Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ På loftet sidder krisen – stiletspids satire med et julekram

Café Liva byder i år på en perlerække af gamle kendinge i en stramt komponeret og lækkert serveret julekabaret, der både rister de magtfulde og giver de afmægtige et varmt julekram.

Man kan ikke påstå, at Jacob Morild og co fornyr sig i årets julekabaret, På loftet sidder krisen. Men hvad gør det også, at karaktererne er kendte, når ordene er nye og stiletspidse. Kun mod slut går Julle som altid gennem Nyhavn “og verden kommer på besøg”, og vi ville da også være blevet slemt skuffede, hvis denne originale, juleessens-hyldest til det skæve ikke havde rundet aftenen af.

Annonce
På loftet sidder krisen
Jacob Morild, Morten Wedendahl og Thomas Pakula i den jazzede musesang i På loftet sidder krisen på Café Liva. Foto Brita Fogsgaard.

Jeg vil skide på den himmelblå

Scenen drukner i rødt og julekugler, men vi ved naturligvis bedre end at vente julesentimentalitet i lignende mængder. Jacob Morild har atter hvæsset pennen og i år tilmed strammet kabareten til en enakter fyldt med højdepunkter. Karsten Jansfort er tilbage på holdet med sit blidt, undrende smil, der spiller så eminent sammen med Morilds mere lumre grimasser, mens Thomas Pakula og Morten Wedendahl atter leverer swingende arrangementer og bedårende sidekarakterer iført grimme hatte, ører og næser.

“Næste år bliver det meget værre”, betrygger Morild og Jansfort os om iført sorte nissehuer i den mørke og stormfulde nat, hvor vi kan “skide på den himmelblå” i al vor klimastress. Temaet forfølges i den obligatoriske fuldemandssketch, der i år runderer iltsvind. Et ord, der er ganske svært at sige med en promille på. Til gengæld er det jo ganske logisk, at fisk ikke vil bruge gamle sommerhustoiletter, når vandet stiger. Eller? Svært søde er de to herrer i hvert fald, når n bliver m i deres munde og blikket sættes på uendeligt.

På loftet sidder krisen
Karsten Jansfort, Jacob Morild, Morten Wedendahl og Thomas Pakula ser Gud overalt i På loftet sidder krisen på Café Liva. Foto Brita Fogsgaard.

Er Gud en fraværende far?

I butikken vil den pæne herre købe en Koran og en lighter, men den går ikke, når der står en konspiratorisk Morild bag disken. Bedre går det heller ikke hos det aldrende par, der plejer at kokkerere, men i år har kastet sig over hjemmelavet gaveproduktion til fruerne. En jacuzzi er et ambitiøst projekt, og spørgsmålet er, hvad formålet med gaven egentlig er.

Morild og Jansfort småsludrer sig gennem den morbide tekst, mens der er mere traditionelt smæk på Nå hva så, der spiller på at afslutte andres sætninger, og på den absurde Fraværende fædre, hvor Gud har forvildet sig ind i et talkshow og bliver intimiderende udspurgt af en journalist med en mission.

Gud er selvfølgelig også på spil i Morilds klassisk-klamme præsts politisk-satiriske oplæsning af juleevangeliet. Han får talt landsforrædere i mandtal, herunder Claus Hjort Pedersen og hans kæreste Lars Findsen og deres lille føl Samsam, der har sat sig på tværs. Tre vrisne venstremænd kigger forbi med “uld, møgelse og dårlig dyrevelfærd” og Hans Engel skygger som ofte før for tirsdagsapostlene Mogensen og Christiansen.

Præsten negler vanvittige prioriteringer på Borgen, mens Morild spidder mere hverdagslige, sære prioriteringer i Peters Jul, hvor den indiske IT-supporter stiller spørgsmålstegn ved vægtningen af netpornobrugerens interesse mellem verdens brændpunkter og et nedbrud på pc’en.

På loftet sidder krisen
Morten Wedendahl, Karsten Jansfort og Thomas Pakula i årets tyrolerbasker På loftet sidder krisen på Café Liva. Foto Brita Fogsgaard.

Tyrolerbasker og irriterende fuglelyde

Ingen julekabaret uden stærke musiknumre og 2023-udgaven er ingen undtagelse. Thomas Pakula har arrangeret et lækkert Mills Brothersagtigt medley med juletekster og står også bag årets tyrolerbasker, hvor Jansfort geråder i erotisk betagelse af en bjergged. Studentikoskoret diverterer med afbrudte sangbidder, der nok er fyldstof, men aldrig uden en punchline.

Banjomis, Tim, Bum og Mickey mødes i familiens skød i Rottet sammen, der ender lidt makabert i kattens mave. Melankolsk er også Vinterlyde, indtil Jansfort forstyrrer freden med sin irriterende fuglefløjte. Samme dramaturgi har den fuldstændig vidunderlige frelsersang Han er overalt. Mens de tre andre ser Gud fra Korsør til Lem og endda på Hawaii, har Jansfort travlt med at klargøre til violinsolo. Mesterligt.

På loftet sidder krisen holder kæden stram hele vejen, og lykkedes igen i år med sit originale miks, der rister de magtfulde, prikker til vores fordomme og giver de afmægtige et varmt julekram.

Manuskript og instruktion: Jacob Morild. Musik: Morten Wedendahl, Thomas Pakula, Buddy Kaye & Jules Loman, Ole Fick, Emil Horneman m.fl. Scenografi: Randi Jørgensen. Lysdesign: Kenneth Kreutzfeldt. Lyddesign: Jesper Frendø.

Medvirkende: Karsten Jansfort, Jacob Morild, Thomas Pakula og Morten Wedendahl.

På loftet sidder krisen spiller 17. november – 22. december 2023 på Café Liva.

Seneste

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav Martinůs opera, The Greek Passion, indgår Den Jyske Opera et ekstraordinært samarbejde med Røde Kors og...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover kun er kønsneutrale priser. For skuespiller Lucia Vinde Dirchsen, der selv er nonbinær, er det...