elefanten i rummet fra Revyen i Helsingør ved Revyernes Revy. Foto: Revyernes Revy.

Vi gør Danmark gladere

Nævnes skal også Sune Gylling Æbeløs originale, jazzede Det starter ens med Christine Astrid og Rikke Buch Bendtsen fra Svendborg Sommerrevy, der står lige så inciterende skarp som til premieren og Kasper Le Fevres skønne Mikael Bertelsen-parodi Det allersidste ord fra Hjørringrevyen. Sammen med de øvrige indslag viste de bredden i dansk revy netop nu fra den mere traditionelle forvekslingssketch til den sofistikerede ordleg, den nørdede absurdisme og den svidende samtidssatire.

Revyernes Revy 2023
Jan Schou modtog Årets Ærespris. Leif Maibom holdt talen. Foto Revyernes Revy.

Jan Schou blev hyldet som Årets Æreskunstner og fik fine, venskabelige ord med på vejen af Leif Maibom, inden han selv beskrev essensen i arbejdet med revy som “vi gør Danmark gladere”. Sanne Falk, der ligesom Jan Schou har haft en lang karriere i revyens verden, i hendes tilfælde bag scenen, fik Revyprisen 2023, som uddeles af RevyDanmark og udvælges af producenterne.

LÆS OGSÅ: Hjørring Revyen 2023 – festlig fejring af de første 50 år

Priserne er sponsorerede af forskellige firmaer og alle involverede arbejder gratis til showet, så overskuddet kan gå til driften af Skuespillerforeningen af 1879s humanitære arbejde og til foreningens hus på Bispebjerg.

De nominerede til årets priser var:

Årets Revykunstner: Rasmus Krogsgaard (Revykøbing – Nykøbing Falster Revyen), Bodil Jørgensen (Cirkusrevyen) og Merete Mærkedahl (Cirkusrevyen).

Årets revyforfatter: Vase & Fuglsang for Vore dage er talte (Cirkusrevyen), Når venstremænd græder (Odense Sommerrevy) og Med rumklang på (Cirkusrevyen), Kasper Le Fevre for Det allersidste ord og Livets lotteri (Hjørring Revyen), og Carl-Erik Sørensen for Giv mig en krise (Cirkusrevyen) og Stuegang (Græsted Revyen).

Årets Revykomponist: Johann Gustav (Bornholms Sommerrevy), Henrik Silver (Odsherred Sommerrevy) og Joakim Pedersen (Cirkusrevyen).

Årets Revy: Revykøbing – Nykøbing Falster Revyen (iscenesættelse: Michel Castenholt), Sønderborg Sommer Revy Show (iscenesættelse: Jeanne Boel) og Cirkusrevyen (iscenesættelse: Joy-Maria Frederiksen).




Seneste

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

★★★★★☆ Genesis – komplekse samtidsproblematikker i et forrygende og originalt artistisk sprog

Det spritnye danskbaserede, internationale cirkuskompagni Copenhagen Collective debuterede forleden...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys jury løfte sløret for, hvem der er nomineret til den 46. udgave af Revyernes Revy...