★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med afsæt i det lokale satiriserer svært underholdende over samtiden. Den lille storbyrevy i det mikroskopiske scenerum har vokset sig stor og fortjener med sit skarpe, moderne udtryk opmærksomhed langt ud over sit amagerkanske bagland.

“Det tager fem år at etablere en ny revy”, citeres Amager Revyens første instruktør Jakob Fauerby for i årets program. Jeg klemte mig med skam at melde først ind på stolerækkerne i det lille Teater Play sidste år, som var revyens fjerde. Da var den allerede god. I år er den rigtig, rigtig god.

Annonce

Moderne og lokalforankret

Det skyldes ikke mindst teksterne, der holder et imponerende højt niveau, hvor der kippes med hatten til traditionen, men hvor der især tales direkte ind i samtiden. Holdet står selv bag de fleste tekster, ligesom der er andre gengangere fra sidste år blandt forfatterne. Det understøtter den helt særlige amagerkanske profil, der gør revyen moderne og lokalforankret på samme tid.

Revyens tagline Alle før en er et opråb om at huske fællesskaberne og ikke altid sætte sig selv først. Det udfoldes fint i Hvad skal vi med Facebook, hvor Mille Berg og Dorte Munksgaard i Mikkel Reenbergs kærlige opdatering af Jørgen Ryg og Preben Kaas gamle hit forsøger at tale det sociale medie ned, men har svært ved at slippe mobilen.

Tor Baggers forrygende version af Såd’n var det ikke i 90’erne fylder på samme vis kendte toner med aktuelle ord, hvor “hyggesjov” rimer på “samtykkelov”. Anders Anderskov og Andreas Forné er de lumre, hoftevridende herrer, der ønsker sig tilbage til halvfemserne, for “der røg et overgreb i glemslerne”, indtil de sparkes ud af Mille Berg og Frida Sigurth, der både er “anklager og jury”. Skarp, nuanceret og underholdende.

Tor Bagger står bag flere gode tekster, blandt andet den forudsigelige, men også forrykt finurlige tredelte DM i konspirationsteori, der viser bagsiden af fællesskabet – ekkokammeret. Her finder vi coronaskeptikere, Deep State-paranoia og ikke mindst Mille Bergs lystfyldte afsky ved apokalypsens nonbinære femte rytter, dragqueenen. Her er ingen klovnebus, men journalistens mikrofon iklæder dem alle en ditto næse.

Ikke bange for at kalde en spade for en skovl

I den mere alvorlige ende stråler Frida Sigurth igen i år med en selvskreven vise, der med titlen Folk sku’ tage at læse en bog adresserer religionens ekkokamre, herunder den danske tradition for at grine af andres religion. “Der er en regning for Knuds tegning”, synger hun med insisterende appel i denne smukke opfordring til at søge samtale i stedet for konfrontation.

Mille Berg forsøger stadig at holde styr på legegrupperne som Folketingets forkvinde, der i år især har svært ved at fastholde Mette Frederiksens opmærksomhed og naturligvis også må forbyde Jon og Mike at lege mere med de små. Endnu en god tekst af Tor Bagger og Mikkel Reenberg, men scoopet er dog hendes egen Ole Sprogøre, der sætter ild til salen i anden del med sit ekvilibristiske talemådevolapyk, hvor hun ikke er “bange for at kalde en spade for en skovl” og heller ikke vil “skære alle børn over på én gang”. God idé, perfekt leveret.

Dorte Munksgaard kan også levere en tekst med charme og timing og bedårer i sine egne tekster som både offensiv, men velmenende besøgshund og som stilfærdigt skuffet Tinderdate, der er lokket til Amager under falske forudsætninger. Hvem gider se på bydelens nye, omdiskuterede vartegn, Portalen til Amager, når man selv “har en i miniature”? Sammen giver de to kvinder selvfølgelig også reprise til de hårdtpumpede Amar-veninder, der i år har forsøgt at partycrashe prinsens fødselsdagsfest under mottoet “Hellere én på 18 end to på 56”.

Flere af insekterne, der sidste år blev fordrevet fra fælleden bor nu i Dan Ejlersen og Per Kurtzhals Haveforeningen Insekthotellet, hvor sproglegen også folder vingerne ud. Det skal være slut med at sætte bladlus i skindpelsen, men forinsekt Marie Marie Marolle må atter konstatere, at det er svært at samle tropperne, især når ildfluerne sidst er set ved Børsen. Det er fjollet, men holdets sikre timing hiver alle de vandede oneliners hjem med stil.

Tryl samler folk

Der er absurde kundetilfredshedsundersøgelser, der er plastic fantastic med Barbie og Ken, der er glad far på barsel og aliens, der scorer Jorden til “klar K3’er” i deres tilstandsrapport. Klæder skaber folk i årtiernes forrygende, inkluderende modeshow, der slutter første del med et brag, mens Kai Norman Andersen hyldes i et elegant arrangeret medley til slut.

Mikkel Reenbergs sikre instruktion har en stor del af æren for den tempofyldte revy, der oser af overskud og kærlighed til genren. Alt er naturligvis ikke lige godt, men barren sidder højt hos Amager Revyen, der i den grad har fundet sin plads som en moderne revy med kant og smittende spilleglæde på et hold, der klæder og løfter hinanden.

“Tryl samler folk, som man sir”, mener Mille Berg i optakten. Det siger alle vist ikke og fællesskaber kan være svære at blive enige om. Derimod kan der næppe være uenighed om, at Amager Revyen 2024 samler folk og at den trods sin lidenhed – også økonomisk – er en stor revy i år.