★★★★☆☆ Nykøbing Falster Revyen 2024 – kongen siger: festligt, folkeligt, fornøjeligt

Nykøbing Falster Revyen 2024 leverer som altid højt musikalsk niveau og let absurde greb på tidens temaer. Helt på niveau med de seneste år er vi ikke, men mindre kan også gøre det, når vi får en afklædning af minkskandalen fra en spids vinkel og flere originale numre om teknologiens indflydelse på os og samtiden.

“Festligt, folkeligt, fornøjeligt fra Falster”.

Kongen er på sin rundrejse i revyerne nået til Nykøbing Falster Revyen 2024, hvor han byder folket velkommen og siden får det gode råd at “slå først Frede” af den blandede landhandel af monarker, der gik forud for ham. Inden da har vi været på rundtur i årets temaer, der ofte angribes med et absurd twist på Nykøbing Falstersk.

En ætsende ond trehovedet karikatur

Således også i Jan Svarrer og Søren Anker Madsens Alderspræsidenter, som Lisbeth Kjærullf leverer ultratørt som Ulla Terkelsen-klon ude fra fremtiden i 2044, hvor selv den 101-årige Stormy Daniels fortsat er aktiv i sit fag og MAG-rollatoren er kørt i stilling.

Lidt i samme skæve spor finder vi Kodehelvede, hvor porten til Himmerige er lukket med alskens koder, der bringer Henrik Kofoed til vanvid. En langt stærkere tekst har han dog med Vase/Fuglsangs Helt uvildigt, som han honorerer med en nedtonet, ætsende ond trehovedet karikatur af minkavleren, medlem af vurderingskommissionen og den uafhængige ankeinstans. Erstatningen vokser for hvert rolleskift og virkelighedens vanvid er ramt på kornet.

Det samme er nok tilfældet med den lidt tunge sømandsparodi på forsvaret i Vi ruster op, der især udmærker sig ved replikskiftet omkring kvinder i forsvaret. De er dygtige og hårdtarbejdende – og hører derfor ikke til. På den krigsalarmistiske front er der stærkere bid i Rasmus Krogsgaards Vi er preppere. Et fortærsket tema, men leveret med skræmmende intensitet af Karsten Jansfort og Lisbeth Kjærullf minder den om, at der bag det sjove ofte findes dyb alvor – og så har den et lille twist i halen.

Politisk affaldssortering

Folkedanserne med Sidste nyt fra Falster er som altid bedårende arytmiske og griller ømt de lokale politikere og deres dispositioner, men ellers sætter årets revy mere spot på politikkens resultater end enkeltstående politikere.

Først på Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaards Politisk genbrugsstation, hvor Heunickes iltapparat, Løkkes bilag, Farsas giftige jord og kængurustylten til partihop sorteres korrekt. Siden i Rasmus Krogsgaards Sundhedsvæsenet, der naturligvis udfolder væsenets og dets ansattes udfordringer i en musical kulminerende med hospitalets eneste patients dybfølte Les Miserables-inspirerede strofe: “Bring mig hjem”. Lidt lang i spyttet, men der er jo også en del at tage fat i.

Vi får dog et par politikerparodier på scenen i anden dels sidste halvdel, hvor Alex Vanopslagh rapper på Bikstok-manér og får “stribevis af tommel op og hjerter på,” når han “laver vælgere på TikTok”. Vase/Fuglsangs Daddy V er ikke det ringeste blandt mange gode Vanopslagh-numre i år. De står også bag Landmænd søger kærlighed, der i Mickey Pless’ stærke melodi giver Troels Lund “et par klip i traktorkortet,” mens de to kærlighedshungrende landmænd hylder Inger på havetraktoren.

Vil du skrives op til vores nyhedsbrev?

Blandt årets bedste numre er Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaards nytænkende disk sketch Den fysiske onlinebutik, der med Karsten Jansfort som jordens nok mest irriterende ekspedient applikerer en webshop IRL. Niklas Holtne, der leverer et par lovlig platte sketches, står også bag den vemodige Ræk dit kamera med opfordringen “Man vælger jo selv perspektiv på sit liv”. Enkel, lysende og lækkert koreograferet af Katrine Bonde i Lars Rødbroes smukke scenografi med grafisk enkelhed i lyssætningens præcision.

Rasmus Krogsgaard har nået at indøve en Martin Brygman-entré og Karsten Jansfort leverer sit glansnummer som spritstiv, denne gang som flyveleder. Aktualiteten i den sidste er måske til at overse, men ingen kan bære en brandert som ham. Det hele rundes af med et fødselsdagsmedley til diverse kunstnere, som nok mest bare handler om at fyre nogle gode sange af.

Det er der ikke noget galt med, men trods et væld af gode numre og præstationer er revyen ikke helt så knivskarp, som vi har vænnet os til i Nykøbing Falster. Lidt flere snapse til kvinderne kunne måske løfte barren. Det sagt, er Nykøbing Falster Revyen også i år bestemt et besøg værd med sit høje musikalske niveau og sin lidt krøllede, absurde tilgang til genren.