Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har gennem de seneste år gennemgået et generationsskifte, der har skabt konflikter mellem teatrets grundlæggerkreds og den nye ledelse. Kritikken blussede op før sommerferien i forbindelse med en fyringsrunde på teatret. ISCENE spurgte teaterleder Per Kap Bech Jensen om overvejelserne bag fyringerne og teatrets nye økonomiske model.
”Holstebro kan godt blive scenekunstens Thylejr i 2024,” siger Per Kap Bech Jensen lidt overraskende, da vi taler sammen om den nye retning og organisering på Nordisk Teaterlaboratorium (NTL), der har været undervejs, siden han blev ansat i 2021.
Ændringerne har givet konflikter med teatrets grundlægger Eugenio Barba, der som planlagt forlod teatret for godt to to år siden, og der blev atter rejst kritik, da en række medarbejdere blev fyret op til sommerferien grundet teatrets økonomiske situation.
Og hvad har det så med Thylejren at gøre?
Vi skal åbne teatret op
”Mange kunstnere har meget trange kår, og jeg ser en tendens til, at de søger ud fra de større byer, og her kan vi spille en rolle i at skabe bæredygtighed omkring de enkelte kunstnere, fordi vi er en institution med fire sale og et stort netværk, der kan tilbyde kunstnere at producere på en måde, hvor al deres støtte ikke går til leje og strøm,” forklarer Per Kap Bech Jensen, der på den måde forestiller sig at skabe samme form for energi og kreativitet, der karakteriserede Thylejren.
At blive en base for residencies ligger måske ikke så langt fra teatrets tidligere praksis. Dengang var teaterlaboratoriets meste kendte aktiv Odin Teatret og havde udveksling med omverdenen som en del af sin kerne. Per Kap Bech Jensen tænker residency-planerne i forlængelse af det og samtidig anderledes.
Hvis vi vil modernisere, skal vi også være nysgerrige på nutiden samtidig med, at vi tager nogle værdier med fra den gamle model
”Jeg vil gerne åbne teatret mere op, og jeg er meget bevidst om det syn, branchen har haft på teatret som en egen boble i scenekunstlandskabet. Jeg har haft en anden åbenhed, også i erkendelse af, at det teatret var, var en ting, og det, det skulle være, var noget andet. Tiden er en anden og NTL skal forholde sig til 2024 og ikke 1964 (Hvor teatret blev grundlagt i Oslo, red.). Hvis vi vil modernisere, skal vi også være nysgerrige på nutiden samtidig med, at vi tager nogle værdier med fra den gamle model,” siger han.
Hvad skal teatret i verden?
Som eksempel på de værdier, han gerne vil videreføre, peger Per Kap Bech Jensen på teatret som laboratorium:
”Det er vigtigt, at der findes et sted, der arbejder med, hvad teatret skal i verden, og som bruger teatret i andre områder, end det først var tiltænkt, med en åbenhed og relationel forbindelse til det omgivende samfund. I festugen i juni lavede vi en stor korperformance med 2600 skolebørn i det gamle sengetårn på ni etager på det nedlagte sygehus – og det er den slags samlende oplevelser, der taler ind i en lokal kontekst, vi også skal lave, fordi det giver børnene en blivende erindring om, hvad de er, og hvor de er vokset op”.
Det er vigtigt, at der findes et sted, der arbejder med, hvad teatret skal i verden, og som bruger teatret i andre områder, end det først var tiltænkt, med en åbenhed og relationel forbindelse til det omgivende samfund
Per Kap Bech Jensen er derfor også optaget af den eventuelt kommende scenekunstreform, idet han håber, at den vil give et ”nutidstjek” af støttestrukturen i Danmark. Egnsteaterordningen er i dag blandt andet bundet op på kravet om et antal nye produktioner hvert år. Med tanke på bæredygtighed og udvikling af nye formater, vil en revidering af de snævre produktionskrav åbne for nye muligheder for udvikling af scenekunsten. Samtidig bør en reform, ifølge Per Kap Bech Jensen, også anerkende, at kunstnerisk bæredygtighed bør holdes op imod ydre krav som arbejdstidsregler og lønniveauer.
Verden har ændret sig
Det bringer os til kritikken af fyringsrunden før sommerferien, som dels udspringer af udefrakommende omstændigheder som inflation og Covid-19, men også hænger sammen med, at teatret er i en overgangsperiode, som Per Kap Bech Jensen erkender, kan se uklar ud udefra, men som er båret af en strategi, der transformerer traditionen til noget nyt, fordi verden har ændret sig.
Det er et enormt stort pres at lægge på institutionen, fordi der hele tiden skal fundraises til driften
”Fyringerne er en radikal ændring, men også en erkendelse af den virkelighed, som teatret er en del af. Teatret har altid været en humlebi med økonomiske udfordringer, fordi vi har været et egnsteater med et ensemble svarende til landsdelsscenerne. I alt har der været ansat 28 årsværk på teatret. Vi har de foregående år bevist, at det godt kan lykkes at skaffe midlerne til et stort ensemble, men er endt i en situation, hvor det ikke længere er bæredygtigt kunstnerisk eller økonomisk.
Spørgsmålet er også, om det er det, vi vil? Det er et enormt stort pres at lægge på institutionen, fordi der hele tiden skal fundraises til driften, herunder de faste lønninger,” forklarer han, der tilbage i august 2022 var ude med samme budskab i Holstebro Dagblad.
Flere egnsteatre kæmper med økonomien
”Det er desuden meget sigende for den aktuelle situation for egnsteatrene, at lige i disse dage er flere egnsteatre regulært lukningstruede, fordi der skal spares i kommunerne. Fx ser Helsingør Kommune sig formentlig nødsaget til simpelthen at trække støtten til deres lokale og ellers succesfulde egnsteater, HamletScenen. Egnsteatrenes statslige støtte er betinget af den kommunale, så det er en meget vanskelig tid for egnsteatrene, samtidig med at staten netop har afsat 60 millioner til at få flere til at gå i teatret. Det er den konkrete virkelighed, vi skal navigere i,” opsummerer Per Kap Bech Jensen.
Det er en svær opgave, men ikke en umulig opgave
Han erkender, at det er en stor udfordring at gå ind og skabe ændringer i en historisk institution som Nordisk Teaterlaboratorium: ”Vi skal udvikle og samtidig bevare og så i en tid, hvor verden vender vrangen ud på sig selv. Det er en svær opgave, men ikke en umulig opgave. Det handler om at være tålmodig, for nogle processer tager bare tid, og skal have lov at tage tid, så vi ikke mister for meget. Derfor kan det se ud, som om vi bare skærer ned, men det handler om, hvilket sted og teater vi vil være i fremtiden,” understreger han.
LÆS OGSÅ: Egnsteatrenes betydning for lokalområderne
Væk fra det økonomiske hamsterhjul
Per Kap Bech Jensen roser teatrets tidligere forretningsmodel, der havde en høj grad af egenindtægt gennem salg af forestillingspakker og workshops. ”Eugenio Barba har altid været en rigtig god købmand, men modellen var bundet op på personlige relationer og større enkeltstående engagementer, mens den model, vi har nu, har bredere strategiske samarbejder med fondsstøtte – og det er jo igen en omstilling til, at de økonomiske forudsætninger for at drive et teater i dag er anderledes,” forklarer han og understreger igen, at modellen hænger sammen med teatrets nye strategi:
Vi vil gøre det anderledes, fordi vi vil have andre typer partnerskaber, og fordi tiden er til det
”Vi vil gøre det anderledes, fordi vi vil have andre typer partnerskaber, og fordi tiden er til det. Døgnet har 24 timer, og det handler om, hvad vi vil bruge dem til. Der vil vi hellere koncentrere arbejdet om midlertidige, men tilbagevendende partnerskaber og andre samarbejder. Vi er på vej ind i en ny egnsteaterperiode, hvor vi kan markere, hvem vi vil være lokalt, nationalt og internationalt. Altså finde ud af, hvad det er for nogle kunstneriske samarbejder, vi gerne vil have, fremfor at sidde i et hamsterhjul styret af økonomien,” slår han fast.
LÆS OGSÅ: Nordisk Teaterlaboratorium er en af netværksscenerne for musikdramatik
Holstebro som center for scenekunsten
Det økonomiske hænger ifølge ham således sammen med det kunstneriske: ”Vi vil gerne præsentere en lidt bredere palet for publikum. Odin Teatrets kunstform var sin helt egen, som det skal være, når en kunstner sætter sin signatur. Odin Teatret var et gruppeteater, mens min nysgerrighed som kunstnerisk leder mere handler om kunstneriske bevægelser og konstellationer med henblik på at skabe nye formater,” forklarer han om generationsskiftet, der har været i gang, siden han tiltrådte.
Den dialog får man på dagsorden ved at invitere ind et sted, hvor der er plads, som de også gjorde i Thylejren
Han ønsker at skabe en transperant dialog med omverdenen og peger på, at skuespillere som Roberta Carreri og Kai Bredholt, der har været på teatret i årtier, repræsenterer den kombination af tradition, lydhørhed og værtskab, der er med til at udvikle teatret. Og så er vi tilbage ved energien fra Thylejren:
”Det er vigtigt, at få branchen til at se, at vi åbner os, og jeg tror, at Holstebro med den nye statslige uddannelse i dans, Det Jyske Musikkonservatorium, Dansk Talentakademi, balletskolen, Operaen i Midten, MGK, Resonerende Rum og Holstebro Dansekompagni har potentialet til at blive et center for scenekunsten – og den dialog får man på dagsorden ved at invitere ind et sted, hvor der er plads, som de også gjorde i Thylejren,” afrunder Per Kap Bech Jensen.
