Manglen på scenekunstproducenter er et problem, skriver leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst, Anne Dalby, i dette indlæg – derfor målretter platformen i 2025 sit populære mentorprogram til producenter.
I det frie scenekunstfelt er det næsten et uundgåeligt vilkår, at man som projektstøttet scenekunstner er selvproducerende i et eller andet omfang. Det vil sige, at man udvikler og skaber sine egne scenekunstneriske projekter og selv løfter en stor del af det producentarbejde, der sikrer et projekts gennemførelse. Det er et prisværdigt arbejde, som rigtig mange scenekunstnere mestrer.
Alligevel er det et problem, at der i den frie scenekunst er en mangel på dedikerede professionelle producenter. En mangel både hvad angår antal, faglighed og erfaring. Det kan der ikke være tvivl om, når vi hos Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) ser så stor en efterspørgsel fra selvproducerende scenekunstnere, der ønsker professionel producentfaglig hjælp og sparring.
For hvad enten man er et større kompagni med mulighed for en fast producent eller et mindre kompagni, som kun i perioder har en producent tilknyttet, har vores branche brug for et stærk felt af producenter at henvende sig til og kvalificere egne praksisser gennem.
Hvordan bliver man egentlig producent?
De dedikerede producenter bærer en faglighed, der styrker kunstnerens virke. Ikke bare ved at frigive kunstneren til kunstnerisk arbejde, men ved at sikre de bedst mulige produktionsvilkår for ansatte og samarbejdspartnere, og den bedste brug af produktionsmidlerne. Producenten bakker op om og udfordrer kunstnerens produktionspraksis – optimalt set gennem længerevarende, tillidsfuldt samarbejde.
Men hvorfor har ikke flere mod på en karriere som scenekunstproducent? Hvordan bliver man det egentlig, og hvad skal man kunne? Disse spørgsmål findes der ingen entydige svar på, da enhver produktion består af vidt forskellige opgaver, der kræver vidt forskellige kompetencer. I nogle tilfælde er det måske et særligt skarpt blik for forhandling med teatre om turnéopsætning eller co-produktion, mens arbejdet som producent måske i andre tilfælde kræver fintfølende menneskelige kompetencer til at understøtte kunstnerne i deres proces.
Producenten varetager i tæt samarbejde med den skabende kunstner opgaver indenfor et bredt udsnit af fagområder – finansiering, administration, projektledelse, internationalisering, netværk, strategisk udvikling og PR – hvilket stiller høje krav til producentens faglighed og praksis. Særligt for nye producenter kan oparbejdelsen af de mange fagligheder virke uoverskuelig i et projektbaseret og ofte prekært arbejdsliv. Og det kan være en årsag til, at mange vælger forlade producentfaget eller det projektstøttede felt i det hele taget efter kort tid.
Fuldt fokus på producentfaget
Derfor prøver vi som noget nyt i UP at målrette hele vores populære mentorprogram til producentfaglig udvikling i 2025. Hvor UP’s mentorprogram tidligere, igennem nu seks år, har faciliteret etårige forløb mellem kunstnere, koreografer, dramatikere og erfarne kunstneriske ledere og mange andre som mentorer, bliver mentorprogrammet denne gang begrænset til at matche mindre erfarne producenter med erfarne producenter.
Det gør vi i håbet om, at kommende mentees i programmet vil få et seriøst fagligt løft, og at deltagelse i mentorprogrammet kan være springbræt til et niveau op i producentlaget. Selvom der ikke er tale om et decideret uddannelses- eller rådgivningsforløb, men en sparrings- og ledelsesmæssig udviklingsproces mod at styrke deltageres eksisterende metode og praksis, tror vi i UP på, at et parløb mellem mindre og mere erfarne producenter kan give kompetencer og faglig selvsikkerhed af stor værdi.
Men er det udvikling af scenekunsten at målrette en indsats mod dette område? Ja, det er det i den forstand, at ingen kunstner nogensinde står på en scene, uden en masse mennesker har været flittigt i gang med at udforme og eksekvere den projekt- og forretningsmodel, der er nødvendig for at få det til at ske. Og dem vil vi i UP gerne give ekstra opmærksomhed – ikke kun fordi det er nødvendigt, men fordi producentens praksis ligesom kunstnerens består af en masse kreative og værdibaserede valg og fravalg.
Arbejdet rundt om kunstværket
Cecilie Ullerup Schmidt, adjunkt ved Københavns Universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, skriver i sin populære udgivelse Produktionsæstetik, En feministisk arbejdskritik mellem kunst og liv, at det materielle og immaterielle arbejde, der pågår rundt om kunstværket, er med til at muliggøre og medproducere kunsten. Herunder de støttende relationer, økonomier, materialer og følelser, som også er en stor del af en kunstnerisk produktion.
Med målretningen af mentorprogrammet 2025 skriver UP sig ind i en større bevægelse mod at tage produktionsarbejde alvorligt og styrke producentarbejdets funktion og rolle i den frie scenekunst.
LÆS mere om UP’s producentfaglige mentorprogram her
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst med fuld redaktionel frihed for ISCENE.