Populært lige nu

Ung på vej: Hvad skal talenthold på en professionel festival? 

Ung på vej på Horsens Teaterfestival 2024

Verden og Nordisk Teaterlaboratorium forandrer sig

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har gennem de seneste år gennemgået et generationsskifte, der har skabt konflikter mellem teatrets grundlæggerkreds og den nye ledelse....
Annonce

★★★★☆☆ Chamber Games’ Improshov leger underholdende med genrekoder

Chamber Games har udviklet sin egen niche inden for improvisationsteatret, hvor publikums input er med til at forme scener og karakterer. Med timing og stram dramaturgisk styring i de enkelte scener folder de deres kærlighed til teatralske genrer ud i et underholdende show.

Annonce

Det summer af aktivitet i Teatret ZeBus foyer. Tilskuerne til Chamber GamesImproshow skriver små sedler og putter dem i to høje glas. Chamber Games har siden 2021 udviklet improshows og som genren foreskriver, er publikums input en væsentlig del af konceptet, som aktørerne improviserer over på en base af faste scener og karakterer.

Chamber Games
Chamber Games’ Improshow. Foto Anna Novak.

Fra western til okkultisme

Chamber Games har afsæt i teater- og filmhistorien, og vi når derfor rundt i så forskellige genrer som western, rom-com, kammerspillet og en form for okkult seance i løbet af de fem kvarter forestillingen varer.

En god start fyldt med ramasjang og drævende attituder

Først slår pianist Mads Kronborg westerntemaet an, inden vi efter et kort blackout ser en stakkel på knæ med en pose over hovedet. Trin, skud og en slåskamp i slowmotion bringer os til historiens antihelt, den store Jack Cassidy, der er gået i hundene. Mange forviklinger senere, der blandt andet indebærer en død kæreste, en fjende, en apoteker og flere heste, ender vi tilbage ved en mand med hætte på hovedet. En god start fyldt med ramasjang og drævende attituder.

Chamber Games
Chamber Games’ Improshow. Foto Josephine Grosbøl.

Kend den på knækket

I de næste runder får vi lov at byde ind mundtligt. Først sted, gave og scorereplik til en rom-com. Det bliver til Lalandia, en vase og “Kend den på knækket” og en rom-com, der hurtigt tager drejning til thriller, da den ene del af det potentielle par har en noget stalker-agtig opfattelse af romantik. Kvikt leveret med dynamiske skift mellem dagbogens voice-over og en fin skruet stigende galskabskurve, hvor det tilmed lykkes at servere scorereplikken overraskende.

Annonce

Kvikt leveret med dynamiske skift mellem dagbogens voice-over og en fin skruet stigende galskabskurve

Det okkulte indslag krydres igen af publikums navne. Ved et ufatteligt held hedder den, der skal byde ind med sit navn, Kirkegaard, hvilket passer som fod i hose til det esoteriske tema, der også involverer en latrinspand og karakteren Horst Proctor. Mere crazy end decideret lårklaskende sjovt, men det er der plads til i et show, hvor vi hele tiden er i trygge hænder.

Chamber Games
Mads Kronborg, Andreas Buchtrup, Lasse Lind og Michael Hedstrøm er Chamber Games’ Improshow. Foto Anna Novak.

Fortidens spøgelse og en urinplettet uniform

Kammerspillet, der afslutter dagens show, er lidt langt i spyttet, men har godt fat i genrens traurige blikudvekslinger og skyld-med-skyld-på-ladede replikker. Her mellem far og søn – og et fingerbøl, et fortidens spøgelse og en urinplettet uniform. Det hele går naturligvis op, og publikums input smides atter nonchalant ind, når man mindst venter det.

Chamber Games er et både rutineret og opfindsomt hold, der mestrer improgenren til fingerspidserne

Chamber Games er et både rutineret og opfindsomt hold, der mestrer improgenren til fingerspidserne. Andreas Buchtrups naivt-foruroligende karakterer, Lasse Linds flamboyante kropssprog og Michael Hedstrøms modulerede stemme skaber et eget rum, hvor scenerne og kærligheden til de teatralske genrer kan folde sig ud, men også holdes i så relativt kort snor, at det aldrig går i tomgang og lukker sig om sig selv, som improvisationsgenren kan have en tendens til.

Spændingskurven falder lidt mod slut – og kunne man forudse en aftens forløb, hvilket i genrens natur er svært, ville rom-comscenen have været det perfekte dramaturgiske peak at slutte med. Men niveauet er højt og genren har tydeligvis stadig et godt tag i publikum.

Seneste

★★★★☆☆ Derude – medrivende monolog giver løfter om meget mere

På Aarhus Teater leverer Thorbjørn Hedegaard et glimrende portræt...

Fire skuespiltalenter modtager Believe in You-prisen ved Lauritzen-prisen 2024

Sara Fanta Traore, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Youssef Wayne...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★☆☆ Derude – medrivende monolog giver løfter om meget mere

På Aarhus Teater leverer Thorbjørn Hedegaard et glimrende portræt af den søgende, unge sjæl, med en ensom drøm og en hjemstavn, der strammer, i...

Fire skuespiltalenter modtager Believe in You-prisen ved Lauritzen-prisen 2024

Sara Fanta Traore, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Nina Rask modtager hver årets Believe in You-pris, når Lauritzen Fonden uddeler priser...