Populært lige nu

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk allerede i gang. Og efterårssæsonen byder på masser af guf for musicalfans over det meste...

Operastafetten 5 – Eva-Maria Melbye: Vi skal blive ved med at stille spørgsmål

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...
Annonce

★★★★★☆ Et juleeventyr – visuel julefryd med electro-klang

Odense Teater rammer i plet hos familiepublikummet med deres smukke og tilpas triste udgave af Et juleeventyr. Forestillingen er en fryd for øjet og opdaterer Dickens’ klassiker med moderne rytmer under de kendte julesange.

Annonce

Henførte suk lyder omkring mig, mens julesneen daler blidt ned over publikum mod slutningen af Odense Teaters fine tolkning af Et juleeventyr. Benjamin la Cour viser igen sin sikre sans for at skabe et tidsbillede og drysse magi ud over det.

Et juleeventyr
Mikkel Bay Mortensen og Lars Simonsen som Marley og Ebenezer Scrooge i Et juleeventyr på Odense Teater. Foto Emilia Therese.

Sindet stemmes til jul

Forestillingen er baseret på en engelsk dramatisering fra 2017 af Dickens’ juleklassiker, og replikkerne flyder også mundret fra ensemblet godt blandet med kendte julesange arrangeret med let electro-lyd. Historien og det visuelle følger datiden, ord og musik er helt nutidige. Kombinationen trykker på alle de rigtige juleknapper i familiepublikummet, som forestillingen er henvendt til.

Kombinationen trykker på alle de rigtige juleknapper i familiepublikummet, som forestillingen er henvendt til

Stemningsfuldt åbner scenen med ensemblet i mørke frakker og høje hatte pyntet med kristtorn. Alle bærer de en lygte, mens vi svøbes i de første toner og sindet stemmes til jul. Så åbner tæppet til Scrooges imposante stue med store vinduer, høje paneler og en svungen trappe i afdæmpede blågrønne farver og historien kan gå i gang, mens han vrisser af de syngende på gaden.

Et juleeventyr
Kristoffer Helmuth som Scrooges livlige nevø med ensemble i Et juleeventyr på Odense Teater. Foto Emilia Therese.

Fortiden banker på

Mikkel Bay Mortensens Ebenezer Scrooge er nedladende og nærig, som han skal være, mens han koster rundt med Niels Skovgaard Andersens godhjertede sekretær Bob og Kristoffer Helmuths hjertelige nevø. At der naturligvis ligger både faderlig vanrøgt og et bristet hjerte bag hans vrantne opførsel og tilknappede fremtoning afsløres snart, da han julenat konfronteres med sin afdøde makker og tre juleånder.

Annonce

Lars Simonsen er herligt rablende som makkeren, der nu lider alverdens kvaler i efterlivet, og advarer Scrooge mod samme skæbne. Helene Hasseriis Holten er finurligt trippende som den lasede fortidsånd, der minder Ebenezer om hans traurige barndom, hvor kun hans lillesøster lyser op, og om hans tabte ungdomskærlighed, Belle. Smuk er hun både indeni og udenpå i Cecilie Gerbergs stærkt-stilfærdige fremstilling.

Et juleeventyr
Helene Hasseriis Holten, Mikkel Bay Mortensen, Lars Simonsen, Hanne Hedelund og Clara Sophia Phillipson i Et juleeventyr på Odense Teater. Foto Emilia Therese.

Stilsikker magi i julenatten uden ende

Hanne Hedelund er nutidens mere karske juleånd, der punkterer Ebenezers fordomme og viser ham konsekvenserne af hans gerninger. Bobs svagelige søn, Lille Tims tilstundende død, og hans eget endeligt i ensomhed. Ebenezer slår sig i tøjret og pengenes lænker, men omvender sig endelig, da fremtidens ånd, der er identisk med hans afdøde søster, som den sidste banker på i julenatten uden ende. Clara Sophia Phillipson giver handlekraftig sødme til dobbeltrollen, og endelig kan julefreden sænke sig. På scenen og over os snebedækkede tilskuere.

Annonce

Et juleeventyr bliver magisk i kraft af sit stilsikre og eventyrlige visuelle udtryk

Historien er kendt, men får fint opdateret liv i Jacob Schjødts iscenesættelse, der fortæller historien rent uden at forfalde til teatralsk overdrev. Et juleeventyr bliver magisk i kraft af sit stilsikre og eventyrlige visuelle udtryk i scenografien og Karin Betz’ distinkte kostumer, og af et lydunivers, der er kendt og nyt på samme tid. 

Seneste

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på...

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af mødesalen og ind i hverdagen? Det spørgsmål undersøger Tårnby Park Performance Festival 2026 med performancekunst,...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på torsdag, i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i...