Københavns Kommune svigter scenekunsten og forringer kulturtilbud for byens unge. Sådan skriver Teaterhusets daglige leder Sasja Tjerrild, efter det står klart, at huset har fået afslag på sin ansøgning om støtte fra Kultur- og Fritidsudvalgets pulje med disponible midler i 2025.
2024 markerer 20 års jubilæet for Teaterhuset, Danmarks største vækstlagsforening- og teater. I august fik Teaterhuset afslag på forlængelse af foreningens driftsstøtte fra Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), og fra 2025 påvirkes og frafalder også støttebevillinger til øvrige vækstlagsaktører som Kulturhavn Festival og Sydhavn Teaters ST:ART.
Således skaber Københavns Kommune ikke blot ringere muligheder for unges vej ind i kunst og kulturproduktion, de kompromitterer også byens scenekunsts diversitet og tilgængelighed. Som indgang til scenekunst- og kulturlivet, spiller Teaterhuset og andre vækstlagsinitiativer en fuldstændig essentiel rolle som udviklingsplatforme for nye talenter og kulturmagere i København.
I strid med kommunens egen kulturpolitik
Teaterhuset har i snit 250 årlige medlemmer og op til 2500 besøgende ved foreningens forestillinger og arrangementer på et år. En stor andel af de kunstnere, ledere og kulturproducenter, der præger vores branche i dag – Liv Helm, Anna Malzer, Peter Lundberg, Sargun Oshana og Jennifer Vedsted Christiansen, for blot at nævne nogle – har alle haft deres gang i Teaterhuset. Det er altså ikke kun fremtidens unge scenekunstinteresserede, der lider under disse besparelser – det er også en scenekunstbranche, der mister et afgørende led i fødekæden og dermed bliver både mindre mangfoldig og mindre tilgængelig.
Det er også en scenekunstbranche, der mister et afgørende led i fødekæden
“Københavns kommune vil understøtte robuste foreningsmiljøer, hvor talenter kan spire”. Sådan står det sort på hvidt i KFU’s kulturpolitik, men som netop en af disse foreninger er det noget svært at få øje på i praksis. I 2021 fik Teaterhusets daværende bestyrelse og stab kæmpet sig til en treårig driftsstøtteaftale gennem et omfattende arbejde med at sparke døren ind til KFU og scenekunstudvalget.
Støtten understøttede en allerede igangværende, rivende udvikling, og Teaterhusets aktiviteter og tilbud er vokset eksplosivt de seneste år. Sidste måned kom så afslaget på en fremtidig driftsstøtte, med en de facto lukning som konsekvens, hvor huset blev reddet akkurat på målstregen af Tuborgfondet og Beckett Fonden.
Hvad gør Københavns Kommune i praksis?
Afslaget blev givet uden begrundelse, og da Teaterhuset selv kontaktede et af udvalgsmedlemmerne, lød beskeden, at de fandt administrationen tvivlsom og håbede på, at en ny forening kunne opstå. Så når KFU skriver i deres kulturpolitik for 2023-2026, at de vil have fokus på at styrke organisationen i og samarbejdet med foreninger ved blandt andet at “Understøtte det kulturelle kredsløb blandt byens vækstlag ved rådgivning og faciliteter” (s. 13) og “sikre bedre forløb for foreninger og kulturaktører i kontakten med forvaltningen” (s. 19), så fristes man til at spørge, hvad de egentlig gør i praksis for at opnå dette.
Faktorer, som KFU selv nævner i deres kulturpolitiske plan, og til hvilke,de skriver: “Vi vil se, hvad kommunen kan gøre for at vende udviklingen og understøtte et mere robust foreningsliv”
Teaterhuset er et demokratisk foreningsfællesskab, udviklet og drevet af unge i alle led. Det har en væsentlig betydning for stedets drift og udvikling. Jævnlige udskiftninger og dertilhørende videnstab, spæde erfaringer med økonomistyring og lobbyarbejde, samt et enormt frivilligt arbejde af unge kulturaspiranter både før, under og efter foreningens store formater, er den virkelighed, der kendetegner vækstlaget.
Yderligere falder Teaterhuset ofte mellem to stole i fondsøjemed, hvor foreningen enten er for professionel eller ikke professionel nok, og så har eksterne kriser som covid, inflation og væsentlige ændringer i frivilligkulturen i høj grad præget de seneste tre års udvikling og drift. Faktorer, som KFU selv nævner i deres kulturpolitiske plan, og til hvilke, de skriver: “Vi vil se, hvad kommunen kan gøre for at vende udviklingen og understøtte et mere robust foreningsliv” (s. 9).
Nul evaluering, nul opfølgning og nul rådgivning
Støtteperioden har båret præg af lukkede døre og afvisninger af møder og invitationer til Teaterhusets aktiviteter i et ellers insisterende arbejde fra foreningens side med at invitere KFU til samarbejde og vidensdeling. Gennem hele perioden og i forbindelse med afslaget har vi oplevet nul evaluering, nul opfølgning og nul rådgivning om, hvordan en forening som Teaterhuset skal komme videre herfra og undgå at dreje nøglen om. Det er ikke bare ringeagtende over for alle de unge kræfter, der er lagt i foreningens tyveårige virke, det er direkte ubæredygtigt og stik modsat hvad KFU lover i egen kulturpolitik.
Det er ikke bare ringeagtende overfor alle de unge kræfter, der er lagt i foreningens tyveårige virke, det er direkte ubæredygtigt og stik modsat hvad KFU lover i egen kulturpolitik
Der er uden tvivl ting, Teaterhuset kunne have gjort anderledes, økonomisk og driftsmæssigt de seneste tre år. Foreningen kunne eksempelvis have hævet priserne på medlemskaber, forestillinger og kurser. Men så må man spørge, hvem skal betale for sådanne tilbud i Københavns Kommune – de unge selv?
Samtidig har man ovenikøbet kunnet læse i referater, hvordan KFU ikke fik uddelt alle disponible midler i 2023. Så hvordan mener KFU, at foreninger, nye som gamle, skal kunne opstå og bestå, hvis ikke KFU udviser vilje til samarbejde og rådgivning for at understøtte foreningernes organisation og udvikling? Og hvordan skal vores københavnske foreninger og kulturtilbud overleve, når KFU ikke engang uddeler alle de midler, som er afsat til at understøtte miljøet?
Udvikling kræver rådgivning og samarbejde
Skal vi have spirende, indflydelsesrige vækstlags- og foreningsmiljøer i kulturlivet, med tilbud til unge, der matcher det, Teaterhuset står for i dag, så kræver det rådgivning og økonomi, der kalder på langt større politisk vilje og prioritering. En mere bæredygtig og inddragende praksis, der som minimum evaluerer på de støtteaftaler, kommunen indgår.
Alternativet er, at vigtig viden og erfaringer med mobilisering af unge kræfter og initiativer går tabt, og at der ikke vil være noget reelt kredsløb i vækstlaget
Alternativet er, at vigtig viden og erfaringer med mobilisering af unge kræfter og initiativer går tabt, og at der ikke vil være noget reelt kredsløb i vækstlaget på sigt. Jeg håber, at KFU fremover vil efterleve egen politik og udvise større villighed til det samarbejde og den økonomiske og organisatoriske støtte, der skal til for at sådanne ungefællesskaber kan bestå og give stadigt flere muligheder for unge i kunsten og kulturen. For hvis ikke vækstlaget og vejene ind i kulturen prioriteres, hvem skal så fremover udvikle den kunst og kultur, der er omkring os, og hvor skal de starte?
Læs mere om Teaterhuset her
Sasja Tjerrild er i øjeblikket på barsel fra stillingen som daglig leder i Teaterhuset, og kommentaren er et udtryk for skribentens egne holdninger.
