Populært lige nu

ISCENE anbefaler teateroplevelser for børn i vinterferien

Teateroplevelser for børn i vinterferien

Nye tider på ISCENE – reorganisering skal styrke formidlingen af dansk scenekunst

Nichemediet ISCENE har i syv år dækket den danske scenekunst journalistisk gennem skrevne formater. Nye samarbejder og den moderne medievirkelighed kræver en kontinuerlig udvikling,...
Annonce

Børneteatret i Danmark er truet – opråb til politikerne

50 danske teatre, som alle er udøvere af professionel scenekunst for børn og unge, afleverede sammen med en række af områdets branchefolk og formidlere i går et opråb til landspolitikerne, hvor de advarer om, at børneteatret og dets bærende institutioner er truede. Situationen skyldes blandt andet den økonomiske situation i landets kommuner, og afsenderne opfordrer derfor til fremtidig “fast, substantiel og bæredygtig statslig støtte” til brancheinstitutionerne Teatercentrum og KLAP-festival. Vi bringer hele opråbet her.

Annonce

Vi, som er underskrivere på dette opråb, er en lang række professionelle teatre, formidlere og branchefolk indenfor scenekunst for børn og unge (den term, som i dag rummer den mest dækkende betegnelse for, hvad der i daglig tale kaldes børneteater.)

Foranlediget af Teatercentrums forestående lukning af netportalen Teateravisen.dk appellerer vi hermed til politikere og besluttende myndigheder om at hjælpe det danske børneteater ud af den økonomiske krise, som aktuelt har ramt de bærende institutioner på vores område – Teatercentrum og den årlige KLAP-festival, tidligere kendt som Aprilfestivalen – pga. manglende vilje eller mulighed i kommunerne til at støtte festivalen og en utidssvarende finansieringsform for Teatercentrums aktiviteter.

Vi opfordrer til, at KLAP- festivalen – verdens største festival for professionel scenekunst for børn og unge og en central og afgørende begivenhed i dansk børneteaters formidlingsstruktur – og Teatercentrum fremover sikres gennem at blive sat på finansloven med en årlig finansiering, der tilgodeser hvad der kræves til professionelt at kunne udføre deres vigtige opgaver – gerne på lige fod med, hvad Copenhagen Stage for nylig har opnået på voksenteater-området.

Scenekunst for børn og unge står hvert år for at levere et meget stort antal forestillinger til landets yngste medborgere på skoler, teatre, biblioteker og kulturhuse. Og i kraft af de mange opsøgende teatre er børneteatret i stand til at komme ud i selv de fjerneste hjørner af landet.

Annonce

I årtier har det danske børneteater været kendt for høj professionel kvalitet og respekt for det unge publikum ved at skabe teater ud fra et børnesyn, som møder barnet ligeværdigt og tager udgangspunkt i barnets erfaring af verden.

I Danmark tror vi på vigtigheden af at alle børn møder scenekunsten tidligt, og på at gode teateroplevelser kan have varig værdi for et barn og indgå positivt i dets videre udvikling.

Udover teatrets betydning for børn i Danmark har danske forestillinger for børn og unge turneret i hele verden og opnået en udbredelse og succes internationalt, som langt overstiger hvad de fleste andre kunstarter kan bryste sig af, herunder voksenteatret.

Det på mange måder enestående danske børneteatermiljø har hvilet på en række organisatoriske grundpiller, som har været uundværlige for det frugtbare møde mellem teatrene indbyrdes og med dens formidlerne – skolelærere, kommunale børnekulturkonsulenter og øvrige arrangører – gennem Teatercentrum, Teateravisen.dk og den landsdækkende KLAP-festival, som hvert år spiller i en ny kommune i landet.

Men disse institutioner kæmper i disse år for overlevelse.

I starten af året har Teatercentrum på grund af økonomiske problemer måtte beslutte at lukke Teateravisen.dk, som i mere end 50 år – først på tryk og senere som netportal – har stået for at formidle anmeldelser, viden, debat og information på området.

Vi anser lukningen for at være et stort tab for vores branche.

Grundlaget for de økonomiske problemer ligger i finansieringen af Teatercentrum, som står for at arrangere den årlige festival. Med den nuværende ordning er Teatercentrums økonomi nemlig for en alt for stor del afhængig af, at værtskommunerne for festivalen er villige til at påtage sig deres del af finansieringen. Den anden halvdel tilvejebringes af staten via refusionsordningen for de forestillinger, der spilles på festivalen, forestillinger der i øvrigt doneres gratis af teatrene.

Men som følge af den trængte økonomi i landets kommuner, har det i de senere år vist sig vanskeligt at få kommunerne til at påtage sig værtsforpligtigelsen og finansieringen af festivalen, selv om det meget store udbud af teaterforestillinger (op til 400 opførelser for ca. 30.000 tilskuere) koster dem kun en brøkdel af, hvad det normalt ville koste.

Resultatet er, at KLAP-festivalen i 2025 må afvikles på halvt budget og med et beskåret program. Teatercentrum har desuden måtte beskære antallet af medarbejdere – og nu senest altså lukke Teateravisen.

Som teatre er vi stærkt bekymrede over denne nedadgående – og for os truende – udvikling. Vilkårene for scenekunsten for børn og unge er i forvejen gradvist blevet forringet gennem de seneste år, og nu oplever vi, at den struktur – som tidligere har skabt et så stærkt og samlet miljø i Danmark og givet os så stor succes – er ved at falde sammen for øjnene af os.

Vi anser det for en nødvendighed at man sikrer vores branches bærende institutioner, gennem at give Teatercentrum og KLAP-festivalen en fast og tilstrækkelig støtte via finansloven.

Vi appellerer derfor til alle ansvarlige kulturpolitikere om at handle på denne opfordring, så også fremtidens børn og unge vil kunne nyde godt af stærkt, levende og meningsfuldt teater – et teater, som er rettet specifikt til dem.

Kommentaren er udtryk for afsendernes egen holdning.

Dirck Backer, kunstnerisk leder af det opsøgende teater Teater Patrasket på vegne af

De Røde Heste, Det Lille Turnéteater, Teater Håndholdt, Teater Lampe, Det Olske Orkester, Teater Patrasket, Det første bogstav, Teatret Værk, Teater Rum, Dunkelblaa, Frk. Fracassos Kompagni, Teatret Kriskat, Apollo Teater, Husmoderforeningen Brændende Kærlighed, Sofie Krogs Teater, Teater Lille Hest, Teater Graense-loes, Meridiano Teatret, CAT Børneteater, Akut 360, Madam Bach, Asger Zap Showteater, Secret Hotel, Teatret Aspendos, Batida, Det lille Verdens Teater, Teater Sammensurium, Faster Cool, Danseteatret Nordenfra, AVA Scenekunst, Det Fortællende Teater, André Andersen Teaterkompagni, Kompagni Kalas, Olsens Teater, Teater Baglandet, Svanen – dansk-tjekkisk dukketeater, Passepartout Theatre Production, Asterions Hus, Nørregaards Teater, Teater Lux, Sjællands Teater, Teatret OM, Musikteatret Figaros, Anemonen, Dansk Rakkerpak, Parkteatret, Luna Park, Teatret Gruppe 38, Teater Refleksion, Hils din mor, Festival of Wonder – International dukketeaterfestival I Silkeborg, Forsøgsstationen – værksted for professionel scenekunst, Rebecca Bentzen – scenograf, Me Lund – teateranmelder, Annika Nilsson – scenograf, Henrik Steen Larsen – skuespiller, Angelina Watson – skuespiller, Peter Byrholdt – børnekulturformidler, Claus Helbo – scenograf, Martin Norén – skuespiller og dramatiker, Thomas Guldberg – skuespiller, Katrine Wallevik – børnekulturkonsulent Børnekulturhus Ama’r, Anya Sass -skuespiller og kunstformidler, Lene Hummelshøj – skuespiller, Birgitte Sørensen – børnekulturformidler i Ballerup, Morten Nielsen – skuepiller og facilitator, Klaus Weirup Andersen – skuepiller, Max Bering – musiker, skuespiller og komponist, Jesper Pedersen – skuespiller, Jacob Stage – skuespiller/scenekunstner, Henrik Bredholdt – teatermusiker og komponist, Helle Marianne Pørksen – børnekulturformidler Børnekulturhuset Sokkelundlille, Anja Ruhe – Viborg Teaterforening, Lisa Gertum Becker – skuespiller, instruktør, Rolf Søborg Hansen – dukkemager og -spiller, scenograf, instruktør, Helene Darsberg – Børnekulturkonsulent Vanløse Kulturstation, Tove Bornhøft – skuespiller, instruktør, Claus Carlsen – musiker, komponist, Jette Stranum – pensioneret børnekulturformidler, Rune Antonio Bro – skuespiller, Mie Henriksen -bibliotekar Favrskou Kommune, Anne Middelboe – teateranmelder, Lise Junggreen – skuepiller, Basse Dam – Skuespiller, Iben Ravn – børnekulturkonsulent og -formidler Valby Kulturhus, Personalet på Riddersalen, Bastian Popp – musiker, skuespiller, komponist, Tea Rønne – skuespiller, Rikke Østergaard Hansen – børnekulturformidler Herning, Maja Skovhus Rehøj – skuespiller, Erik Viinberg – skuespiller, Line Street – børnekulturformidler Kirsten Nottelman Rasmussen – skuespiller, Susanne Bonde – skuespiller, Maren Grosen – børnekulturformidler, Thomas Dinesen – musiker, komponist, Rikke Østergaard Hansen, børnekulturformidler Herning.

Seneste

Nye tider på ISCENE – reorganisering skal styrke formidlingen af dansk scenekunst

Nichemediet ISCENE har i syv år dækket den danske...

Mød ISCENEs skribenter

Skribenter ISCENE 2025

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Dirck Backer
Dirck Backer
Dirck Backer er kunstnerisk leder af det opsøgende teater Teater Patrasket.
Annonce

Nye tider på ISCENE – reorganisering skal styrke formidlingen af dansk scenekunst

Nichemediet ISCENE har i syv år dækket den danske scenekunst journalistisk gennem skrevne formater. Nye samarbejder og den moderne medievirkelighed kræver en kontinuerlig udvikling,...

Mød ISCENEs skribenter

Skribenter ISCENE 2025