★★★☆☆☆ Marias barn – Guds søn: Hyggelig genfortælling af bibelhistorien

Parkteatrets musikalske genfortælling af bibelhistorien Marias barn – Guds søn er både rar og hyggelig, uden at vi nødvendigvis får så meget nyt tilført til fortællingen om Maria og Jesusbarnet.

Parkteatrets leder Karen Nielsen har dramatiseret den gamle bibelfortælling om Jesu liv, korsfæstelse og opstandelse. Forestillingen præsenteres på teatrets hjemmeside med ordene: ”med menneskelige øjne vil vi se på det guddommelige”. Det ved jeg nu ikke rigtig, om jeg oplevede.

Marias barn – Guds søn er en fin genfortælling, der er sat i scene meget enkelt med tekst, musik og karakterskitser. En art highlight-fortælling for to personer med de klassiske karakterer og kendte replikker fra den gamle bibelhistorie.  

En fortælling drevet af ord og musik

Karen Nielsen står selv i front som fortæller og fortolker af de mange karakterer, vi møder undervejs. Hun står på scenen sammen med musiker Rikke Øland, der skaber dynamik og fine stemninger med blæs, body-percussion og slagtøj. Sammen driver de fortællingen.

Efter en lidt fjumset start, hvor Karen Nielsen foregiver at være i tvivl om, hvor i bibelhistorien hun vil begynde, mens Rikke Øland sætter toner an til lidt rodet julelyd fra både Et barn er født i Betlehem og På loftet sidder nissen, kommer historien i gang.

”Vi starter med hans forældre,” lyder det fra Karen Nielsen. Hun står i scenograf og lysdesigner Mikkel Magnus Olsens forenklede univers, indrammet af et par høje trekanter med gamle skrifttegn, en farvet mosaikrude og en kasse, der fungerer som stol. Kostumier Michael Nøhr har beriget Karen Nielsen med et stort tørklæde, som hun undervejs får udnyttet optimalt, når hun personificerer forskellige karakterer og tørklædet tages i brug som blandt andet Jesusbarn, fiskenet og kappe.

Satiriske sladderkællinger

Historien væves sammen af de mange skift imellem historiefortælling, karakterskitser og musik. ”Vi møder Maria ved brønden,” forklarer Karen Nielsen således videre, før hun vikler tørklædet om hovedet og forvandles til Maria. Hun er gravid, men i vildrede: ”Jeg har jo kun kysset med Josef?” siger hun undrende.

Karen Nielsen trækker tørklædet af, mens musiker Rikke Øland træder frem på scenen. Hun stiller sig ryg mod ryg med Karen Nielsen og smasker højlydt, mens hun slår en simpel rytme på noget, der minder om en miniature bongotromme. Nu er de den satiriske sladderkællingeduo, som løbende ridser tematik og fortælling op. Med slesk stemmeføring og smask bitcher de over Maria, som de mener ”nok er blevet overmandet, men næppe af Helligånden”.

Rikke Øland træder ud på siden af scenen med sin trompet. Karen Nielsen er nu Josef, som er rasende over Marias graviditet, hvilket markeres med lidt vrede bokseslag i luften. Maria og Josef forsones og drager mod Betlehem, hvor de skal skrives i mandtal, ”for det var før, folk havde NemID”. Teksten er således frisket op med moderne udtryk og små remser, der fungerer som små finurlige indspark for det ældre publikum.

En sanselig helhedsoplevelse

Hans Henrik Clemensen har instrueret, så tekst, musik og karakterer flettes sammen og understøtter den sanselige helhedsoplevelse. Historien og karakterernes bevæggrunde fremstår tydeligt. Fortælletempoet holdes i ro og giver plads til også at nyde den musikalske oplevelse. Teksten er konkret med tydelige udsagn om, hvad der skal ske, som da Jesus fx siger: ”Kom vi skal ud og helbrede og lave mirakler”. En række greb, som gør historien tydelig, og fortællingen let for børnene at forstå. 

Karen Nielsen er en fin fortæller, der støttet af Rikke Ølands musikalske klange får os til at lytte i en rar stemning. Der er flere fine musikalske møder, som løfter fortællingen med lidt schwung og sjov, fx da Karen Nielsen som Josef skændes med Marias far, som Rikke Øland giver stemme med trompetens skarpe toner.

Jeg er ikke sikker på, jeg blev så meget klogere på Maria eller Jesus efter at have set Marias barn – Guds søn, men Parkteatrets musikalske genfortælling af bibelhistorien er en helt igennem rar og hyggelig oplevelse, der på en yderst behagelig måde introducerer eller genopfrisker fortællingen om Jesus liv, korsfæstelse og opstandelse.