★★★★★☆ Into the Hairy – Hypnotisk sci-fi-ballet skræmmer og fascinerer

København Danser har inviteret stjernekoreografen Sharon Eyal og kompagniet L-E-V til gæsteoptræden i Østre Gasværk Teater. Hendes ikoniske balletsprog fusioneret med techno og klubdans trækker tæppet væk under os. Dansernes virrende hoveder og spiddende sorte lemmer er både sci-fi og natur, insektlignende og uforudsigelige.

Knap nok har festivallederne Thomas Mieth og Ulrik Birkkjær forladt deres introduktion på scenen, før vi overlades til nogle aldeles uforudsigelige væsener. Vand risler og klukker i højtalerne i mørket. Melodisk sang uden tekst ledsager de otte dansere, der står tæt i en gruppe og holder i hinanden, mens de gradvist svajer ud til siderne, som en blomst der folder sig ud.

Forestillingen er skabt sammen med Eyals mangeårige samarbejdspartner, Gai Behar, tidligere techno-klubarrangør i Tel Avivs natteliv. Musikken er nykomponeret af det unge, elektroniske musik-geni Koreless. Sharon Eyal selv indledte sin karriere som danser og koreograf i Batsheva Dance Company, men i 2022 skabte hun L-E-V, der betyder hjerte på hebraisk. Into the Hairy havde premiere i 2023 i Montpellier.

Apokalyptisk liv

Som et grotesk maleri af en surrealistisk maler, står de lange kroppe tæt sammen i et tableau. De er iført sort, glitrende trikot af ingen ringere end Maria Grazia Chiuri fra Dior Couture. De stramtsiddende dragter lader os se selv den mindste bevægelse og trækning i kroppen, der med al tydelighed ikke er menneskelig. Måske er de insekter? Det vigtigste er, at vi ikke ved det. Uvisheden og kontroltabet giver fantasien frit løb.

Deres skridt er næsten stikkende nuancerede i en velartikuleret virtuos balletstil. Altid på halv-tå med let bøjede knæ, der får de lange lemmer til at udstråle både styrke og sårbarhed. Hovederne drejer teleskopisk, som øjne der ser sig omkring per instinkt. Flere stemmer slutter sig til sangen og harmoniserer sig ind i en tilsyneladende apokalyptisk morgenstund, hvor mørket kun lukker få lysstriber ind.

Overkroppe vrider sig, ben løfter sig højt eller tripper let arytmisk i forhold til musikken, måske for at understrege, at organismerne er af naturens egen logik. Armenes lange bløde bevægelser afløses af pludselige ryk og fagter i sublimt synkrone eller individuelle sekvenser. Skuldre trækkes op og ned, ansigter berøres og hofter vrikker salsalignende i det lille samfund, hvor individer på skift bryder ud af gruppen i soli.

Musikalske rum

Sharon Eyals nye samarbejde med Lewis Roberts, der går under kunstnernavnet Koreless, afløser et årelangt samarbejde med Ori Lichtik. Koreless tilhører en ny generation af elektroniske musikere og åbner for nye perspektiver i Eyals koreografier. Instrumenteringen er bred med brug af naturlige lyde som vand, vokal, afrikanske strengeinstrumenter og trommemaskiner, der gradvis folder sig ud.

Musikken får samtidig en scenografisk natur, da det sorte scenerum giver fantasien frit lejde. Til skiftende instrumentering og dynamiske skift tilføres rytmiske pulseringer i et flow af rumlige billeder og universer. Mod slutningen er en danser i spot i midten af en cirkel. Hoften vippes til skærende, skingre lyde, først nedadgående, så opadgående, som luftalarmer fra krig og buldrende angreb.

En dystopisk knirkelyd ledsages af trommens bum-tak-bum-bum-tak. En mandlig danser vakler midt i sin dybe squat af den ydre trussel, og et T formes med samlede ben og armene ud til siderne. Kroppe søger ly under de udbredte arme, hvis knyttede næver rammer munde i skrig eller sult. Ud af skyggerne på Alon Cohens fortryllende lysdesign intensiveres faren. Scenen bades i rødt og blodigt lys, og manden afklædes.

Høj på magi

Der er ingen tvivl om, at Sharon Eyal stiller store krav til sine dansere. Hun vil ikke se koreografien, men magien, har hun sagt. Ingen dansere forlader scenen under den 50 minutter lange forestilling, der dermed udnytter den trancelignende tilstand, man også ser under intense techno-raves. Der er kontrol, men ikke ego. Kun vibrerende nærvær, for der er samtidig en fortælling, der skal bygges op og holdes i stram snor.

Tilbageholdt eksplosiv energi bliver som energien i et bueskud sekundet før, pilen skydes afsted. En konstant høj energisk ladning, der forklarer dansernes intense udtryk. De skaber vej fra indre muskelstyrke til et ydre, dyrisk udtryk. En kraftanstrengelse for krop og sjæl, der tegner sine tydelige spor i sminkens gradvise opløsning, som forstærker de dystre lodrette, sorte streger under øjnene.

At være Into the Hairy kan forstås i betydningen noget alarmerende og svært, at være ude på dybt vand. Det er de på scenen, men det er vi også på publikumsrækkerne. Uvisheden og muligheden for fri medfortolkning gør det ekstra skræmmende og fascinerende. Denne dystopiske og ultraraffinerede rave-ballet ryster tydeligvis salen, og ord som mindblowing, fascinerende og intens svirrer i luften på vej ud.

Forestillingstrailer