Populært lige nu

Ny chef – nye visioner – Erik Pold: I kan godt glæde jer!

Erik Pold er netop tiltrådt som ny leder på Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP). Som en del af artikelserien Nye chefer – nye visioner har vi spurgt...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov på to år, og da jeg ringer til Michael Schøt, er de langt foran med...
Annonce

★★★★☆☆ Den lille havfrue og prinsen – en lille operaperle i alternative omgivelser

Den lille havfrue og prinsen er opera i en svømmehal. Ingen ord og ingen overtekster, men til gengæld en velkendt historie. Operaen i Midten har måske været lige lovligt gavmilde i deres aldersanbefaling, men bortset fra det, er forestillingen oplagt som første møde med operagenren.

Annonce

De forventningsfulde publikummer træder ind gennem dørene fra forhallen og rammes af en trykkende, fugtig varme og den velkendte duft af klor. Lugten af svømmehal!

I et spotlys på gulvet, tæt ved bassinkanten, ligger en mand på ryggen. Han er barfodet og iklædt en hvid, glitrende gallauniformsjakke med gyldne epauletter på skuldrene. Ganske tæt op ad ham ligger en kvinde på maven. Hun har en rosa blomsterkrans i sit lange hår, og i stedet for ben har hun en skinnende, blågrøn fiskehale. Som en vaskeægte havfrue.

Opera i en svømmehal.
Operaen i Midten, Den Lille havfrue og prinsen. Foto: Pressefoto

Imponerende sangstemme

Publikum træder direkte ind i en noget alternativt placeret iscenesættelse af H.C. Andersens eventyr Den lille havfrue. Forestillingen, der er produceret af Operaen i Midten, spiller i forskellige svømmehaller rundt omkring i det midtjyske.  

Hendes imponerende, rene stemme lyder klart over den konstante brusen fra vandrensningsystemet

Nina Sveistrup Clausen står bag både idé og instruktion, og hun indtager også selv rollen som havfruen. Hendes smukke, dramatiske koloratursopran fylder ubesværet det store, højloftede rum med lyse toner. Hendes imponerende, rene stemme lyder klart over den konstante brusen fra vandrensningsystemet og udsugningen. Endnu mere imponerende er det, da hun lader sig glide ned i bassinet og svømmer, mens hun synger.

Annonce
Den lille havfrue og prinsen. opera i en svømmehal.
Operaen i Midten, Den Lille havfrue og prinsen. Foto: Pressefoto

Indlevelse i klassiske værker

Også den livløse prins rejser sig, samler sin guldkrone op og sætter sig på en rød tronstol, og begynder at spille på sin cello. Martin Pratissoli, der sammen med Nina Sveistrup Clausen står bag iscenesættelsens celloarrangementer, er således både prins og musiker, når han sidder der og spejder ud over vandet.

Den lille havfrue og prinsen er en helt ordløs iscenesættelse. I hvert fald uden ord, man kan forstå. Men hele eventyret, som de fleste nok allerede kender, fortælles ubesværet og med masser af følelser og indlevelse gennem sangen og musikken. Sidstnævnte består af uddrag af klassiske værker, som fx Mélisandes arie fra Pelléas et Mélisande og Rusalkas sang til månen fra Rusalka.

Annonce
Opera i en svømmehal. Den lille havfrue og prinsen.
Operaen i Midten, Den Lille havfrue og prinsen. Foto: Pressefoto

Kærlighed og længsel

Havfruen sidder på bassinkanten og synger. Hun betragter prinsen på afstand med et næsten frydefuldt og samtidig sørgmodigt udtryk. Hun lægger hånden på brystet og giver et svirp med halen, der sender ringe gennem vandet. Selvom vi ikke hører det direkte fortalt, så er der ingen i det store rum, der tvivler på hendes kærlighed og hendes længsel. Den vitterligt strømmer ud i lokalet sammen med hendes klare vokal. På samme vis rejser prinsen sig, holder lyttende en hånd bag øret og stirrer ud over vandet efter den kvinde med den smukke stemme, som reddede ham fra druknedøden.

Selvom vi ikke hører det direkte fortalt, så er der ingen i det store rum, der tvivler på hendes kærlighed og hendes længsel

Operaen i Midten har angivet målgruppen til Den lille havfrue og prinsen til at være ”for alle”. Til dagens forestilling var der en hel del mindre børn, som sad temmelig uroligt gennem den halve times tid, iscenesættelsen varer. Måske var de for små. Måske var de bare ikke blevet ordentligt forberedt på, hvilken type teater de skulle opleve. Men for de mere velforberedte – og måske lidt ældre – børn, for unge og for voksne virker Den lille havfrue og prinsen faktisk som et helt oplagt bud på en førstegangsoplevelse for dem, der gerne vil stifte bekendtskab med operagenrens magi.

Seneste

★★★★★☆ All The Feels er visuelt betagende og rammer noget i tiden

VOMP - et dansekompagni af Gunilla Lind

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★★☆ All The Feels er visuelt betagende og rammer noget i tiden

VOMP - et dansekompagni af Gunilla Lind

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov...

SCENEN SAT: Barndom til genforhandling 

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens...
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Freelance kulturjournalist og teaterkritiker. Skriver blandt andet for ISCENE og Jyllands-Posten. Medlem af juryen for Årets Reumert. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.

Fem, du kan glæde dig til i oktober

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og gennemtrevlet teaterprogrammerne for den kommende måned. Der er masser af spændende forestillinger at vælge imellem,...