★★★★★☆ Wicked – stærk forløsning af nyklassiker om venskab

To kvinder mødes og sød musik opstår. Musicalsuccesen Wicked fylder 20 år, og det fejrer Fredericia Musicalteater med en nyoversat pragtopsætning, der underholder fra start til slut i fortællingen om godt og ondt set gennem venskabets prisme.

At se verden på en anden måde er præmissen for Wicked, der med afsæt i Troldmanden fra Oz (1939) giver os historien fra Den onde heks fra Vests perspektiv. At kunne se verden på en anden måde er også præmissen for et stærkt venskab, hvor en plus en bliver mere end to.

Et venskab formes

Sådan et venskab skaber den populære Glinda og nørden Elphaba. De mødes på en kostskole med magi på skemaet, og vidt forskellige som de er, slår mødet først gnister. Glinda, der spilles med henrivende arrogance af Johanne Milland, må erfare, at man ikke altid kan få sin vilje, da Nanna Rossens Elphaba viser mere talent for magi og derfor tager rektors opmærksomhed.

Men de overvinder deres respektive fordomme om den anden, et venskab formes, og sammen drager de til Oz for at møde troldmanden, som Elphaba venter sig meget af. Hendes håb og drømme knuses i mødet med Anders Gjellerup Kochs magiløse troldmand, og værre bliver det, da hun opdager, at det er ham og den dubiøse rektor i Cecilie Thiims maliciøs-grafiske skikkelse, der står bag de onde planer om at gøre alle dyr stumme.

Det er ikke nemt at være god

Godt og ondt skifter hele tiden plads i den fine fortælling om venskab og perspektiver, som Mads Æbeløe Nielsen har nyoversat med sin altid gode sans for at skrive replikker i tidens sprog. For det er ikke nemt for Elphaba at være den gode søster, når større livsmål kalder, og det er heller ikke nemt at være den gode Glinda, når Elphaba løber med Diluckshan Jeyaratnams søde Fiyero, som de begge er forelsket i.

Wicked viser tilværelsens gråzoner, men også de lyseste stunder, hvor to hjerter – altså venindehjerterne – banker i takt, og de mørke momenter, hvor man må tage et standpunkt, selvom det koster.

Det hele i eventyrets magiske sprog, der folder sig visuelt flot ud i Benjamin la Cours farvemættede scenografi, som suppleres af ensemblets yndige kostumer, der ud over at spille på sort/hvidt også changerer i alle nuancer af grønt. Det er et komplet visuelt eventyrunivers, hvor også billeder fra den gamle film og referencer til “The Yellow Brick Road” flettes elegant ind.

Nanna Rossens intuitive stemme imponerer

Venindeskabet er i fokus og derfor bliver det ikke helt så meget en ensembleforestilling, som vi ofte ser det i Fredericia. Men alle roller er på plads i Thomas Agerholms sikre, tempofyldte instruktion og Damian Czarneckis legende trin, og orkestret under Martin Konges ledelse leverer på vanligt højt niveau.

Helt overvældende er Nanna Rossens intuitive tilgang til sangene, der får hendes formidable register til nærmest at kuple sig om os i stadigt nye, overraskende formationer. Johanne Millands varme stemmeglød i sangene åbner karakteren fra hendes eksalterede pigestemme i replikkerne, mens Diluckshan Jeyaratnam med sin lyriske autoritet fylder den lidt utaknemlige rolle som tredje hjuls-helt med sin egen charme og sødme.

Det gode sejrer ikke overraskende til sidst, men det er selve kampen mellem godt og ondt med Glinda og Elphabas venskab som prisme, der har gjort Wicked så elsket. Fredericia Musicalteater kan være stolte af en helstøbt og særdeles underholdende forestilling, der fanger essensen i dette prisme.