★★★★★☆ Et juleeventyr – visuel julefryd med electro-klang

Odense Teater rammer i plet hos familiepublikummet med deres smukke og tilpas triste udgave af Et juleeventyr. Forestillingen er en fryd for øjet og opdaterer Dickens’ klassiker med moderne rytmer under de kendte julesange.

Henførte suk lyder omkring mig, mens julesneen daler blidt ned over publikum mod slutningen af Odense Teaters fine tolkning af Et juleeventyr. Benjamin la Cour viser igen sin sikre sans for at skabe et tidsbillede og drysse magi ud over det.

Sindet stemmes til jul

Forestillingen er baseret på en engelsk dramatisering fra 2017 af Dickens’ juleklassiker, og replikkerne flyder også mundret fra ensemblet godt blandet med kendte julesange arrangeret med let electro-lyd. Historien og det visuelle følger datiden, ord og musik er helt nutidige. Kombinationen trykker på alle de rigtige juleknapper i familiepublikummet, som forestillingen er henvendt til.

Stemningsfuldt åbner scenen med ensemblet i mørke frakker og høje hatte pyntet med kristtorn. Alle bærer de en lygte, mens vi svøbes i de første toner og sindet stemmes til jul. Så åbner tæppet til Scrooges imposante stue med store vinduer, høje paneler og en svungen trappe i afdæmpede blågrønne farver og historien kan gå i gang, mens han vrisser af de syngende på gaden.

Fortiden banker på

Mikkel Bay Mortensens Ebenezer Scrooge er nedladende og nærig, som han skal være, mens han koster rundt med Niels Skovgaard Andersens godhjertede sekretær Bob og Kristoffer Helmuths hjertelige nevø. At der naturligvis ligger både faderlig vanrøgt og et bristet hjerte bag hans vrantne opførsel og tilknappede fremtoning afsløres snart, da han julenat konfronteres med sin afdøde makker og tre juleånder.

Lars Simonsen er herligt rablende som makkeren, der nu lider alverdens kvaler i efterlivet, og advarer Scrooge mod samme skæbne. Helene Hasseriis Holten er finurligt trippende som den lasede fortidsånd, der minder Ebenezer om hans traurige barndom, hvor kun hans lillesøster lyser op, og om hans tabte ungdomskærlighed, Belle. Smuk er hun både indeni og udenpå i Cecilie Gerbergs stærkt-stilfærdige fremstilling.

Stilsikker magi i julenatten uden ende

Hanne Hedelund er nutidens mere karske juleånd, der punkterer Ebenezers fordomme og viser ham konsekvenserne af hans gerninger. Bobs svagelige søn, Lille Tims tilstundende død, og hans eget endeligt i ensomhed. Ebenezer slår sig i tøjret og pengenes lænker, men omvender sig endelig, da fremtidens ånd, der er identisk med hans afdøde søster, som den sidste banker på i julenatten uden ende. Clara Sophia Phillipson giver handlekraftig sødme til dobbeltrollen, og endelig kan julefreden sænke sig. På scenen og over os snebedækkede tilskuere.

Historien er kendt, men får fint opdateret liv i Jacob Schjødts iscenesættelse, der fortæller historien rent uden at forfalde til teatralsk overdrev. Et juleeventyr bliver magisk i kraft af sit stilsikre og eventyrlige visuelle udtryk i scenografien og Karin Betz’ distinkte kostumer, og af et lydunivers, der er kendt og nyt på samme tid.